Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Jean Hansen (Lavbo) efter 19 Januar , 2012, 13:54
-
Jeg hved ikke hvor jeg skal henvende mig så nu skriver jeg til jer, på mit elskede forum. Håber bare i kan finde hoved og hale i mit indlæg for det bliver nok lidt rodet.
Det hele startede for snart 2 år siden. Min store søn, som har ADHD ville gerne på efterskole, men jeg sagde nej, ikke før han havde bevist nogen ting over for mig, så som at kunne overholde aftaler og at kunne holde rent på sit værelse og at gøre som der blev sagt uden at skulle skændes om tingene HVER ENESTE GANG!!
Dette synes han var så urimmeligt at han gik bag om ryggen på mig og snakkede med hans skole om det, -det skal siges at han på det tidspunkt gik på specialskole. Skolen synes også at det var urimmelige krav at stille en dreng på 16 år :o og sagde til knægten, og dette er et citat: "Det skal du ikke tænke på, vi kender nogen kneb" og de lavde en indberetning til kommune på os.
Det lyder måske ikke så slemt at knægten ikke rydder op men når man bliver nød til at bruge en skovl for at komme ind gennem døren så er det altså slemt!!
Jeg ville selv have haft ham i 10-klasse her hvor vi bor da han ikke kende en eneste person her i området og jeg kender min søn. Han er ikke den som opsøger folk, men hved at få han i en klasse i nærområdet ville han have mulighed for at opbygge et netværk men næ nej, Knægten blev sendt på efteskole i Jylland, 200 km hjemme fra - eller det vil sige at han på papierne blev frivilligt anbragt da jeg ikke turde andet end at skrive under. I dag har jeg en dreng på 18 år siddende på sit værelse. Han kender ikke et øje, har ADHD og tør ingen ting.
- men kommunen mente at nu de nu var igang kunne de da lige så godt lige lave en §50 undersøgele på min mindste søn, for når nu hans storebror havde det så skidt at han søgte hjælp på hans skole til at komme på efterskole så måtte hans lillebror jo have det lige så slemt.
Efter mange og lange undersøgelser kommer kommunen så frem til at der er intet at komme efter og overlader os til os selv men nu er det så problemerne begynder at dukke op.
Imens vi har været under lup har vi brugt penge, - RIGTIGT MANGE!! penge, penge som vi ikke havde, på lillebror, da storebror jo var sendt hjemmefra.
Penge på nu garderobe 3 gange på 1 år,
nye skolesager,
et helt nyt værelse,
hele huset er malet 2 gange,
gulvet i hele stuen har været brækket op og efterisoleret og der er lagt klinker i hele huset
nye gulvtæpper i alle værelserne
- det skal siges at det eneste som kommunen kommenterede var gulvtæpperne som vi godt vidste skulle skiftes men vi ville vente til vi havde malet. Dette ville kommunen ikke accepterer og derfor er mange af tingene gjort 2 gange på 1 år.
- så de sidste par måneder er eftervirkningerne af kommunens besøg så begyndt at dukke op i postkassen. Min mand er almindelig lønslave og jeg er førtidspensionist og det eneste sted vi har kunnet finde pengene til alle disse ting har været på budgetkontoen, så nu begynder alle de røde breve at dukke op, dem fra RKI og advokater. Forleden aften dukkede fogden op p.g.a. en regning som ikke var betalt. Jeg aner snart ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg troede at da kommunen i Oktober fortalte os at de ikke havde en sag at alt ville være overstået men jeg sidder nu og er fuldstændigt ødelagt af at have grædt siden tv-avisen i går aftes hvor der var et indslag om §50 undersøgelse og hvad det vil sige.
Min søn på nu 18 år rydder stadig ikke op på sit værelse, og da kl. var 23 kaldte jeg ham ind i stuen og sagde han finde et andet sted at bo hvis han ville bo i sådan en svinesti da jeg er panisk angst for at kommunen skal dukke op igen.
Jeg er førtidspenionist p.g.a. manio-depreis og jeg kan tydeligt mærke depression slår igennm lige nu, men jeg aner ikke hvem jeg skal snakke med. Jeg tør ikke går til hverken lægen eller til dem som hjalp mig den gang jeg først blev syg da jeg er bange for at kommunen skal få besked og at det hele så starter forfra.
Jeg har ikke penge til selv at betale for hjælp og mine børn skal ikke rodes ind i det hele en gang til.
En eller anden hjælp mig inden jeg gør noget som jeg fortryder............................................................
-
NEJ NEJ NEJ stop! :o :o
Sikke da en masse problemer oven i hinanden :'(
Rolig nu! Lægen har tavshedspligt, de kan IKKE gå til kommunen uden dit samtykke!!! Brug din læge, hvis det er en, du har tillid til!!!
Jeg har selv en dreng med ADHD og kender rigtig mange problematikker, har selv været sygemeldt med depression, fra mit pædagogjob (og blev fyret) så jeg kender rigtig godt til mange af dine problemer.
Hvem kan du snakke med? En du kan ringe til og læsse af??? Ellers ring til mig selvom vi ikke kender hinanden, det kan vi vel komme til!
Du må gerne kontakte mig, du får en privat mail m tlfnummer!
