Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ankerine efter 20 Maj , 2012, 10:12

Titel: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Ankerine efter 20 Maj , 2012, 10:12
I går kom dagen endeligt! De for længst såede tomatplanter skulle flytte fra stuen og ud i drivhuset. Manden har ventet på det rigtige klima - og DET kunne man jo ikke klage over i går.

Manden har over nogle uger kørt gammel jord væk og kørt frisk jord og vellagret kompost ind. Der er skiftet et par revnede glas og nu er det så klar til sommerens produktion af tomater, agurker og basilikum.
Jeg var den hjælpsomme hustru, der forsigtigt bar de ranglede men blomstrende planter ud til drivhuset, mens manden lagde plantesækkene med hul i bunden (ny metode - igen ::)) ud på jorden. Han kom så i tanker om at der jo også skal vand til så han gik rundt om hjørnet for at koble vandslangen til.

Da han kom tilbage havde hane Ernesto med fruer opdaget projektet og var i fuld gang med at skrabe, tage støvbad i den tørre jord og rive hul på plantesækkene. Manden gennede dem forsigtigt ud under protest-gokken. Så gik han i gang med at plante. Grundet varmen var han nødt til at lade døren stå lidt åben - og ind smuttede fire høner. Den ene ville hjælpe med selve planterne og knækkede to, der skulle have forsynet os med bøftomater. Nå, der var tre tilbage.... Den anden høne "hjalp" manden med snoren til opbinding ("Den lignede altså en meget bleg orm :o)". Den tredje fandt en bænkebider i bunden af basilikumpotten og gjorde et stort nummer ud af at den smagte SKØNT, hvilket trak yderligere fire høner og hanen til. Nu var der fest i den!

Da jeg kom småløbende til, hidkaldt af mandens desperate råben, så jeg: tre høner vildt baskende i den tørre jord i hjørnet. To høner i færd med at smage på rødderne af de planter, der var taget ud af potterne, klar til at blive sat i jorden. To høner hev i hver sin ende af en opbindingssnor - og resten var i gang med at løsne jorden i plantesækkene ::). Hanen, Ernesto, smagte forsøgsvis på basilikummen  konstaterede at den smagte noget sydlandsk - men egentligt meget godt, - prøv at smage, piger!

Og den hjælpsomme hustru: ja, jeg var ikke meget bevendt, må jeg indrømme - jeg græd så jeg ikke kunne se ud af øjnene *g *g *g
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Helle K. efter 20 Maj , 2012, 10:27
Hyyyl altså  *g *g *g *g ;D ;D

Det er SÅ meget bedre at forestille sig, hvad der er sket i drivhuset og se billeder ind i hovedet vha din fortælle evne, end at blive præsenteret for en videostrimmel.

Man ved aldrig, hvad man har tilbage af planter, og hvordan de ser ud, når man har haft hønsehjælpere med ...men sjovt - det er det /o
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: JNTS efter 20 Maj , 2012, 11:06
Mangler ord  *g *g *g *g *g

Af hjertet tak for dagens..... nej vent...... ugens bedste grin  <H <P
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Sys Vad efter 20 Maj , 2012, 16:52
Ha ha haaaaaaa - ja tusind tak for det grin :-))))) de har haft en fest..... Håber I trods hjælpen dog får lidt ud af projektet :-)
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Kate efter 20 Maj , 2012, 17:00
Åh nej.
God fortælling. Håber ikke manden er blevet alt for sur ?  :o
Og at i får tomater, agurker m.m i drivhuset  /o
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Ankerine efter 20 Maj , 2012, 17:21
Åh nej.
God fortælling. Håber ikke manden er blevet alt for sur ?  :o
Næææh, efter snart 16 år sammen med mig og mine dyr er han hærdet. Det var bare "mine høns" resten af dagen ;D. Da vi for en del år siden havde siameserkillinger "på flasken" var det ham, der tog hjem i frokostpausen fra det nærliggende gods - og "ammede", som hans kolleger kaldte det *f *e *g.
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 20 Maj , 2012, 19:11
De hønsebasser altså ;D. De ER hjælpsomme og de VIL være med til det hele...., køre bil, plante tomater, slå græs, flække brænde... Dygtige og stabile medarbejdere du har Kirsten /o. Her har hønsene hjulpet mine svigerforældre med at luge. Hver gang de havde genplantet noget der ikke var ukrudt, skrabede hønsene det hele op igen ::). Et par rendte rundt under bugen på mine kravlende svigerforældre, for at lede efter orm i den bare jord, og til frokosten stod der en kødrand rundt om bordet og tiggede. De fik lidt æg, leverpostej og is til dessert (uha det var koldt, men hold op hvor smagte det godt, så Jokke ud til at tænke). I går, da jeg plantede i krukker, stod døren til Hi-Acen åben, og ind hoppede en halv hønsegård. Jokke gemte sig under en plante i hjørnet af varerummet og lå og klukkede og prøvede at lokke damerne hen i den hemmelige hule.

