Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Sys Vad efter 14 Juli , 2012, 10:18
-
Vores 5 barnevelderkyllinger på 4 uger, som trofast har fulgtes med deres orpington skrukmor Magda har nu fået professionel nanny. Oda Mae - også orpington, er steget af skrukreden og deltager ihærdigt i pasningen af de små. Hun klukker, fodrer og varmer til den store guldmedalje og er ganske givet sikker på at kyllingerne til dels er hendes. Magda accepterer og tager en velfortjent slapper i det fri.....så nu har de 5 kyller to ihærdige mødre. Hvor heldig har en kylling lov at være :-)
-
århh de er søde, og skrukker er meget omsorgsfulde, godt de kan enes om opgaven
-
Hvor er de kære :)
-
De barnevelderkyllinger må være noget særligt! Mine 7 har 2 mødre, begge barneveldere. Men nu har en silkehøne også kastet sin kærlighed på dem, uden at hun har lagt skyggen af et æg i flere måneder! :D. Kunne ikke finde hende på pinden da der skulle lukkes, men hun lå på kyllingerne under de to store høner, vældigt skægt. Så tandemskrukkerne er blevet til trio skrukker
-
jeg får helt lyst til at prøve at integrere nogle kyllinger på tre-fire uger lidt hurtigere end tilsigtet til flokken (ingen hane). Nu er en af mine silker nemlig (igen) blevet skruk, og måske en til, frygter jeg efter besøget i hønsehuset hen under aften. Hvis nu de ville kaste deres kærlighed på de fremmede kyllinger, ville det jo ikke være af vejen...
Nå det må blive, når jeg i overmorgen har tid til at tage en kande kaffe med og sidde og se på, hvordan foreningen skrider frem. Det er flokkens førerhøne, der er skruk, og hendes mindre pæne sider må siges at komme op i hende, når hun er i den tilstand...