Knus
Gitte
-
puha Jean!!
jeg har ikke en hak forstand på det med komunen..men synes det er forfærtelig det i har været udsat for.. og synes da komunen skal betale hvis de har forlangt at i skulle gøre noget ved huset!
du er en fantastisk person og garenteret en dejlig mor! /o
jeg vil sige brug din læge og de skal hjælpe dig
-
Kommune bevilligede 10.000,- til gulvet, problemt er bare det at da det var færdigt havde vi brugt næsten 30.000,- og de ville ikke lave en efter-bevilling.
Alle regninger som kom i en kuvert fra april til oktober blev enten ikke åbnet eller åbnet og lagt i en bunke og jeg fik først et lille overskud til at kigge på det for en måneds tid siden.
Jeg blev stoppet forleden aften af politi p.g.a. forsikringen ikke var blevet betalt, men det blev heldigvis ordnet da det viste sig at være en fejl.....
Jeg kan bare ikke mere. Have alrig regnet med at nå dertil hvor jeg beder min handicappet søn om enten at tage sig sammen eller flytte. Hvorfor skulle det nu lige gå ud over ham.....
-
Kære Jean
Kontakt http://depressionsforeningen.dk/ de må kunne rådgive og hjælpe dig, det er jo deres fornemmeste opgave.
Knus herfra
Dorte
-
Jeg har som sagt mistet tilliden til alle former for sociale instanser, bare det at jeg skulle på rådhuset og have nummerplade på min knallert var hved at få mine nerver til at slå klik.
Min forstand siger mig at min læge har tavshedpligt men jeg stoler ikke på nogen mere.
Jeg tør ikke en gang tage til arrangementer på min søns skole mere hvilket resulterede i et kæmpe skænderi med ham i weekenden. Og det var ikke en gang skolen som arrangerede det og det foregik heller ikke på skolen men skøjtebanen.
-
Jeg har som sagt mitet tilliden til alle former for sociale instanser, bare det at jeg skulle på rådhuset og have nummerplade på min knallert var hved at få mine nerver til at slå klik.
Min forstand siger mig at min læge har tavshedpligt men jeg stoler ikke på nogen mere.
Jeg tør ikke en gang tage til arrangementer på min søns skole mere hvilket resulterede i et kæmpe skænderi med ham i weekenden. Og det var ikke en gang skolen som arrangerede det og det foregik heller ikke på skolen men skøjtebanen.
For at du skal have overskud til at hjælpe ham Jean - så skal du jo selv have hjælp til at skabe overskuddet( tilliden) - ved det er nemmere sagt end gjort Men afsted med dig, nu
-
har kommunen stillet krav om dettte eller hvordan og hvorfor
Penge på nu garderobe 3 gange på 1 år,
nye skolesager,
et helt nyt værelse,
hele huset er malet 2 gange,
gulvet i hele stuen har været brækket op og efterisoleret og der er lagt klinker i hele huset
nye gulvtæpper i alle værelserne
<A *b *t *b
-
Kommunen stillede krav om nye gulvtæpper men når der ligefrem siver vand op gennem gulvbrædderne så lægge man altså ikke bare et nyt gulvtæppe på og regner med at alt er ok. Dette kunne vi simpelthen ikke få sagsbehandleren til at forstå.
Vi bor i et hus fra 1885 og gulvbrædderne lå direkte på jorden, men efter så mange år var gulvbrædderne rådnet op.
-
Stakkels stakkels dig Jean, det lyder fuldstændigt ude i hampen /d
Sig til hvis du har brug for at snakke :'(
-
Underretningen på lillebror gik på at han ALDRIG havde gymnastiktøj med, ALDRIG lavede lektier, INGEN venner havde og var en total mors dreng.
ALT kunne vi modbevise!!!
Lillebror havde glemt sit gymnastiktøj 2 gange på 1 år, han havde ALTID madpakke, hvis han ikke var løbet fra den om morgenen hvor jeg så kørte op på skolen med den, han er sjældent hjemme i weekenden da han har travlt med at besøge venner eller også er de her hvis ikke de er med på campingtur, og selvfølgelig er en mors dreng men ikke mere end alle andre drenge.
-
Jeg ved hverken hvor jeg skal starte eller slutte. Jeg troede det hele var overstået.....
Tænk at det stadig sidder så dybt i mig, det troede jeg ikke.
-
vil du så få bestilt en tid ved lægen....
-
Jeg kan ikke få mig selv at ringe til lægen. Han har fået en ny sektretær som jeg bare ikke kan med og jeg skal gennem hende før jeg får lov at snakke med ham og han vil bare sende mig videre i systemet. Han er ikke bange for evt. at indlægge mig og det vil jeg ikke igen.
-
så ring til en anden læge!!! du skal have hjælp så du ikke får det værre
-
Kaere, kaere Jean, hvor det goer mig ondt at laese om dine problemer. Men hvids DU har problemer, hvordan tror du din MAND har det? Vi maend har ofte svaert ved at vise ekte foelelser, og jeg kender jo overhovedet ikke din mand. Men, uanset hvorledes du/dere loeser alt det her, naar han kommer hjem ifra arbejde idag, giv ham en laaaang klem, en god omfavnelse, og sig til ham, og samtidigt til dig selv, "det her skal vi klare".
-
Det gør ondt helt ind i mit hjerte, at læse hvor meget du lider. *b
Tænk på dig selv, og få hjælp hos lægen ( hvor er din mand i sådan en situation ? ) lytter du til ham ?
det er trods alt ham der kender dig bedst.
