Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Jeanette efter 10 Maj , 2012, 21:16

Titel: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Jeanette efter 10 Maj , 2012, 21:16
Vi købte for 4 uger siden 10 daggamle ællinger og heraf har to af dem fået noget med det ene øje. Den ene lidt værre end den anden.
Vi tror selv det kan være fordi de ikke har haft en dyb nok balje, så det er der selvfølgelig blevet sørget for, men vi er på ingen måde erfarne og kunne derfor godt tænke os jeres syn på sagen.

Vi håber på visdomsord og vejledning til hvad det kan være.
På forhånd tak.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Jeanette efter 10 Maj , 2012, 21:27
Den ser iøvrigt ellers ud til at trives, den spiser og drikker ligesom alle de andre.

Billeder kan ses http://etlivpaalandet.wordpress.com/2012/05/10/problem-med-andaelling/ (http://etlivpaalandet.wordpress.com/2012/05/10/problem-med-andaelling/)
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Gåsepigen efter 11 Maj , 2012, 07:35
Uf, det ser ikke rart ud. Rent vand (flere gange om dagen; de pladrer det hurtigt til) i en balje/spand er absolut et must for svømmefugle. De renser både næb og øjne.

Hvis du ikke vil omkring dyrlægen, kan du prøve at bade øjet i lunken kamillete eller saltvand (det til kontaktlinser) nogle gange om dagen. Men hvis det ikke er i bedring i løbet af et par dage, må du nok have fat i noget antibiotisk øjensalve eller øjendråber.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: JNTS efter 11 Maj , 2012, 09:25
Nu er jeg selv novice indenfor fjerkræ, men er der ikke noget med at øjenbetændelse smitter ret hurtigt??

Det fik jeg ihvertfald læst mig frem til, da jeg for noget tid siden selv troede nogle af vores "redningskøb" havde det, hvilket dog heldigvis ikke var tilfældet.

Vi må have nogle erfarne "andemennesker" på banen her :)

Håber det bedste for den lille ælling :)
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Ankerine efter 11 Maj , 2012, 09:28
Enig, skift vandet ofte (de ER nogle svin ;D) så den kan skylle. Jeg synes nu ikke at det ser ud som om der er et fremmedlegeme i øjet - så ville det være lukket og hævet. Men infektion har den da. Det er måske nok at den selv skyller men skader da ikke med saltvand. Så længe øjet ikke lukker sig eller den bliver sløj, ville jeg ikke bruge medicin.

Jeg tror ikke at det er smitsomt - det er som regel i begge øjne så - og mere eller mindre hos alle. Næh, den har nok fået noget skidt i øjet og derfor fået infektion.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Serama efter 11 Maj , 2012, 09:33
Prøv eventuelt at skylleduppe øjet med lunkent kamillethe. Det er ofte effektivt ved infektioner i øjnene på fjerkræ.

Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Mathias Nørregaard efter 11 Maj , 2012, 10:46
Vi har i dag prøvet at skylle øjet med sådan nogle saltvans pipetter fra apoteket.
Det ligner ikke øjenbetændelse, efter hvad jeg har læst om det i hvert fald. Men det kunne være at vi skulle prøve med kamill the.



 
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: JNTS efter 11 Maj , 2012, 17:33
Åh jeg ved godt mange sværger til kamille the, men der er altså risiko for at påføre fremmedlegmer til øjet fra teen også.

Indrømmet jeg har selv brugt det førhen, men er stoppet af ovenstående årsag.

Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Mathias Nørregaard efter 11 Maj , 2012, 20:25
Her til aften har vi lige givet dem noget mere saltvand. Umiddelbart er det i hvert fald ikke blevet værre end i går, måske ser det en anelse bedre ud på begge ænder, så vi håber på det bedste for de stakkels to ænder :-(
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Ankerine efter 11 Maj , 2012, 21:04
Åh jeg ved godt mange sværger til kamille the, men der er altså risiko for at påføre fremmedlegmer til øjet fra teen også.

Indrømmet jeg har selv brugt det førhen, men er stoppet af ovenstående årsag.


- man skal bare ikke bruge bundfaldet....
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: JNTS efter 11 Maj , 2012, 22:09
Jo men der er jo altid en risiko  :-\  Det blev ihvertfald frarådet af den dyrlæge jeg arbejdede hos, så siden da har jeg aldrig brugt kamille te, kun saltvand.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Maj , 2012, 22:20
Det blev ihvertfald frarådet af den dyrlæge jeg arbejdede hos,

Det er jo fordi Dr. Dyr ikke sælger kamille te.  <H <H

Prøv at hælde lidt urtepencil i deres foder. Det er ikke medicin, men et urtemiddel som har en glimrende virkning på mange ting. Du kan finde andre tråde herinde om hvad det kan/bruges til.

Urtepencil kan købes hos Matas. Det fås i små ampuller som man kan åbne og drysse indholdet af ud i foderet. Hvis du fodrer med rent korn skal du nok gøre kornet let fugtigt (forstøver) inden du hælder urtepencil over det. Så vil puæveret klæbe til kornet.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: JNTS efter 11 Maj , 2012, 22:23
Hmm ja eller også havde de måske ligefrem ret ;)

Det var ikke sjældent der kom dyr ind folk selv havde forsøgt behandle med gamle husråd osv ... ikke specielt rart at se på skulle jeg hilse og sige  :(

Jeg har intet imod alternative produkter, naturprodukter osv., meeen visse ting holder jeg mig nu fra.
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: Metmus efter 11 Maj , 2012, 22:25
Jeg ville også sige prøv med saltvand i de der små pipetter fra apoteket..ca 30 kr for 10 stk..
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Maj , 2012, 23:08
Jeg har intet imod alternative produkter, naturprodukter osv., meeen visse ting holder jeg mig nu fra.

Det er et frit land og man har lov at være skeptisk (jeg vil gå så vidt at sige at man har pligt til at være skeptisk). Der er bestemt også visse ting jeg holder mig fra.

Men, hvis du gider tage dig tid til at checke tidligere tråde herinde vil du opdage, at jeg, på smågrise, modtaget fra industribrug, har brugt urtepencil til behandling mod byller. Noget der ellers i industrien kræver antibiotika. Så skidtet virker faktisk.

Du skal naturligvis have lov at have din holdning, men havde hele menneskeheden samme holdning som du udtrykker ville vi nok stadig rende rundt med flintøkser. Lidt groft sagt - for du har da accepteret at feks computeren er OK.

Tag det nu hverken personligt, eller negativt op. Vi har tilsyneladende blot forskellige måder at anskue tingene på.

Men du har mit ord for at urtepencil, selv om det ikke kan fås hos dyrlæger, har en gavnlig effekt på visse sygdomme. (Og nej, jeg har ingen økonomiske interesser i urtepencil. Jeg må desværre også hive muldvarpen op og betale den pris de nu forlanger hos Matas)
Titel: Sv: Hjælp til and/ælling
Indlæg af: JNTS efter 12 Maj , 2012, 10:58
Du har vist helt misforstået mit indlæg, men takker og bukker for at blive kaldt en neandertaler  ???

Jeg har intet belæg for at sige Urtepencil ikke virker, aner ikke hvad det er for noget.

Det jeg mente med at noget holder jeg mig fra i den alternative verden, handlede hverken om kamille te eller Urtepencil, bare lige for at slå det fast  ;)