Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Margrethe efter 23 Juli , 2012, 00:49

Titel: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 23 Juli , 2012, 00:49
Jeg har skiftet en stor del af de planter, der foretrækker fast grund under fødderne,  ud med vandkrukker, kar og baljer, hvor jeg holder vandplanter i stedet for.

De er både svære at overvande og svære at glemme at vande. Flere fluer med ét smæk ;) Og så følger der altid sjove oplevelser og overraskelser med det leben, der er nede i vandet. Har man ikke plads til en rigtig havedam, er sådan en 150 liters murerbalje et godt alternativ. For vandplanternes vedkommende er min favorit over dem alle, hvad der populært kaldes "åkander". Min yndling, blandt de mange smukke typer er sorten "arc-en-ciel", eller "regnbue" på fransk. Den har de smukkeste,  marmorerede, rødtonede blade.

I de store 150 liters kar, har jeg også nogle slørhaler gående. Mindre vandmængder end dét,  egner sig ikke til fisk. Man skal også huske, at slørhaler skal ind om vinteren. Især når det går i kar, der vil bundfryse. For at sikre de får ilt nok, har jeg tilsluttet en solcelledreven luftpumpe, der blæser luft i vandet, når behovet er størst, i solskin. Der skal forbavsende lidt sol til, at pumpen går i gang. En rigtig god løsning.  Og sørme om ikke slørhalerne "Kyklop"(mangler et øje) og "Vimse", lige har produceret et kuld unger for første gang /o

I drivhuset er tomaterne også skiftet ud med tropiske åkander og kinesisk lotus. Det meste køber jeg hjem fra Tyskland, da markedet i Danmark åbenbart er så lille, at ingen vil starte en import af disse sjældne, til tider vanskelige, men skønne planter.

Jeg kan varmt anbefale den form for vandplantekultur. Hvis nogen skulle være interesseret har jeg iøvrigt en "Arc-en-ciel" åkande i overskud. Den er sjælden i Danmark, men ellers ret hårdfør :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Lene Kongstad efter 23 Juli , 2012, 01:04
Hvor ser det godt ud. Tak for synet og inspirationen.

Jeg har også et zink kar med et lille solcelle springvand men jeg syntes at der hurtigt bliver varmt i vandet ihvertfald for varmt for at de thailandske hyacinter trives.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Helle K. efter 23 Juli , 2012, 06:46
Det er da en eminent god ide Margrethe, og hvor ser det flot ud /o
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Jesper Arnecke efter 23 Juli , 2012, 07:59
Det snedige ved slørhalerne er de holder myggelarver væk, som ellers ville stortrives i den slags vandmiljø :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Nielsen efter 23 Juli , 2012, 09:25
Det er da genialt  /o

Hvordan med vandskift o.s.v ?
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 Juli , 2012, 10:16
Efter sådan et billede, kan man da kun ønske sig en lotus.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: vbruun efter 23 Juli , 2012, 10:40
Det ser da vildt fristende og hyggeligt ud .Tak for kigget og ideen :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: karina dj efter 23 Juli , 2012, 10:46
Tusind tak for dejlig inspiration  /o

Smukt er det virkelig, og når jeg får bikset en køn istedet for praktisk gårdsplads sammen, så vil jeg helt sikkert stille mig i kø til overskud af vandplanter!  ::)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Jesper Arnecke efter 23 Juli , 2012, 10:51
Gad vide om man ikke kunne strikke et smart system sammen i forbindelse med vand opsamling.. Således at vandet der bliver samlet op holdes igang og bakterie frit, måske enddog renset, samtidigt med man samlede vand op til hvad man nu engang bruger vand til :) - Det kunne jo blive helt yndigt med en kombination af gamle vintønder, zinkkar, vandslanger og åkander.

Pas i øvrigt på, åkander er trods alt verdens farligste plante.. (Nej jeg er ikke far og skal heller ikke til at blive det) ;)

Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 23 Juli , 2012, 13:28
Pas i øvrigt på, åkander er trods alt verdens farligste plante.. (Nej jeg er ikke far og skal heller ikke til at blive det) ;)



HAHA!. Ja hvis man står under dem i blot fem minutter er man stendød ;D
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Jane Nygaard Pedersen efter 23 Juli , 2012, 21:25
Det ser godt ud Magrethe, det inspirerer mig til at lave noget lignende med murebaljer  /o
Titel: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Louise Rosenbaum efter 23 Juli , 2012, 21:31
Smukt  Hvor mon du bor henne for man kan vel ikke sende en vandplante? Ideen er super og så dekorativ....
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 24 Juli , 2012, 01:09
Hvordan med vandskift o.s.v ?