-
Min mand tor alt er godt :-X Han opdagede først igår aftes at jeg var begyndt at græde igen....
-
Jean, hiv fat i din mand og brug hans skulder. Du skal da læne dig op ad ham nu hvor livet er svært. Han kan vel også hjælpe med at få penge sagerne i orden. I skal vel have en aftale med banken. Jo mere man får på plads ,jo mere ro giver det i hovedet. Det er super flot at du åbner dig her på forum, men jeg vil også sige at hvis du nærmer dig en depression så få lægen til at hjælpe. Kan du evt skrive til ham via nettet ? Eller ringe i morgen tidlig i hans telefontid. Evt få en veninde eller din mand til at stå ved din side med moralsk opbakning. Fortæl din søn at du elsker ham, men bare synes det er svært at overskue hans rod. Måske kan i aftale hvornår der ryddes op. ADHD børn/unge har jo brug for struktur, så måske han skal have det med i den daglige rutine ( fx 5-10 minutter lige efter aftens maden). Jeg håber det bedste for dig og din familie. Og sender lige en krammer *b *l *t
-
Hej Jean ;D
Tror altså ikke det er kommunen der er dit største problem lige nu. Hvis du ikke kan betale dine kreditorer, er det dit største problem. Ring til retshjælpen i dit område. Der kan du få gratis rådgivning af en advokat. Ring til dine kreditorer og prøv at få en ordning med dem. Hvis det er umuligt er der som regel en tvangsauktion på vej.
Her kan det være en god idé at prøve at få solgt huset inden det sker.
Det er ikke forkert at henvende sig til kommunen og bede dem om at hjælpe med din søn. Han er jo 18 år, og derfor myndig. Kan han ikke indordne sig under dine regler må han jo flytte. Så må kommunen jo tage ansvaret og se om de kan gøre det bedre. Han burde vel også være igang med en uddannelse nu ?. Han skal da ud og leve livet og ikke sidde derhjemme og glo.
Jeg ved godt det lyder lidt hårdt. Men en gang imellem er det nødvendigt at man handler hurtigt, inden det er for sent.
-
Selvfølgelig skal I nok klare det!!! Men der skal overskud til at klare det, og derfor skal du have hjælp med det samme!!! Det skal I alle sammen, så I kan leve jeres liv igen uden kæmpestore bekymringer!
DU skal have hjælp til at overskue den økonomiske krise, I er ude i lige nu. Muligvis også hjælp mod depressive tanker, og det kan du i virkeligheden nok bedst selv afgøre hvad du har mest brug for!
Din søn skal have hjælp til at komme i gang med en eller anden form for beskæftigelse, så han ikke sidder hjemme og 'roder', det er kommunens ansvar, når han er fyldt 18!
Overblik skal der til! Og så skal spøgelserne frem i dagslyset, så krymper de!!
Derfor er det så fantastisk at du har taget dig sammen til at skrive her, så du begynder at tage hul på problemerne. Bliv ved, spørg, brok, tud, hvad som helst! Det hjælper *t
-
- han er desværre det man kalder en træmand, som ikke skilter eller snakker om følelser, så jeg alene om det.
Jeg har ingen at snakke med om dette da der ikke er ret mange om ved det, ikke en gang i resten af familie.
Jeg forsøgte at hive fat i banken sidste år og bankmanden afviste mig blankt.
Jeg er allered førtidspensionist p.g.a.depression så jeg kender godt symtomerne på sådan en og det er også derfor jeg ved at jeg har brug for hjælp men jeg tør ikke henvende mig til nogen p.g.a. det vi har været igennem de sidste 2 år. Jeg har mistet tilliden til alle offentlige instanser.
Sidst jeg henvente mig for at få hjælp med min sygdom blev jeg indlagt næsten 3 mdr og det er det sidste min familie har brug for lige nu.
-
Knægten skal starte på teknisk skole på mandag men det er i Ringsted. Han har spildt et halvt år med at gå 3 mdr på HF da lærerne på hans efterskole overbeviste ham om at det var den vej han skulle når han skulle blive uddannet til IT-supporter. hvilket det IKKE er, men han ville ikke lytte til mig da alt hvad jeg siger bare er enten forkert eller også bliver der bare svaret jajaja....og så sker der ingenting, så han har de sidste 3 mdr siddet ppå sin flade røv og lavet ingenting.
Jeg ved godt at da jeg igår aftes sagde til ham at han skulle tage sig sammen eller flytte er det eneste rigtige men hold kæft hvor er det hårdt!!!!!!!!
Jeg lever og ånder for min familie. Vi er i forvejen en meget lille familie, når vi alle er samlet er vi kun 11.
-
Huset kommer ikke på tvang!
Så langt ude er vi heldigvis ikke. Alle de vigtige regninger bliver betalt. Det er bare alt det andet som hænger, tandlæge, dyrlæge, forsikringer og sådan noget....og nu står jeg med en hund som er drægtig og jeg tør ikke ringe til dyrlægen fordi jeg skylder ham penge....så hvad hvis der går noget galt når hun skal føde....
-
Din søn skal have hjælp til at komme i gang med en eller anden form for beskæftigelse, så han ikke sidder hjemme og 'roder', det er kommunens ansvar, når han er fyldt 18!
