Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hønsene på Bakken efter 05 April , 2012, 09:16

Titel: Godmorgen-komitéen
Indlæg af: Hønsene på Bakken efter 05 April , 2012, 09:16
Terrassedøren står på klem, og jeg kan høre dem komme på laaang afstand... Øjvind galer gennemtrængende og muntert (og evigt imponeret over sin egen maskulinitet), og damerne sniksnakker flittigt. Få øjeblikke efter kigger lille Punky ind af sprækken i døren og knækker med hendes sælsomme, hæse stemme. Op af lænestolen og ind efter lidt korn og lidt vand til deres elskede vandingspost/underskål.
Jeg holder vist aldrig op med at synes at det er vildt, vildt hyggeligt. De har deres faste rutiner og gøremål, ting at se til, vigtige projekter :D. Efter den obligatoriske morgen-seance ved havedøren går de i drivhuset og begynder at "ordne" bedene. Og bade i den tørre jord. Man skulle have været høne!
Titel: Sv: Godmorgen-komitéen
Indlæg af: Hønsene på Bakken efter 05 April , 2012, 09:21
....jeg håber ikke at høns kan få regnorme-forgiftning. Jeg talte - og igår indtog "lille" Irma 26 :o regnorme undervejs i hendes havearbejde (som jo besværliggøres af Lasse der tror han skal bestemme hvor der skal graves... mennesker, altså!).

Slutteligt vil Punky bare gerne lige vise sin besynderlige frisure frem :)
Titel: Sv: Godmorgen-komitéen
Indlæg af: MartinGreen efter 05 April , 2012, 09:26
Synes det er nogle imponerede gode billeder, du fanger med dit kamera! 
Titel: Sv: Godmorgen-komitéen
Indlæg af: Louise Rosenbaum efter 05 April , 2012, 09:38
Skønt...goe vaner gør et rigt liv  *p
Titel: Sv: Godmorgen-komitéen
Indlæg af: Hønsene på Bakken efter 05 April , 2012, 09:41
Tak Martin... Jeg prøver :)

Og ja - gode vaner gør godt. Og hønsene tvinger mig til selv at lave nogen. Såsom at lukke op for dem nogenlunde samme tid hver dag osv.