Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Birgitte1988 efter 04 ſeptember , 2012, 09:24
-
hej hvordan holder i vandet frostfrit om vinteren? mit fryser altid til har prøvet med varmt vand og vand med lidt salt i, men det fryser til alligevel.
jeg har et hønse hus der ikke er isoleret, det er bygget af plader af træ, de har en drikkeautomat men den fjerner jeg om vinteren for frosten har ødelagt en. så bruger jeg en opvaskebalje da vandet kan udvide sig der når det fryser til, men den går os tit i stykker.
hvad kan jeg gøre? har prøvet med varme lampe os og det virker ikke til at være koldt inde i huset og hønsene fryser ikke
-
Hej.
Man kan købe varmeplader er der beregnet til at ligge under vandbeholderen. Min virkede rigtigt fint sidste år!
http://www.america-thisted.dk/?cmslink=ja&kategoriid=188&forwardtarget=indre&vhmenu=1&hmenu=5
Håber link virker ;)
Karoline
-
Hov...
Hvis du skriver varmeplade i søgefeltet, kommer der nogen frem. Der er forskellige størrelser.
Karoline
-
Enig med Karoline. Hvis man har fingersnilde og er sikker på det man roder med, kan man også lave sin egen varmeplade. Det gjorde vi i vinter, og den fungerede rigtig godt. Billeder og fremgangsmåde kan findes i denne tråd på side 2: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=23087.15
-
Velkommen på forum, Birgitte :D
Jeg bruger elektriske varmeplader. /o
-
Jeg putter sukker i vandet, så holder det et par grader mere før det fryser. Nogen ser sukker som usundt, men der går jo også en del energi til for at holde varmen
-
Jeg ønsker mig trådløs strøm! Der er 100m fra hønsehuset til nærmeste stikkontakt.
Mon man kan få en batteridrevet varmeplade ;)
-
Jeg ønsker mig trådløs strøm! Der er 100m fra hønsehuset til nærmeste stikkontakt.
Mon man kan få en batteridrevet varmeplade ;)
*f trådløs strøm
jeg har 4 stikkontakter i mit Hønsehus vil du låne et *f
-
Armen, tænk lige hvor smart det ville være: trådløs strøm! Slut med at falde i ledninger, mulighed for lys og varmeplade i hønsehuset!
Det er min store drøm :)
-
Vindmølle på taget af hønsehuset ::)
-
Trådløs strøm eksisterer. Vi har en trådløs stikkontakt i stuen. Det er bare en stikkontakt, sat op med klæb-selv tape, og når man trykker på den, kommunikerer den med de kontakter der har strøm, og så tænder lyset. Det er genialt /o.
-
Det er vel sådan set ikke strømmen der er trådløs, men kun tænd / sluk funktionen af den. Men det er da også ret smart :)
-
Ja, det er smart med de nye stikkontakter - men det hjælper ikke i mit hønsehus.
Her er brug for trådløs strøm.
Nikola Tesla arbejde vist hårdt på sagen, men så blev han uvenner med Edison og senere krakkede børsen - og så blev projektet lagt i skuffen.
Måske skal jeg prøve med en lille vindmølle ;)
-
Her er lige en billig løsning men kun til indørsbrug uden risiko for regn.Der skal lige lidt tørt sand i bunden af skålen,så pæren ikke brænder hul.Jeg bruger den til mine kanarier men man skal nok lidt op i størrelse hvis det er til høns.I mit tilfælde er en 25 w alm. pære nok ( er det lavenergi kan en 11-13 w pære bruges )
-
Nu er det ikke et must med vand om vinteren. Høns kan, som mange andre dyr, overleve på at spise sne og is - det kræver bare meget mere foder og man kan på ingen måde forvente æg i den periode.
-
Du har ret hvis frost og sne følges ad. /o
-
Jeg plejer at have vand i små plastskåle og så får de hvad de kan drikke fra morgenstunden, og så giver jeg igen når jeg kommer fra arbejde - der skal jeg så smide en isklump ud hvis der er hård frost, ellers kan jeg nøjes med varmt vand oveni det der står hos dem.
Jeg har forsøgt med en mild opløsning af saltsyre i vandet, det har ikke rigtigt haft en effekt vedr hvor længe det holder sig frostfrit - såeh... Men prøv dig frem - jeg har lagt strøm over så der kan komme lys tidligere på dagen, dog tænkte jeg ikke på at lave stikkontakt til evt varmeplade - har ellers hele to af slagsen - men hvis det bliver for slemt med sne, bliver de nok evakueret ind i et udhus som så kan give læ og hvor der er strømstik.
-
Har læst at nogen bruger akvarievarmer, de så lægger ned i vandet.
Ved ikke hvad der virker bedst.
Men super god tråd, havde problemer med vand til kaninen sidste år.... Men dette er min første vinter med høns...
-
Sidste vinter, som var min 1. vinter med høns (5 stk.), klodsede jeg vandbøtten (plastbøtte a mærket Carte D'or), op på 4 stykker træ med en 40 watt's elpære (glødepære) nedenunder. Sluttede det til et tænd / sluk ur, der tændte for lyset kl. 06.00 hver morgen, og lod det være tændt et par timer. Det var nok til at tø isen op. Derefter sørgede uret for at tænde ½ time hver tredje time, så det ikke frøs til is i løbet af dagen.
Det virkede fint;- men man skal selvfølgelig være forsigtig når man begynder at rode med kombinationen el og vand.