Jeg tør ikke ringe til kommunen og blande dem ind i det for knægten bor jo stadig hjemme og så bliver jeg jo trukket ind i alt det en gang til og det kan jeg bare ikke.
-
Så ringer du til dyrlægen alligevel!!! Og så finder I ud af det bagefter :-)
Jeg synes jeg hører en lille positiv pippen...???
-
I virkeligheden er det jo heller ikke dig, der skal kontakte kommunen om ham nu, han er jo voksen!
-
skal han bo på skolehjem i Ringsted?
-
Jean.....jeg ved det høres følelseskoldt ud, meeen , Det ordner dig altids! Der du er nu var jeg for 7 år siden og igen for 3 år siden. første gang vsr jeg selvstendig, og postkasse skrækken har jeg faktisk snev af endnu. For 7 år siden gik huset vores på tvang, og jeg siger at når jeg og min mand har overlevet det sammen kan ikke noget splitte os, for det var JÆ....lig og jeg unner ingen det, men sådant som tidene er nu er der faktisk veldig mange i den sitution.
Selv har vi haft det hårdt efter at banken vores crakket og vores indvilgede byggelån blev draget tilgae. Så vi fik regninger på 80 000 tilbage som vi måtte bet af egen lomme. Og det siger sig jo selv at når den ene er på fordeling og den anden på kontaknthjælp så går det ikke :-\ :-\
Fortvivlesen har været stor , og jeg kan trygt sige at jeg ved hvordan du har det, har selv bipolar (manisk /depressiv) nært i familien og ved hvilke frustrationer der i tillæg følger med sygdommen.
*b *b fra mig
-
skal han bo på skolehjem i Ringsted?
Indtil videre skal han bo hjemme.
-
Åh nej................er er startet på smøgerne......................... /d
-
Fik åbnet op over for min familie og da jeg endelig fik sagt tingene højt hjalp det :-\
Tingene er nok heller ikke så sorte som jeg tror de er men lige når man står i det så er det helt mørkt, men det er så typisk mig...vræler alene i flere dage før jeg bryder helt sammen og så er det ikke så slemt som jeg tror alligevel.
Men dejligt at have et sted at læsse af når det endelig skulle være....
Jeg stoler ikke på offentlige instanser men når jeg så heller ikke snakker med familien så ramler det.
-
jean drop dem igen, de hjælper jo ikk,smøgerne.
lav en liste imorgen over de ubetalte, med beløb, ring til dem, ved godt det er svært, men de vil helllere vide at du gør hvad du kan, end at du ikke vil eller gider. det kan sikkert oss spare mange gebyrere, og tage de store først med ca det ½ derefter de små og så de store med det sidste, du har jo sikkert lidt i overskud hver måned, forklar dem det bare ikk det med deppen, og håb på forståelse.
-
Jeg har faktisk allerede fået betalt en hel del af regningerne, det er efterhånden kun de store som er tilbage.
Det er bare når det hele sker indenfor de samme 2-3 dage så kan jeg ikke overskue tingene og så ramler det.
-
møgerne er smidt ud igen /o
-
Phy ha Jean. Sikken en omgang.
Jeg kender det!!!!!!
Sidder her med 2 drenge der har adhd og depression. Har uafbrudt kæmpet ulidelige kampe med kommune. Samtidig ved jeg som børnesygeplejerske en del til, hvad der bedst for dem, men det kan bare ikke lade sig gøre. Man bliver vildt frustreret!
Først: kontakt ADHD-foreningen. De har kontakt til fantastiske hjælpeorganer rundt omkring og er fyldt med gode råd.
Måske vil det være smart om den store flyttede hjemmefra....? Måske i noget beskyttet ungdomsbolig? Han kan jo nok ikke klare sig helt alene.
Og kom så til læge med dig Jean. Snup en hvilken som helst læge.
PS. Drop smøgerne...... ;)
-
Håber du er o.k Jean! *b
Håber stadig at se dig på søndag i Fuglebjerg!
-
møgerne er smidt ud igen /o
/o /o /o
At din søn har ADHD er ikke ensbetydende med at der ikke skal stilles krav til ham, der har kommunen da fået noget galt i halsen.
Det er vanskeligt med unge myndige for man vil ikke skubbe dem fra sig men heller ikke finde sig i urimeligheder. Din eneste mulighed er at han på sin vis er kommunens ansvar rent juridisk. De erfaringer du har med dem gør dem ikke til de første du ringer til, det kan jeg i den grad godt forstå.
I forhold til din diagnose har du krav på korrekt behandling og jeg forstår godt at du ikke kontakter lægen af frygt for endnu en indlæggelse. Spørgsmålet er blot om det ikke er smartere at ringe til lægen nu, hvor en indlæggelse så at sige er unødvendig, fremfor at vente til det går helt galt og det bliver nødvendigt??? Du ved helt sikkert at behandling af både depression og mani er vigtig at tage i opløbet.
Brug din mand, tag imod den hjælp du kan få og hold øje med de få lyse tanke du kan finde *l
-
Tusinde tak for alle krammerne og knusene og alle de go'e tanker.
Jeg har tænkt mig at tage min PN-medicin i nogen dage for at blive stabil igen for jeg er nemlig stabil. Det er bare lang tid siden jeg har taget den.
