Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: kærlund efter 19 Marts , 2012, 13:12
-
Herhjemme fik vi i løbet af vinteren den fikse idé, at vi da skulle have moskusænder. Har haft sådan nogle før og da jeg nu har fået lært at slagte, så skulle vi da også være selvforsynende med ænder.
Jeg fik foræret et hundehus, som vi satte dør i, så de kan være i fred for ræven om natten. Jeg har ikke lavet gård endnu, men vores have er hegnet ind med trådhegn på 120 cm. Tænkte, at hvis jeg stækkede ænderne, så blev de her nok...yeah right!!!
I går hentede jeg så 3 stk ænder, som blev lukket ud i en lille separat indhegnet del af haven, efter at jeg havde klippet noget af svingfjerene på den ene vinge af dem hver. Efter mørkets frembrud ville jeg genne dem i huset, men det lykkedes ikke, så jeg endte med at måtte fange dem og putte dem i huset.
I morges lukkede jeg dem ud og ret hurtigt fløj de over hegnet og hunnerne fløj op på taget af børnenes legehus!
Senere ville jeg vise hundene, at der var kommet nye beboere, som var mine og ikke måtte jages.Nu ænderne havde indtaget hele haven, kunne de jo ikke undgå at møde hundene, så hellere under kontrollerede forhold end ved at uheld når børnene kom hjem senere på dagen. Hundene er vant til at færdes sammen med hønsene, så det ville vel gå glat! Det gjorde det såmænd også, indtil den ene hund ikke kunne dy sig for at komme med et enkelt højlydt "VOV". Så satte den ene and af og lettede og er ikke set siden!!! Jeg har været ude at lede, men kan ikke hitte hende. Så nu holder menneske og hunde sig indendøre og håber at hun kryber frem af sit skjul og kommer tilbage. Og så skal jeg da vist ud og finde ud at om jeg har materialer til at lave andegård. Har ikke lige budgeteret med at skulle købe mig fattig i pæle og tråd lige nu!!!
Stakkels ænder. Jeg tør knap nok prøve at genne dem i huset i aften. Tænk hvis de sidste 2 også beslutter sig for at smutte.
-
Det var dog en trist historie .Håber den kommer igen *k
-
Tak. indtil videre stadig intet tegn på hvor den er. Og som om det ikke var nok, så har de to andre besluttet sig for også at smutte. De er på vej henover naboens stubmark. Og alene hjemme med 3 små børn kan jeg ikke gøre ret meget. Dobbelt øv. Håber de bliver i nærheden og at jeg kan hitte dem i mørket når gemalen kommer hjem engang sent.
-
Øv, hvor er det bare træls for dig... men med sådan nogle flyve fugle er det nok bedst at 1. hegne ind plus hegn over hovedet, så de ikke letter eller 2. ærge dig over at de er væk, og så få dem som æg næste gang, selv ruge ud, og så er de så trygge ved hundene, som de er ved hinanden! Nu har jeg ikke selv disse ænder, men en bekendt har dem gående med hundene ganske frit, ja de tager næsten middagslur sammen ;-)
-
Jamen sådan kan det jo gå :(
Men hvis de ikke kommer tilbage og du gerne vil prøve igen så vil jeg da give dig 2 gode råd.
Det ene er at stække ænderne "ordentligt". Hvis det gøres korrekt så letter de kun en enkelt gang, og ikke ret højt, da de ikke kan styre retningen mere.
Nu ved jeg ikke hvor stort dit hundehus er men hvis det er stort nok så lad dem gå inde i et par dage inden du lukker dem ud. Hvis de absolut skal ud så kunne du sætte noget hegn op rundt om hundehuset. Det kunne bare være en halv rulle havehegn uden pæle. Det kan du få for ca. 150 kr. Efter en uges tid, eller to, kan du fjerne rullen igen og ænderne ville blive fremover. Det er ihvertfald billigere end at skulle købe nye ænder igen.
Danny
-
Nu ved jeg ikke hvor stort dit hundehus er men hvis det er stort nok så lad dem gå inde i et par dage inden du lukker dem ud. Hvis de absolut skal ud så kunne du sætte noget hegn op rundt om hundehuset. Det kunne bare være en halv rulle havehegn uden pæle. Det kan du få for ca. 150 kr. Efter en uges tid, eller to, kan du fjerne rullen igen og ænderne ville blive fremover. Det er ihvertfald billigere end at skulle købe nye ænder igen.
Jeg tænkte det samme, det er lidt dristigt at lukke ænderne ud frit, når de endnu ikke har lært hvor de hører til....
-
Nej, Patricia det fandt jeg da ud af.
Tjah, stækning har jeg ikke mod på at prøve igen. Troede jo at jeg gjorde det ordentligt første gang. Og da de kom fra et sted med hund, hvor de var vant til at gå frit, havde jeg ikke tænkt det som det store problem. Jeg stækkede dem jo (troede jeg) og de var jo som udgangspunkt hegnet inde, væk fra hundene. Indtil de fløj over hegnet.
Heldigvis har jeg en stædig ægtemand og en nabo med en ok kondi. Tilsammen fik de fundet og fanget 2 af ænderne. De sidder nu i et bur i laden. I morgen vil jeg ud og lede efter den sidste (måske utopi, men der skal gøres et forsøg) og så slår jeg tråd på en af hesteboksene, og så må de bo der til der er lavet en overdækket gård.
-
du skal bare klippe de yderste vingefjer af på den ene vinge, så flyver de ingen steder /o
Det skal selvfølgelig gøres igen, når de skifter fjer, men det er da lettere end at skulle sende en stædig mand og en kondiløber efter dem <
-
:) Ja, det må det da bestemt være.