- Når der er varmt, som nu, skifter jeg ca 1/5- del af vandet i de baljer, jeg har fisk i én gang om ugen. Det er også i varmen at fiskene spiser mest, og derfor producerer mest affald.  De baljer og krukker, der kun indeholder planter, skifter jeg sjældent vand ved, hvis der ellers er balance i vandmiljøet. Det vil sige klart vand uden alger. (Put aldrig almindelig plantegødning i vand!)
Nu er jeg så heldig, at grunden skråner ned ad en bakke. Det udnytter jeg, når jeg via en slange og hævertteknik suger det gamle vand op af baljen, ligsom når man tømmer et akvarium.

- Det er også i varmen, man skal passe på, vandet ikke bliver for varmt for fiskene. Det har jeg gjort følgende for at undgå:
Først har jeg rullet et liggeunderlag rundt om baljen, som isolering. I véd, dem man ligger på under primitiv overnatning i sovepose. De fåes ret billigt i f.eks "Jysk". Uden på liggeunderlaget har jeg sat et såkaldt "bedkant" rundt om, købt for billig penge i Silvan. Det er rundstokke, der er halveret, og sat sammen med ståltråd på bagsiden. De er beregnet til at afgrænse havebede med, men passer perfekt i højden omkring en 150 liters murerbalje. Så sætter jeg store krukker med f.eks Iris ell. ved siden af baljen for at skabe lidt skygge over vandet og tage den værste sol. De skal dog helst have minimum seks timers sol om dagen, hvis man vil have åkander. Men delvis skygge er fint!
- Jeg har også valgt, delvis at nedgrave en balje i bakken,( se billedet nedenfor), for på den måde at skabe kølighed til nogle åkander, der bla. stammer fra Finland. De bryder sig ikke om varme!

- Med hensyn til at sende vandplanter: Jeg bor i Nordsjælland, hvilket er lidt langt væk fra Ebeltoft.  Det er desværre for sent på året, til at jeg kan sende åkander og lotus, da det bliver alt for tungt, smattet og uregerligt. Men til foråret - for lotus i marts og åkander slutningen af april - kan jeg godt sende et rodskud, hvis nogen fatter interesse til den tid /o
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Nielsen efter 24 Juli , 2012, 09:58
Jeg er blevet ret interesseret i og prøve det af :)

Tak for svaret, så ska jeg da lige hørte ang de fisk du har i nogle af dem. Arter og går de der hele året ? det kan de vel ikke tænker jeg ?

Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Lene Kongstad efter 24 Juli , 2012, 11:13
Margrethe, kan du fortælle lidt om den solcelle pumpe du har. Hvor er den købt og hva koster den ?
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 24 Juli , 2012, 12:09
De skal ind om vinteren, slørhaler er ikke vinter hådføre. Det vil være en dårlig ide at bruge guldfisk i så lidt vand, de vil også være hårde ved planterne og det ønsker man jo ikke.

Man kan også bruge andre fisk i baljerne, især hvis de står i drivhuset. Endler´s guppy er en farvestrålende og mere hårdfør guppy vildart, almindelig neon(ikke den mere farvestrålende rød neon), hvid skybjerg fisk, kobberpansermaller. Makropoder(en labyrintfisk fra Asien). Akvariebutikken vil nok sige nej, men er vandet lunt nok, omkring 20 grader vil de nævnte arter trives fint. De SKAL ind om vinteren :)

Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ina..... efter 24 Juli , 2012, 12:13
Man kan måske lede vandet igennem en afdeling med piletræer, de renser vandet, på fantastisk vis.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ncj efter 24 Juli , 2012, 12:59
Johannes nævnte fisk klarer sig udmærket ved 20 gr. jeg kan tilføje platy og kobberpansermaller.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ncj efter 24 Juli , 2012, 13:04
Jeg kan se at kobberpanserne var nævnt ;D
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ghj efter 24 Juli , 2012, 14:17
Super fed ide,jeg vil så gerne have vand i haven men har ikke råd til at lave en dam,men det med baljerne er da en rigtig god ide og måske lave et lille bed rundt om... Tænke tænke tænke   ;D
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 25 Juli , 2012, 21:51
Det glæder mig at se jeres interesse for, og gode spørgsmål til min lille nichehobby, vandplantekultur :)Det kan endnu engang kun anbefales.