Jeg kender min sygdom godt og ved at jeg nok skal komme ovenpå igen, jeg har bare haft et par rigtigt, rigtigt dumme dage/uger som denne gang fik slået luften lidt mere ud af mig end den plejer, men det skal nok blive godt igen nu jeg har fået luft.
Knægten har også indset at der nok bliver for langt til Ringsted hver dag så vi skal i morgen lede efter ungdomsbolig til ham i Ringsted. Han vil så komme hjem i weekenden i stedet. - og han har fået ryddet op på værelset ;) - det lille fjols :-*
Jeg skal med lillebror til kaninudstilling med vores 2 kælekaniner, i Slagelse så jeg når nok til Fuglebjerg søndag også ;)
Et lyspunkt i mørket: Mine serama-æg pipper :D
-
Det var jo en helt anden ordlyd nu /o
Brug endelig din pn det er jo derfor du har den og så lyder det til at du er nået et skridt nærmere en fornuftigt dialog med din ældste søn. Det var da en rigtig god start og når de ting er på plads finder du forhåbentlig overskud til at varetage de økonomiske hængepartier også
-
Kære Jean
Har siddet og læst din tråd i eftermiddags. Ville ønske jeg kunne komme med en masse gode råd der kunne gøre tingene lidt lysere for dig, men som du selv skriver - så er det sgu dejligt at kunne læsse af... læsse af til personer men trods alt har "afstand" til på det private. Så vælger man selv hvor meget og hvad der skal ud.
Jeg håber virkelig for dig, at du finder en masse støtte hos din mand. Han er om ik´andet den der kender dig bedst. Han kan tale for dig. :)
Håber virkelig at du kommer til at se et lille lys ude i fremtiden.
Knus fra Malene
-
Jeg skal nok komme ovenpå igen, skulle bare have luft, PN-medicin og en masse søvn....
....og så er jeg ikke go' til det der med at vente og når jeg så ikke kan gøre en ski.. hvad regningerne angår før til den første så ligger de bare der på kommoden og griner af mig hele tiden så koger hjernen bare over lige pludselige og alt hvad der bliver sagt eller skrevet misforstået.
-
Jeg forstår dig også til fulde. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Ligesom dig, Jean har jeg gået for længe med det alene. Synes det er flot som du er kommet videre. /o Held og lykke med resten.
Håber ikke du tager det fortrydeligt op at jeg bruger din tråd. :-[ ???
-
Slet ikke, brug endelig tråden. Til dig vil jeg sige: Tag i mod pillerne!!! De gør underværker hvis du får de rigtige. Det er eneste jeg vil sige er at du skal have fundet ud af om du "kun" er derprssiv eller om du er manio-depressiv da lykkepiller kun gør det hele værre hvis du er det sidste, for så er det en anden slags medicin du skal have.
-
Det er vist en "alm." depression eller det sagde min læge for 12 år siden. Kan være jeg kan blive nødt til at tage pillerne for at kunne få hjælp til alle mine skavanker for sidst sagde jeg til lægen at jeg havde fået ondt i ryggen og det endte ud med at jeg skulle have de lykkepiller. ???
Der er bare skrevet så mange ting om at det ikke virker og der er rigtig mange bivirkninger. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Kommer tilsyneladende ikke videre før jeg giver mig og tager dem. /d
-
At tage antidepresivmedicin er det samme som at skulle tage insulin. Kroppen mangler et stof og det får man så i pilleform.
Havde du haft sukkersyge havde du ikke været i tvivl men taget medicinen, har jeg ret?
Når man får en depression er det fordi hjernen enten sænker eller helt op med at lave et stof som man har brug for, - jeg kan desværre ikke lige huske hvad det hedder.
-
Det er jeg godt nok ked af at høre Jean. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, andet end at hvis det bliver nødvendigt, så må du rigtig gerne ringe til mig, så må du gerne læsse alt det af som du har lyst til - du får lige nummeret på en PM.
-
Jean det kan være jeg skulle prøve at tage mig sammen og tage de piller for jeg skal snart videre på en eller anden måde. Kan ikke blive ved med at stå i stampe her uden arbejde osv. /d
Kunne jo selvfølgelig begynde at sælge høns. ;) (Tvivler bare på man kan leve af det. ;) )
Tak for hjælpen. Det ER virkeligt en lettelse at få lukket noget ud. :)
-
Puuhha. Har først lige set det nu. Jean: det ser ud til, du er på rette vej igen. Fortsæt med det. Og du har helt ret. PN skal man ikke vente med, men tage det, når man har brug. Derfor du har det. Ellers synes jeg, du har fået mange gode råd. Det kan godt være rigtig smart at ringe til kreditorerne og få lavet en aftale om afdrag på de store regninger. Det kan give lidt luft, samtidig med, du fortæller, du gerne VIL betale dem. Og så synes jeg, du skal i banken og få lavet et budget i kan klare. Og banken lever af dig, så prøv at vær stærk, og be evt. om en anden rådgiver eller i sidste ende skift bank. Men det kan nok være svært, hvis i har mange gældsposter. Og så synes jeg også, du skal til læge. Skid da på den sekretær, hun skal da bare give dig en tid. Du behøver ikke fortælle hende, hvad det handler om. Og fint, hvis i kan finde en ungdomsbolig til din søn. PØJ-PØJ med det hele. Du er stærk og du KAN /o
Soffy: du skal ikke være så bange for medicin. Alt medicin giver bivirkninger, hvis det tages forkert eller det ikke er det rigtige.Og det vil altid være de dårlige historier vi hører om i pressen. Lykkepiller, cipramil er rigtig godt, hvis man er depressiv, men det tager kun symptomerne, så man kommer op igen. Det bedste er en ordentlig undersøgelse, så du kan blive rigtig medicineret. Håber det bedste.