Hvor længe holder sådan en stækning?
Tak for gode råd :)
-
Det holder til de fælder/skifter fjer igen, så det skal gøres 2 gange årligt. Men det er billigt sluppet i forhold til at skulle overdække hele farmen ;D
Jeg klipper altid mine og de bliver på jorden /o
-
De kan faktisk komme langt omkring, jeg havde også en flok på springtur, og fik alle undtagen en tilbage, men de var fordelt over et meget stort område, dvs mindst en km i radius fra vores hus
en i en indkørsel, en midt ude på marken, og en lettere såret på rastepladsen, og en i en grøft, så god fornøjelse med eftersøgningen. 8)
-
Ja, de to som blev indfanget var kommet et godt stykke. Og den sidste tog af for et døgn siden, så jeg har ikke de store forventninger. Men man bliver jo en kende bekymret for om kræet klarer sig.
Hun er ikke fundet endnu. Men jeg vil gå en tur over markerne og kigge en sidste gang.
Ok, 2 gange om året er til at få gjort.
Hm, tror der går lang tid før jeg bliver gode venner med mine ænder, efter den her omgang :(
-
Jeg vil lige sige, at mine forlod hjemmet efter mørkets frembrud og vi ledte først efter dem dagen efter, så tag du bare en god runde, hun har måske også søgt ly for natten, moskus sover gerne i træer.
Mine blev kun stækket 1 gang, og så blev de hjemme.
Der er da andre der har oplevet at de bliver hjemme på madstedet, når bare de er stækket en enkelt gang, men tager sig nogle ordentlige flyveture over området, men altså kommer hjem igen :) for at æde og sove
-
Jeg må nok hellere igang med saksen.
Og så bliver de under tag, til vi er blevet bedre venner :).
Hun er ikke fundet endnu.Men har "efterlyst" hende på FB.
-
Så er de to installeret i en boks med god plads, mad, sand og så mit bålfad fyldt med vand. Det bliver helt sikkert noget svineri :).
Jeg klippede som I skrev, men vil lige holde dem inde og lade dem blive fortrolige med mig, som de pt mildest talt ikke er begejstret for.
Jeg har godtnok haft moskusænder før, for mange år siden. Men dem fik jeg som ællinger og havde haft dem i hænder fra dag 1. Dem havde vi gående over hele grunden og de gik selv ind i laden til aften.
Nå, sikke en hurlumhej. Men igen tak for gode råd.
-
Held og lykke med dem i boksen ;) Der bor de ganske fint midlertidigt, så ingen problemer i det, og hvis de går på et godt underlag, så sker der heller ikke noget ved vandspild...det er trods alt ikke værre end en hest, der tisser ;) Og pøj pøj med den sidste and.. Evt få dem fra daggamle næste gang, så du kan gøre lige som første gang, hvor de blev helt tamme og vidste, hvor de hørte til /o
-
:) Jeg håber på at de her, med tiden, helt af sig selv vil kunne finde på at blive til flere. Hunnerne var godt igang med æglægning og vi fik da også set ham i aktion med det han nu er til for ;). Men nu går der nok lidt tid, før der sker mere på den front efter al balladen. Men nu er der ro på og så skal de nok få det godt.
Bare øv, at den sidste smuttede. Der er pænt befolket med ræve og andre rovdyr her i området, så den har nok ikke mange chancer for at blive gammel i det fri.
-
Når jeg har stækket Moskus ænder så syntes jeg aldrig de har lettet mere efterfølgende.
De prøver som Danny også skriver, måske lige en enkelt gang men opdager hurtigt at det slet ikke virker mere /o
-
:) Ok. Så har jeg da i den grad dobbeltsikret mig ved både at stække og spærre dem inde ;).
Men, det er jo ikke for evigt. Der skal laves en gård, om ikke før, så i påsken. Også selvom de er stækket. Og så er det da bestemt vores mening, at de med tiden skal have lov at tulle om i haven også. Nok meget godt med en gård, når alt kommer til alt. Jeg kan nemlig godt huske, hvordan visse dele af min lade og have så ud sidst jeg havde ænder. Som min mand siger, så går sådan nogle max. 5 skridt mellem hver gang de gøder (overdrivelse fremmer forståelsen) :D
-
I kan jo bare nøjes med at lukke dem ud i den store have et par gange om ugen.. Så kan "gødningen" enten nå at blive regnet ned i jorden eller tørret godt ind af solen plus de kan tage småkryb, græs mv i haven, og det nyder ænder utrolig meget /o
-
Så kan de skiftes med hønsene om at "hærge" haven, for de må jo ikke færdes sammen ???.
Jeg glæder mig i hvert fald til at de vænner sig til os og livet her, for de er ikke helt glade for os. Men det går tilsyneladende ret hurtigt med at falde til. Andrikken hvæser i hvert fald ikke af os længere, når vi kommer ind i stalden :).
-
Vi blev færdige med at bygge (overdækket) andegård for halvanden uge siden og ænderne nød med det samme at være udenfor med eget badekar, jord at rode i, en fryd at se. Og som et bevis på at hunnen er godt tilfreds med sit nye hjem, ligger der allerede 6-7 æg inde i deres lille hus ;D
-
Det lyder godt. Du fandt aldrig den sidste der var forsvundet ?
-
fedt mok, så var det jo hele besværet værd /o
-
Ja, det var bestemt besværet værd. Og knap så dyrt som jeg frygtede, da det viste sig, at vi havde de fleste materialer "på lager" :)
Nej, vi fandt desværre ikke den sidste and.