Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: karoline efter 19 November , 2012, 11:35

Titel: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: karoline efter 19 November , 2012, 11:35
Hold nu op hvor er jeg stolt af mig selv ;D ;D

I går slagtede jeg helt selv 2 haner. Jeg gav selv det bedøvende slag, svingede selv øksen, plukkede selv (med lidt hjælp fra min datter på 6 år), rensede selv og lagde selv i fryseren....

Sidste år havde jeg en anden til at "bedøve" og svinge øksen, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå.
Men jeg var bare så sej!!! Jeg skulle lige sunde mig lidt efter at have svunget øksen, men ellers gik det rigtig fint.

Karoline
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: Søren Roager efter 19 November , 2012, 11:37
Flot :)

Jeg synes stadig det er slemt når jeg skal slagte... Men det skal jo gøres ;)
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: Marianne Vedel efter 19 November , 2012, 12:41
Flot Karoline /o
Jeg bryder mig heller ikke om selve aflivningen, men gør det hvis jeg skal, resten synes jeg ikke er så slemt.
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: vbruun efter 19 November , 2012, 16:45
At svinge øksen er simpelt hen det værste ved at ha høns.Men vil man lave kyllinger så er det jo sådan det blir.Jeg har det som Marianne når først hovedet er afmonteret.Så går resten som en leg.
Og hvilken fryd at hente sit eget fjerkræ i fryseren...Mums :)
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: jarry_dk efter 19 November , 2012, 19:41
Jeg har startede med mit første hold kyllinger i foråret og var også spændt på hvordan slagtningen ville forløbe.

Min datter på 7 år var meget stor i slaget og ville hugge hoved af den første der skulle slagtes!!! Så selvfølgelig skulle hun have lov til at prøve det. Hun fik dog kolde fødder i sidste øjeblik og så måtte jeg svinge øksen. Da vi skulle slagte to haner den dag og hun nu havde set hvordan det gik til, så to' hun øksen og hugge hoved af den anden hane - nu er drengene i klassen blot en flok tøssedrenge  ;D

Jeg står dog gerne ved, at jeg ikke ser frem til slagedag, men lidt til min overraskelse spiser begge mine piger (7 og 3 år) gerne de haner, de selv har været med til at plukke.

Af hensyn til mine naboer, er jeg løbet tør for haner - så der er lang tid til, at der skal slagtes igen...
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: pilegaarden efter 19 November , 2012, 22:14
Godt gået Karoline.  /o /o

Det bliver lettere med tiden/erfaringen.
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: kristiank efter 20 November , 2012, 09:14
mig spise som dig far "anton 3 år" er det holger, nej henry, holger har vi jo ikk slagtet
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/17003/normal_401.jpg) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=20098)
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 November , 2012, 10:43
Jeg synes at det med at svinge øksen er det nemmeste, så kommer det besværlige plukning, især hvis de er stabbede og så skal indmaden tages ud.
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: thorleif efter 20 November , 2012, 12:10
Jeg synes at det med at svinge øksen er det nemmeste, så kommer det besværlige plukning, især hvis de er stabbede og så skal indmaden tages ud.
Det er jo meget nemmere at goere naar hoenerne ikke er i aeg-legning. Haner er jo ret nemme. Jeg haver haft hoens i mange aar, og jeg maa indroemme, naar slagte-dagen kommer er jeg i lidt daarligt humoer, men det gaar grejt naar jeg begynder.
Titel: Sv: Jeg gjorde det!! (slagtning)
Indlæg af: Henriette Hall efter 20 November , 2012, 16:20
Hvis jeg kunne slippe for plukningen, så vil jeg gladeligt bedøve, hugge hovedet af og tage indvolde ud. Jeg hader den måde våde fjer klistrer på. Alt der er ældre end 1 år bliver flået her i huset. Så slipper jeg for det meste af fjer-klistreriet.