Jo, altså. Høns giver glæde og gode grin. Tak for historien og hils både mand og høns mange gange :D.
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Ankerine efter 20 Maj , 2012, 19:38
Fik de ikke en køretur???
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 20 Maj , 2012, 20:26
Fik de ikke en køretur???
Nej. Det var også for dårligt *r.
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Berit Linea efter 20 Maj , 2012, 21:44
 *g *f. Altså vildt go historie, men havde det været her var døren til drivhuset nok spærret af. Jeg er vist ikke helt så tålmodig og godmodig som du og din mand  ???
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Gitte Langkniv efter 20 Maj , 2012, 22:42
ÅH altså *f *f sikke et godt grin - håber manden griner med!

Jeg ser for mig Findus og Peddersens høns, når jeg læser de skønne historier! Tak for at indvi os ;D
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Helle K. efter 21 Maj , 2012, 05:44
Hi, hi - jeg har været nødt til at gå i haven i dag allerede kl. 05.00 for at plante spæde salatplanter ud i højbedene og sætte jordbær net over. Vi prøvede at gøre det i fællesskab i går....hønsene og jeg - men det gik ikke..de var 4 mod 1. Det hjalp ikke at fortælle dem, at salaten var til dem, men først når de har vokset sig store.
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Nanna1979 efter 21 Maj , 2012, 05:47
 *g *g *g
Tak for et godt grin  /o
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Jane Nygaard Pedersen efter 21 Maj , 2012, 11:33
 *g *g
Sikke en tålmodighed  <O

Hej Nanna, der kan du se, du SKAL have høns  ;) de kan hjælpe dig med..... øhh haven  :P
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: morT4 efter 22 Maj , 2012, 23:49
 *g *g *g *g
kan lige se det for mig  ::)

Her hjælper hønsene også i haven, med at muge ud i stalden samt når der skal males  ::) De sørger for at vi IKKE sover længe (ved at blive ved med at gale udenfor soveværelset), de fjerner mos fra græsplanen og skal nok blive ved med at beklage sig, hvis de syntes det er liiidt for længe siden de fik noget ekstra lækkert at spise. De kommer en løbende i møde, når man træt kommer hjem fra arb og spurtende, hvis man uforvarende kommer til at gnitre lidt med en plasticpose eller hvis kattene miaver efter godbidder (så falder der jo som regel lidt godt af til dem også). De spærrer indkørslen (for flytte sig for bilen . .  det gider de ikke og hvis de gør, foregår det MEGET langsomt  :o) Alt i alt er de ganske uundværlige  *h
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Cartouche efter 23 Maj , 2012, 00:01
Tak for en skøn historie. Billederne i mit hoved fik mig til at skraldgrine....LOL.
Også skønne bidrag fra jer andre. Skønne høns I har jer  /o
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: pilegaarden efter 23 Maj , 2012, 00:04
Enig.

Skøn fortælling. Og man kan jo kun blive rørt over de mange oplevelser som man kan have over 'høns i haven'.
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 Maj , 2012, 07:24
Tak fordi du deler, Kirsten *l
Man skulle jo printe en tråd som denne ud og bruge som PR for høns *p
Titel: Sv: Hjælpsomme høns
Indlæg af: Tanja S.B. efter 23 Maj , 2012, 12:49
Jeg synes det er på tide vi starter en forumindsamling til et kamera til Kirsten!  Vi vil da se billeder ;D

Fantastisk historie! (jeg blev afsløret i mit svinkeærinde på arbejde, da jeg begyndte at klukke bag skærmen *f Men så fik min absolut-ikke-hønsede kollega sig også et godt hønsegrin ::))