-
Jean, jeg synes, det er rigtig træls for dig og din familie *t
Men jeg er sikker på, at I nok skal komme igennem krisen, det er nok de færreste af os, der kommer gennem livet uden større eller mindre skrammer, så de fleste af os kende nok følelsen af, at man mister overblikket.
Og så skriver jeg noget, som du nok ikke lige gider høre, men det er altså venligt ment:
Nu er det måske tiden, at du skruer lidt ned for dine projekter.
Selv om du køber brugt og billigt, løber det jo alligevel op, når man kører "land og rige" rundt, som du jo fortæller, du gør, og køber ind af diverse seramaer, bure, kaninløbegårde, knallert 45, for nu at nævne de ting du har fortalt om siden jul. Benzinen til køreturene er jo heller ikke gratis.
Nogen af de penge kunne måske have været brugt på f.eks. tandlægeregninger eller dyrlægeregninger?
Det er jo vigtigt, at man har så meget luft i økonomien, så der er til det uforudsete. Hvis nu der skulle ske noget akut med hund, kat, kanin eller... er det jo godt at være på god fod med dyrlægen, så man kan få en aftale. /o
Bekymret hilsen
Marianne
PS: FLOT du holder ved dit rygestop, det er skattefrie kroner lige ned i foret - bliv ved med det!
-
Har selv tænkt tanken Marianne, men det er jo så desværre den maniske del af mig som på det tidspunkt havde overtaget.
Heldigvis er det så ikke å mange penge der er blevet brugt på disse ting. Det er penge som ville være blevet røget op hvis ikke vi var stoppet.
Men vi har haft en go' lang snak i går aftes og alle i familien kan godt se at de havde overladt lidt for mange ting til mig, - "Den klare mor lige!", men det gjorde mor så bare lige ikke.
-
Du skal nok også lidt væk fra tanken om, at "ryge-stop-pengene" er til fri afbenyttelse.
Du skrev, at I samlet røg for ca. kr. 900 om ugen: du, din mand, og også de store hjemmeboende børn.
Du kan måske lave en aftale med dig selv om at f. eks. max. 150 kr. pr uge må gå til selvforkælelse som belønning for rygestoppet. Og de må ikke bruges på forskud ;D
Jeg kender godt den der med, at man siger til sig selv, når man skejer lidt ud, "jamen, jeg ryger jo heller ikke", og på den konto, kan man nemt kommet til at bruge flere penge, end rygningen kostede.
I de perioder, hvor du lider under den maniske del af din sygdom, skal du måske bede din mand hjælpe dig med at komme under "administration". Forstået på den måde, at du har et bestemt beløb udbetalt pr uge, som skal slå til hele ugen og dine evt. hævekort bliver gemt væk.
Jeg ved, det er svært, når man er i manien, men det fritager jo ikke for et ansvar.
Der er jo også gode, medicinske behandlingsmetoder, der bringer lidt balance, så manierne ikke bliver så omfangsrige og depressionerne ikke så dybe. /o
-
Hvor har du allerede fået mange meget meget kloge ord med på vejen! Af mig får du en kææææmpe *b
Jeg håber det bedste for dig og din familie!!!
-
Ja Jean , Meget klogt er allerede sagt og det skal du lytte til.
Jeg vil desuden give dig et skulderklap og kram for at bede om hjælp og dele med os i et forum som er sat op til noget andet.
God vind fremover og lyt til mange af de velmenende råd du har fået også de mindre sjove ;)
-
Den maniske periode er overtået og der er ikke brugt penge siden mellem jul og nytår på andet end at betale regninger og det kommer der heller ikke til før alle regningerne er betalt.
Men dyrerne er her jo og de skulle have noget ordentligt at bo i, det kunne jeg jo ikke komme udenom og knallerten er købt i stedet for en bil så jeg i det mindste kan komme i brugsen, da jeg ellers er låst fast i mit hjem 24/7.
Der er betalt mange regninger de sidste par uger, og bunken er også blevet halveret eller mere, netop fordi vi er blevet ikke-rygere så pengene er ikke sat af som snolde-penge, men når jeg ser sort så ser jeg desværre rigtigt sort! og så skal kaffekoppen bare stå forkert på bordet så vælter min verden. Det var så det i desværre var vidne til igår.....
Jeg har det allerede meget bedre, da jeg har fået sat ord på tingene og har indset at jeg de sidste par uge jo faktisk var og stadig er på rette vej.
Jeg fik ogå sat ord på min frygt over kommune-indblanding til min familie og de forstår mig godt. Min mindste søn kan nu også godt forstå hvorfor jeg ikke vil med på hans skole til arrangementer og jeg har aftalt med ham hvorden vi får arbejdet os rundt om det.