Med hensyn til fisk:

Jeg er ikke den store fiskeekspert, men kan fortælle lidt om min egne erfaringer:
I første omgang havde jeg bare ganske almindelige små skaller ol. fra den nærmese lille sø. De havde den fordel, at når de blev for store satte jeg dem bare tilbage igen, hvor de kom fra. Det samme kan man ikke med slørhaler og guldfisk uden et begå såkaldt "fauanforfalskning".
Mine slørhaler kan ganske rigtigt ikke overvintre i sådan et kar, der vil bundfryse i den slags vintre, vi lige har haft to af i rap! Derfor har jeg dem i et kar i drivhuset, som jeg har isoleret om vinteren og opvarmet til minimum 5-10 grader. Det er nok til koldtvandsfisk. Man kan også tage slørhalerne indedørs.

Med hensyn til slørhaler skal man huske på, at de blot er "vanskabte" guldfisk, der med tiden bliver store, ca 20 centimeter og de kan blive 20-30 år! Derfor hører de selvsagt ikke hjemme i de torturkamre, der populært kaldes en "guldfiskebowle". I sådan en dør de langsomt men sikkert.

I drivhuset har jeg guppyer i den store balje med tropiske åkander. Jeg tror de trives, da ungerne vokser ret hurtigt. Men de skal selvfølgelig også ind til efteråret.

Jeg har ikke selv haft skybjergfisk,men de lyder som ret velegnende, både når det gælder størrelse og tolerance overfor temperaturudsving. Men det lyder som om andre har mere forstand på det :D I så fald vil ja gerne høre om efaringer med disse og andre fisk.

Med hensyn til solcellepumper: Jeg ved ikke om man må linke til virksomheder her på Forum, eller om det er at betragte som skjult reklame, men jeg kan sige, at jeg købte min pumpe hos noget der hedder energikompagniet, og jeg har givet ca 600 kroner for den.

Og husk: Ingen springvand i nærheden af åkander! Bladene kan ikke tåle vandpjaskeriet, og den går langsomt ud.

Held og lykke til jer der gør forsøget /o
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Lene Kongstad efter 25 Juli , 2012, 22:27
Du må godt linke, så smid det bare efter os. Jeg er virkelig hooked på ide'en.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 25 Juli , 2012, 23:12
og pludselig ved jeg hvad jeg skal med den store murebalje :) har også en af de der formstøbte bassiner som bare venter på at blive sat op.... det ser kæmpe godt ud det du har Margrethe... tror jeg skal igang med lidt gravearbejde og sager rundt om drivhuset, men måske jeg skal slagte min udbryder moskus and først ;) ellers er der vist hverken fisk eller planter ;)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 25 Juli , 2012, 23:16
og pludselig ved jeg hvad jeg skal med den store murebalje :) har også en af de der formstøbte bassiner som bare venter på at blive sat op.... det ser kæmpe godt ud det du har Margrethe... tror jeg skal igang med lidt gravearbejde og sager rundt om drivhuset, men måske jeg skal slagte min udbryder moskus and først ;) ellers er der vist hverken fisk eller planter ;)

 ;D ;D ;D Med min korte, men temmelig intensive erfaring med Moskus, tror jeg du har heeelt ret....
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 25 Juli , 2012, 23:20
energikompagniet.dk

solkraft.dk

De har solceller i mere humane størrelser,  til os der måske ikke liiige står og mangler et solcelleanlæg, der er beregnet til at forsyne en halv storby.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 27 Juli , 2012, 21:15
Se hvad jeg har lavet idag. :) har købt 5 plattyer og 6 guppyer som ligenu holder fest over den megen plads :) jeg har også lige været nede i åen og hente lidt vandplanter ud over de (dyrt) indkøbte på billedet. det var lige noget fiskene kunne lide, tænker der er en masse lækre sager at smager på på sådanne åplanter :) har slæbt tonstunge marksten til at støtte kanten på bassinet da det kun er gravet lidt ned (ville gerne have det lidt op over jorden)
har brugt det meste af aftenen på at sidde og glo ned i vandet på fisk og planter, og på den nye fine hawaiiblomst :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 27 Juli , 2012, 21:42
Deeejligt Wanda- er det et soppebassin til børn?

