Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Trines efter 03 Juni , 2012, 22:49

Titel: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Trines efter 03 Juni , 2012, 22:49
Hejsa

Den første kylling ud af 12 æg var klækket her til morgen. Fandt den kl. 8 og her var den helt tør og fin, så den er sikker klækket i løbet af natten. Men her til aften er der stadig ikke andre æg der er klækket, det pipper indefra æggene, så jeg håber på at der i morgen tidlig er flere ny-klækkede kyllinger...

Der hvor reden er nu, der kan kyllingen ikke selv komme til mad eller vand, det betyder at jeg skal flytte reden, hvornår er det bedst at gøre det? Jeg har hørt at kyllingerne inde i æggene er meget sårbare her midt under klækningen, så jeg vil gerne vente lidt endnu?
Hvorlænge kan den 1. kylling klare sig uden mad og drikke -mens den venter på de øvrige æg?


Hilsen Trine (som har lidt svært ved at gå i seng, da jeg bekymrer mig for om den lille kylling mon tørster og sulter)

Hilsen Trine

Hilsen Trine
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Rixen efter 03 Juni , 2012, 22:56
Nu ved jeg ikke om du har reden i højde? Men det er bedst at ha reden i jordhøjde, så kyllingen altid kan smutte ud og ind under hønen. Den kan klare sig længe uden vand og mad. Sæt evt. i morgen lidt vand og mad i små skåle tæt ved hønen, så skal hun nok vise den lille hvordan det skal indtages  ;)

Håber ikke din rede sådan indrettet, at kyllingen kan falde ud og ned..for så kan det ikke komme tilbage til hønemor, enten vil den dø af kulde..eller også vil hønemor forlade reden med de sidste æg for at redde sin lille kylling..
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Trines efter 03 Juni , 2012, 23:05
Kyllingen falder ikke ud, da problemet netop er at redekassen er ret dyb, men den er også lille og trang, så der er ikke plads til mad eller vand i den.

Jeg har bygget et lille kyllinge hus, som mor og kyllinger kan flytte over i og her kan kyllingerne selv gå til og fra reden og maden + vand... men som den kyllinge -amatør som jeg er, så havde jeg ikke tænkt på denne periode hvor vi venter på at alle æggene skal klække... det havde jeg rent faktsik slet ikke tænkt på, for havde jeg det, ja så havde jeg flyttet skruk + æg i kyllinge huset i sidste uge...

Hilsen kyllinge -amatøren  :-\
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: pilegaarden efter 03 Juni , 2012, 23:25
Trine

De første 48 timer er normalt ikke så kritiske hvad angår foder og vand da kyllingerne har en lille madpakke med fra ægget.

Den redekasse du bruger - hvad er den lavet af? Har du mulighed for at tvinge en af siderne/enderne af/ned? Det kan jo repareres efterfølgende  ;).

Om man med held kan flytte en rede + høne midt under klækningsprocessen ved jeg ikke, men jeg ville antage at der var risiko for at skrukken blev noget forstyrret.
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Juni , 2012, 08:52
Kyllingerne kan sagtens klare sig nogle døgn uden mad/drikke, populært sagt har de madpakke med. Jeg havde på et tidspunkt kyllinger i rugemaskinen, der startede på klækning fredag morgen, dem tog jeg ud af rugemaskinen søndag eftermiddag, hvor de var fine og kom under skrukken sammen med de kyllinger, der var klækket i løbet af weekenden.
Men du skal altså være obs. på din redekasse, selv om du synes den er dyb, kyllinger kan altså hoppe MEGET højt, faktisk nemt dobbelt så højt som deres egen højde, og selvom din kylling kan hoppe ud, er det ikke sikkert, den kan klare at komme tilbage igen.
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 04 Juni , 2012, 10:50
Når kyllinger klækker på klækkerier, så går der normalt altid minimum 1 dag, inden de kommer på plads, i nogle tilfælde helt op til 3 dage, og de får absolut intet, inden de er installeret..
Titel: Sv: Ny klækket kylling: hvor lang tid uden vand og mad? haster...!
Indlæg af: Trines efter 04 Juni , 2012, 12:02
Tak for alle jeres svar, jeg er nu langt mere rolig den lille 1. kylling skal nok klare sig.
Her til morgen var der ikke klækket flere kyllinger ud, men der var stjerner på de fleste af æggene. Så de kommer jo nok snart.

Efter at have læst jeres indlæg om at de kan hoppe ud af reden de små kyllinger, så besluttede jeg her til morgen at flytte skruk + æg og kyllingen. Det virkede til at gå godt, og uden at Skrukken blev for stresset, så nu håber jeg bare ikke at kyllingerne inde i æggene har taget skade.

Jeg venter med tålmodighed og ser....

Hilsen Trine