Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: steffenverlin efter 23 ſeptember , 2012, 17:29
-
Hej allesammen, jeg var ude og lede efter svampe i dag. og her er lidt af min høst.
MEN kan de spises? hjælp
-
Den lilla kan spises, men smager ikke af noget særligt. Den svamp der ligger nr. 4 til venstre for den lilla kan spises hvis den har sort stilk og dufter af hvidløg. Stilken er dog sej, så nøjes med toppen. De andre tror jeg ikke umiddelbart jeg ville sætte tænderne i.
-
" Plukker i Skoven du ukendte Svampe
Lad da først Lillebror smage derpaa.
Dersom han dør under Skrigen og Krampe,
saa bør du selv lade Svampene staa.
Og hvis der ingenting sker med den Lille?
- Tja, saa gik den portion Svampe til spilde."
-
Tag en svampebog med næste gang, så du ikke bare plukker løs uden at vide hvad. Det er nemmere at artsbestemme ud fra en bog, for så kan du se hvor den gror, stilk, lameller/rør, vedhæftninger m.m.
Lige den helt lille (violet ametysthat) er nem at kende, men ellers skal man altså vide hvad man laver når man plukker svampe. Jeg har plukket svampe fra barnsben, men har stadig gerne en bog med.
-
Tilmeld dig til en svampetur med en kyndig leder, eller find venner som har erfaring i den sport. samt brug en god bog med fotos. Der findes en hjemmeside: Svampeatlas, som er god. Personligt samler jeg næsten kun rørhatte samt kantareller og markchampignon. De er lette at skelne og smager bedst. Dog fik jeg en lærestreg sidste år. Jeg har primært samlet på Amager og nu sydfyn, men sidste år samlede jeg i Østjylland - svampeatlas har afsløret at der vrimler det med galde-rørhat. Så røg den svamperet i skraldespanden :( I. Ingen rørhatte/kantareller er giftige, men galderørhatten har en modbydelig smag. Hvide svampe tager jeg kun på åben mark, da hvid fluesvamp vokser i symbiose med træer. Og jeg skærer dem alligevel igennem for at sikre mig at lamellerne ikke er hvide. Jeg gir gerne en tur hvis du kommer omkring Sy'fyn ;D
-
Der findes så vidt jeg ved kun en enkelt giftig rørhat i DK; satans rørhat. Rørhatte og kantareller er nogle af de letteste at lære at kende og er gode at starte med. Jeg synes dog det er vigtigt at pointere, at man ikke skal spise nogle svampe man ikke med sikkerhed har identificeret, hvilket et billede ikke er tilstrækkeligt til. Svampejagt handler først og fremmest om at øve sig i at genkende svampe, og man må nok belave sig på at de første ture efter svampe ikke kaster noget spiseligt af sig. Det gør dog glæden ved de første smagsprøver så meget større, at det kræver en indsats før man når så vidt. Jeg vil også anbefale dig at købe en god svampebog og blot starte med at prøve at genkende de svampe du finder, spiselige eller ej. Svampejagt er en fantastisk hobby, men det kræver at man bruger hovedet og ikke tager chancer med hvad man spiser.
-
ingen af de viste indgår i min indsamling af svampe og jeg har samlet i 22 år