Min store søn tog selv telefonen her til morgen og ringede til skolen ang. skolehjem og er nu igang med at finde ud af tilskud til transport osv., - meget mærkeligt for det plejer at skulle være mig der skal det da han ikke plejer at ville snakke i telefon. Men hvis alt går vel får han et værelse på skolen og kommer hjem i weekenden og hvis ikke må vi finde ham et værelse et eller andet sted i Ringsted i stedet for.
Det næste jeg skal er at have fat i kraven på resten af min familie, for jeg er træt af at høre om at jeg har mange dyr og se dem ryste på hovedet af det! Ja jeg har dyr, de er min passion og jeg elsker det: "- og hvis i ikke kan sige noget pænt om det så HOLD JERES KÆFT!!!"
Pyyh det lettede bare at skrive det ;) men det gør bare så ondt at høre det hver eneste gang vi er samlet og jeg kan mærke at jeg er på mærkerne flere dage i forvejen før de skal komme, for så skal jeg til at høre det igen og så mange dyr har jeg altså heller ikke.
Men alt i alt kan jeg mærke min PN-medicin virker og at jeg har fået en go' nattesøvn. Jeg er ør i hovedet af at have vrælet i 24 timer, men hvem ville ikke det og der er nogenlunde styr på økonomien når det kommer der til også.
Jeg hader bare at skylde penge væk, men der er jo ikke noget at sige til det når jeg måtte tømme samtlige konti sidste år for at betale for ombygningen af huset. Noget vi vidste skulle gøres men som vi ikke fik mulighed for at spare sammen til først.
Fogeden kom forbi p.g.a. en åndsvag parkeringsbøde på en bil som vi ikke en gang har mere, som lå neders i bunken og som jeg havde glemt alt om, så det er altså ikke huset som er på vej på tvang eller sådan noget. Men det var det der bare vare den berømte dråbe i stillehavet....
-
Godt at tingene er på rette vej for jer.
Kender godt det at alting vælter og virker uoverskueligt. Det tror jeg vi alle har prøvet. Og du gjorde det helt rigtige, nemlig at få sat ord på. Tit kan det være nødvendigt/rart at få talt med nogen udenfor den nære familie og få luft og styr på tankerne, før man råber familien op. Sådan har jeg det også. Andre kan nemmere se det hele mere udefra og give det tiltrængte skub.
Mht. til dine mange dyr, så tror jeg det vil gøre dig rigtigt godt, på en god måde at få bedt familien om, at lade dig have dem i fred. Det er da utrolig irriterende at få at vide, at andre ser noget af det, som giver en glæde i tilværelsen, som et problem eller eller noget som er "for meget".
God vind med at få taget snakken og med alt andet /o
-
Jeg har på nuværende tidspunkt 5 store høns samt 9 serama høns, 3 vagtler, 2 hunde og 7 katte som for det meste er udenfor og så har jeg 2 små kælekaniner i stuen og 2 slagtekaniner som i øjeblikket har unger udenfor.
Jeg må indrømme at jeg ikke kan se at det er mange dyr, da alle dyrerne har deres faste pladser og ikke bor midt i stuen, så de eneste dyr som gæster bliver "udsat" for er vores 2 hunde og måske en enkelt kat, for de plejer at løbe udenfor når der kommer gæster.
Gæster skal ikke engang forbi hønsene når de kommer for de er i haven og der kommer gæster ikke, kun hvis de selv vil se hønsene, men ellers er lågen lukket.
Men ihh, åhhh, det er jo så dyrt......Jeg skulle lige prøve at vende den om, for min far har en kæmpe båd og bruger nok 50.000,- eller mere om året på den og min svigermor bruger alle sine penge på at rejse. 2-3 udlandsrejser om året er ikke ualmindeligt, hun er faktisk på vej til at tage 3 uger til Syd-spanien, gad nok vide hvad de ville sige til det...
-
Ih hvor jeg kender det. Jeg siger ikke noget omm mine dyr når jeg er sammen med min far og min søster for jeg orker ikke deres mavesure kommentarer om at jeg ikke har råd til at have dyr.
De vil jo gerne have dyr selv, men bor i lejlighed begge to. Det er dyrene der holder mig oppe og ikke familien så de skal bare stoppe deres brok. De kommer forøvrigt ikke ud og besøger mig.
Jeg tror du skal sige det til din familie, Jean. Måske tænker de ikke over hvor meget det generer dig? At få snakket om det kan måske hjælpe?
Håber det går. Alt er meget nemmere hvis man kan få støtte fra sin familie i stedet for at det er dem der kører en ned.
-
Jeg har en form for angst, og jeg tager en pille hver dag og fungerer udmærket, det er som du siger, som de der aldrig har måttet tage piller for noget ikke forstår, at ja, det er noget kroppen mangler som gør at man fungerer med at tage medicin.
Det dummeste jeg hører er at , jeg kan da og ha tunge dage, men jeg trænger ikke piller for det, det er en hån mod dem der har en "usynlig " sygdom. For det er ikk een enkelt tung dag der er problemet ;)
Den "enkelte dårlige dag" kan måske vi bedre end nogen takle, så har man sukkersyge tager man insulin, og har man en depressiv lidelse/angst, så tager man antidepressiva fordi hjernen mangler stoffet seretonin ;D
-
seretonin, -det var det det hed, jeg kunne ikke lige huske det.
Jeg har ringet til min læge for at fornye mine recepter incl et præperat som jeg faktisk holdt op med at tage i efteråret. Nu starter jeg på det igen ogå må vi se om det hjælper, for jeg kan jo heller ikke blive ved med at tage PN.
