Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hønsene på Bakken efter 11 Marts , 2012, 15:29
-
Min ene Sussex er skruk, og har været det i snart en måned. Hun ligger trofast på reden, uanset om der er æg eller ej (vi henter hver dag). Hun kigger ud i hønsegården eller i haven til de andre én gang om dagen i kort tid, og så vender hun tilbage til reden. Hun ligger der også om natten, så vidt jeg kan vurdere.
Det er mit første hønsehold og min første skrukhøne, men jeg tror hun er særdeles klar og at hun ikke vil forlade æggene. Men er det ikke for tidligt på året at lade hende ruge kyllinger ud?
Hvis vi gerne må begynde at samle æg til hende, hvor mange kan hun så klare at ruge, ca? 8-10 stykker?
Vi vil lave et lille kyllingehus + gård til hende og kyllingerne da de andre går frit ind og ud af hønsegården og det synes jeg ikke de små kyllinger skal fra start af (katte, rovfugle og andet farlig).
Vores håb var, hvis det er forsvarligt i forhold til kulde osv, at bygge sussex (der bærer navnet Vera) et lille fint og trygt eksil med hus, gård, støvbad osv osv, og når det er klart så begynde at samle æg så hun kan komme til at ruge. Er det en ok plan?
Vi har ikke rugemaskine (og vil ikke have det), og ikke mulighed for at have høne og kyllinger indenfor i hus el.lign...
Venlig hilsen nybegynderen :)
-
Lad hende endelig ruge, hvis hun allerede har lagt på reden i en måned og skal være der yderligere 3 uger ville jeg overveje at hente daggamle kyllinger til hende.
Men ellers giver i hende bare alle de æg, der kan være under hende og venter 21 dage :-)
God fornøjelse med projekt kyller
-
Mægtigt! Så igangsættes projekt kyllerylle lige om lidt :). Hvor spændende!
-
Når vi nu skal til at samle æg til hende, er det så vigtigt at de er nogenlunde samme størrelse? 2 af hønsene er først lige kommet igang og lægger derfor stadig små æg, og sommetider kommer der et kæmpeæg fra brahma (der i forvejen lægger ret store æg). Disse kæmpeæg har to blommer og det kan vel ikke gå at bruge til at ruge på?
-
Her første gang du skal have kyller ved en skruk synes jeg du skal samle alle æg over de næste dage. Hun burde kunne dække 10-12 stykker afhængig af størrelsen.
Når du samler ind til rugeæg skal du stille dem i en æggebakke med spidsen ned af. Det er en god ide at stille bakken på skrå og så vende dem 1-2 ganeg dagligt. Opbevar dem ved 10-20 grader.
Når du synes der er æg nok lægger du dem under hende til aften.
Du kan evt. lyse dem med en lommelygte efter en lille uge så hun ikke skal lægge 21 dage forgæves. Ved i om jeres hane kan befrugte ?
Håber du kan bruge det til noget
-
Du kan tro jeg kan bruge det til noget - tusind tak! Jeg har læst hvad jeg umiddelbart kunne finde og der er rigtig mange "sandheder" :). Men æggebakke-tricket har jeg skrevet på min projekt-kyllinge-liste sammen med andre tips og huskeregler. Lysning skrives nu også på. Skal jeg kunne ane en mørk skygge derinde eller?
Min hane Øjvind har jeg haft fra kylling og endnu ikke set noget håndgribeligt resultat af alle hans anstrengelser. Men han parrer alle hønsene flittigt, men om han rent faktisk befrugter noget ved jeg ikke... Libidoen fejler ikke noget, ihvert fald ;).
-
Total i orden med ham Øjvind.
Hvis du lyser efter ca en uge så skal du kigge efter et edderkoppespind, du er ikke i tvivl når du ser det
-
Indtil videre er projekt-kylle-listen således :)
Opbevar indsamlede æg ved 10-20 grader, mørkt, i æggebakke med spids nedaf. Vippes 2 gange dagligt.
Placér æg 10-12 æg under høne + flyt hende til kyllinge-eksilet om aftenen.
Mad og vand i nærheden af rugende høne.
Rede (halm) ovenpå græstørv og sand. Rummelig så morhøne kan bevæge sig frit. Udgange til lukket indhegning.
Kyllingeindhegning stor nok til at mor han løbe sig en tur om dage og strække ben + tage sandbad.
Lys æg efter 1 uge.
Kyllinger fodres den første tid med blanding af undulatblanding, kyllingefoder og finthakket grønt. Og vand selvfølgelig, inkl. sten i skålen så de ikke drukner.
Kyllinge-eksilet er indeni den store hønsegård så alle parter kan se hinanden an og lære hinanden at kende inden kyllerne kommer med ud i friheden.
Hvad har jeg glemt?
-
Edderkoppespind - det er noteret. (Ja, jeg ved ingenting, men går vææældigt op i det :D)
-
Du har lige bestået hønemoreksamen /o
-
Du har lige bestået hønemoreksamen /o
Haha tak :) :). Så håber jeg den rigtige lille hønemor er en god og omsorgsfuld én af slagsen. Det er mægtig spændende.
Tak for hjælpen!
-
Super dejlig liste /o. Den er hermed skrevet ned, til når en af mine høns begynder at ruge.
-
Blander mig lige med et spørgsmål:
Græstørv, er det en nødvendighed???
-
nej. du kan sagtens nøjes halm hø og lignende
-
Ok, tak for svar :)