Guppyer kaldes forresten også millionfisk, fordi de formerer sig som sindssyge. Det samme gør platy :laugh:
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ina..... efter 27 Juli , 2012, 21:46
Jeg synes du er dygtig Wanda  /o det ser duper godt ud
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 27 Juli , 2012, 22:03
Nej det er sørme et rigtig formstøbt bassin :) det stod på gården hvor vi boede... besluttede med mig selv at det var mit og ikke kreditforeningens :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 27 Juli , 2012, 22:05
Og ja både guppy og platty formerer sig godt og de æder ders yngel lige så raskt de kommer ud :D men måske man i vinterhalvåret når de går inde kan nå og rede nogle stykker :) Dyrehandleren sagde i øvrigt ganske som Margtehe sagde at de ikke ville anbefale at have dem udenfor, men han var dog meget interesseret i at høre hvordan det gik ;)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Lene Kongstad efter 27 Juli , 2012, 22:05
Hvor er det fiiint wanda. /o
Tillykke med det da. /4
Og mig der ikke lige skulle starte flere projekter op i år er også fuldstændig fortabt til Margrethes vand inspiration.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: ncj efter 27 Juli , 2012, 22:22
Hvis du kan få fat i noget hornblad og vandpest vil yngelen gemme sig der og en del vil overleve.Jeg har haft platyer ude i de varme sommermåneder,med stor held med unger.
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 27 Juli , 2012, 22:40
Jeg har hentet sådan noget tæt beplantning i åen, aner ikke hvad det hedder... men det voksede i en kæmpe klynge i åen. en masse stængler med små spidse blade på :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Margrethe efter 28 Juli , 2012, 00:50
Jøsses Wanda! Du er da en handlingens kvinde. Jeg er imponeret /o Jeg skulle bruge mindst et halvt år på at væve og brodere og tænke frem og tænke tilbage, og så lidt frem igen, før jeg hoppede ud i det projekt. Mon ikke der er flere end mig, der gerne vil høre lidt afrapportering om, hvordan det går fremover med dine kreative fiskebalje. Jeg er stadig på det eksperimentielle stadie, så nye ideer er altid værd at tygge på.

Jeg er også begyndt at gumle lidt på det med at tilknytte vandrensningsanlæg med planter. Men så skal jeg lige væve og brodere og....
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Soffy65 efter 28 Juli , 2012, 03:39
Jeg har haft en enkelt balje engang med guldfisk i. Da de spiste planterne jeg havde sat i var der ikke så meget at gemme sig i når kattene kom på fiskeri så det holdt ikke længe. ;)

Det kunne da være man skulle prøve med nogle andre fisk. Mange af de nævnte fisk har jeg haft i akvariet gennem tiden og de er da rimelig hårdføre. :)

Rigtig flot det du har lavet Margrethe.  /o
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Wanda efter 28 Juli , 2012, 09:00
Jøsses Wanda! Du er da en handlingens kvinde. Jeg er imponeret /o Jeg skulle bruge mindst et halvt år på at væve og brodere og tænke frem og tænke tilbage, og så lidt frem igen, før jeg hoppede ud i det projekt. Mon ikke der er flere end mig, der gerne vil høre lidt afrapportering om, hvordan det går fremover med dine kreative fiskebalje. Jeg er stadig på det eksperimentielle stadie, så nye ideer er altid værd at tygge på.

Jeg er også begyndt at gumle lidt på det med at tilknytte vandrensningsanlæg med planter. Men så skal jeg lige væve og brodere og....
Det tog 1½ time i går morges iført nattøj og sutsko. :) skal lige sige at 40 kilos sten og sutsko er dårlig kombination ;)  har lige her til morgen siddet og nydt mit lille hul... mens der stadig var lidt sol :)
Titel: Sv: Vandplanter istedet forplanter
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 Juli , 2012, 09:57
Ser godt ud, Wanda /o