-
Stå på Jean ! Jeg ved hvordan du har det, really!
*b
-
Hej Jean
Jeg har dette link til dig http://www.facebook.com/groups/21666088667/#!/groups/146677041095/ Der kan du finde hjælp og støtte til din dreng med ADHD evt en bisidder til at gå med dig på kommunen og lign.
Har selv en søn med aspergers og ADHD. Jeg har kronisk stress og tilbagevendende depressioner. Og jeg oplever lige som dig at dyr har en fantastisk indvirken på psyken og min livskvalitet. Det skal du ikke lade nogen tage fra dig.
Kram til dig, fra en fremmed og pøj pøj med det hele
-
Så er der blevet betalt lidt flere regninger, bl.a. den til fogedretten og der vil jeg endda få penge tilbage for firmaet har åbenbart indbetalt for meget for at få sagen for retten /o
- og så er der sendt mails til nogen af de andre om at jeg ikke kan betale lige nu men at jeg vil indbetale hvad jeg kan hver måned.
Skal på apoteket når manden kommer hjem med bilen og hente medicinen....så kan jeg vist ikke gøre mere lige nu andet end vente på at medicinen begynder at virke igen.
-
Som jeg siger, alle skal få penge, men lad mig få dem først ;)
-
Ja det er hård at være syg og skal kæmpe med det offentlige oveni, + det at ens dreng selv har det svært, alt det kæmper en mor (Jean) alene med, jeg tager squ hatten af for dig og ønsker dig en god bedring og at du vil finde løsningen til slut, så dig og din familie kan komme helskindet ud på den anden side.
Men nu bliver det forår og lyset kikker tilbage så mon ikke du klare den, du er jo nået langt.
-
Det næste jeg skal er at have fat i kraven på resten af min familie, for jeg er træt af at høre om at jeg har mange dyr og se dem ryste på hovedet af det! Ja jeg har dyr, de er min passion og jeg elsker det: "- og hvis i ikke kan sige noget pænt om det så HOLD JERES KÆFT!!!"
Pyyh det lettede bare at skrive det ;) men det gør bare så ondt at høre det hver eneste gang vi er samlet og jeg kan mærke at jeg er på mærkerne flere dage i forvejen før de skal komme, for så skal jeg til at høre det igen og så mange dyr har jeg altså heller ikke.
*t *l
Jean, jeg tror du skal gøre det helt klart for resten af familien hvilken effekt dyrene har på dig, som frirum, stresslindring og så videre.
Og udfra egne oplevelser kan jeg kun sige at det bestemt ikke lyder som om du har mange dyr, det kunne være langt, LANGT værre.
Det lyder ikke som om de RIGTIGT selv har oplevet glæden ved at have ansvaret for et dyrs velbefindende, følge udviklingen etc.
/o for fremgangen med din søn, det er ikke nogen nem alder, og med ADHD kan jeg slet ikke forestille mig hans situation, men det lyder som om han er ved at få styr på dagligdagen nu.
Keep up the good work <M
-
Jean, jeg har ikke læst alle de gode råd, der bliver givet her i tråden.. Jeg kender ikke selv til psykiske problemer, men kender en del, der har bøvlet, og ejg kan være en god lytter, hvis du skulle få brug for det ;) (23290191). Jeg kan blot sige, at du skal prøve at slå kold vand i blodet, hvis kan det..og evt kontakt banken med henblik på at rydde op i trælse regninger eller for at få styr på, hvad der skal betales af på mv. Er det forresten jeres eget hus?? Mht din ældste dreng, så tyder noget på, at med den diagnose, så har han jo slet ikke fået den hjælp af kommunen, som han skulle..han har tydeligvis nogle problemer, som kan være lige så svært for ham at takle som hans familie - hvordan er han stillet sådan rent indkomstmæssigt? Han er jo sådan set 18 år, og jeg er sikker på, at du bare slet ikke ønsker at smide ham ud, men han skal jo kunne klare sig selv, og hvis han ikke kan det pga sin sygdom, så må han/I bede det offentlige om hjælp. Sådan en sygdom er jo også svært for jer som forældre at forstå og håndtere, og specielt, da du døjer med dit eget i forvejen, der er ved at blusse op igen.Jeg håber, din weekend bliver stille og rolig og take it easy /o Ring endelig, hvis du har brug for at snakke/læsse af på en fremmed ;)
-
Jeg har nu fået nogen timers søvn og jeg har det ok.
Hvad sønnen angår så er han lige fyldt 18 år og vil helst klare sig selv, hvilket han såment også godt kan. Han skal bare lige skubbes "blidt" i den rigtige retning. LÆS: Ind i mellem have et los i røven for at lave noget ;)
Han har lært de ting som man nu skal, lave mad, rydde op, vaske tøj osv. af mig, og den eneste "hjælp" vi har fået er at han gik på speciel-skole, men det er så lidt øv idag for han har nemlig ikke haft de fag som han skulle have haft. Han har f.eks. aldrig haft fysik eller tysk så nu kæmper vi med de mangler når han skal videre i uddannelse, men det går nok.
-
Jean: du er bare fantastisk. For pokker hvor har du kravlet hurtigt op af dit dybe hul. Jeg tager hatten af for dig. /o