Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 31 August , 2012, 11:12
-
Jeg har "ved et uheld" ::) fået klækket mig en hollandsk dværgkylling. Det har vist sig at være en hønekylling og den går sammen med en jævnaldrende araucanakylling. De er begge fra 26. juni. Kan jeg sætte de to lømler over i araucanagården hvor der går 1 hane, 5 høns og 3 hønniker? Dværgen er jo ikke meget større end en appelsin, så mon det går an? Alternativt må jeg finde en hønsegård til dem, hos nogen der ikke har en hane.
-
He, så svarer jeg lige på min egen tråd 8). Jeg satte de to kyllinger ind i skurvognen i aftes ved mørkets frembrud, og stod op her til morgen inden solen kom for højt på himlen. Den lille dværg sad så fint på pind ved siden af en af araucanahønnikerne, men hoppede dog hurtigt ned, da hun så mig i døren. Jeg har ikke fået tætnet bunden af hønsegården, så den lille dværg kan smutte under og ud, så før jeg har fået tætnet med sten langs kanterne, er en endelig sammenføring ikke muligt. Jeg er nu stadig spændt på at se, om det går med hanen og den lille dværg.
-
@Tanja.
Hvor er du heldig at 'nogen' ville svare på dit spørgsmål. ;) ;D
Jeg så ikke spørgsmålet i går, men kan oplyse at jeg ikke er så sart med sammenføring af dyr. Men sætter dem altid sammen når jeg har mulighed for 'forhøjet opsyn' med flokken. Forhøjet opsyn betyder her at jeg skal være indenfor hørevidde af flokken så jeg kan gribe ind hvis det lyder som om noget ikke går efter planen. Det er meget sjældent jeg har oplevet problemer med dette system. Og jeg har aldrig oplevet problemer ved at tilføre kyllinger i beskrevne størrelse/alder til en eksisterende flok.
Og det matcher jo heldigvis hvad du selv her har oplevet.
-
Det er også sådan jeg plejer at gøre Erik, og der har heller ikke været nogen overgreb ind til videre, men pga. den manglende tætning i bunden af hønsegården, har de ikke været sammen siden. I går fik jeg så slæbt 4 børfulde sten ned til gården og lagt rundt langs kanterne, så nu kan dværgkyllingen ikke længere slippe ud, så jeg vil forsøge næste weekend igen, med en decideret sammenføring. Den mest aggresive af hønerne, en "maraucana" jog de store 4 mdrs. kyllinger i skurvognen ud i går aftes, så hun røg tilbage til maranhuset, hvor hun oprindeligt har boet, men hun valgte selv skurvognen da hun lagde sig skruk. Hun gasser stadig i sin rede, men er er begyndt at lægge æg igen, så nu var det på tide hun røg tilbage til de andre.
-
Ha, ha Tanja - kan hystaden ikke få håndvasken med over i maranhuset?
-
Ha, ha Tanja - kan hystaden ikke få håndvasken med over i maranhuset?
Nix, for den er genial at hente æg fra ;D. Lige i rette højde. Hun må også snart være afskrukket siden hun brugte krudt på at jage alle tre kyllinger ud i mørket i går aftes. Jeg stod ovre i den anden gård, da jeg hørte skrig og skrål. Så kom Halte-Trut flyvende ud af døren, med harpen i døråbningen. Det var så tydeligt at se harpen sætte bremsen i, lige inde døren. Efter nogle minutter forsøgte Halte så at gå ind igen, og straks efter lød der skrig og skrål igen, og denne gang kom alle tre kyllinger flyvende ud i mørket, igen med harpen i hælene, som veltilfreds smuttede tilbage ind på pinden, efter veludført udsmidning. SÅ blev hun SELV smidt ud. Den varan!!! /1