Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Peter Agger efter 27 December , 2011, 22:43

Titel: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Peter Agger efter 27 December , 2011, 22:43
Da mange nok forbinder mig med Gavnø, hvor jeg var gartner i 32 år, med udstilling af Tulipaner, tropiske sommerfugle, og til sidst også racefjerkræ.

Det er slut nu !!! Helt frivillig. Jeg blev folkepensionist, og har nu et nyt 30 års projekt.

 

Jeg/vi er flyttet til sydfyn (5 km. syd for Snave) hvor min bror har et stykke jord som vi har plantet 5.000 vinplanter på.
Mellem disse vinplanter er det planen at der allerede dette forår skal gå så mange Le-Bresse kyllinger som vi kan nå at lave. (første hold klækkede 23 december) og rugemaskinen kører for fuld kraft på næste hold.
Jeg har 8 æggelæggende Le-Bressehøns, og de spytter bare æg ud nu.

Ud over det vil jeg gerne stadig vise en masse racer frem for vore gæster her på vingården, (som det bliver til) lige som jeg gjorde på Gavnø.

Vi har også sået 3.5 ha. til med plænegræs, for at lave, ikke bare Danmarks første, men europas første Parkgolfbane, som er ny form for golf, opfundet i Japan. http://en.wikipedia.org/wiki/Park_golf

Der bliver officiel åbning 22 juni 2013, men allered næste år bliver der mulighed for at komme forbi og prøve, for særlig indbudte, bl.a. fjerkræforumbrugere.

Jeg håber også at kunne lave en forumdag her i august eller september, med ægtefæller, børn, hunde, og selvfølgelig også høns, de behøver ikke være racerene, eller fejlfri, men skal være ringmærket, og vacineret.

Jeg har ikke lige snakket med den lokale fjerkræklub (som jeg har meldt mig ind i) om det endnu, men håber de er med på at lave en pr dag her.

 




 
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Lene Kongstad efter 27 December , 2011, 22:45
Juuuuuuuuuubbbbbbbbbbbbbiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii Peter .
Glæder mig til at besøge dig og jette.
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Wanda efter 27 December , 2011, 22:47
Hvor er det skønt at høre ordentligt nyt fra dig Peter. du har været alt for stille alt for længe.
Glæder mig til at se dit nye sted og en forum dag på en golfbane.... det ligger da næsten op til en dyst ik ;) ( sagde hende der ikke kan ramme en ladeport med en fodbold )

du har da ladet sommerfuglene blive på GAvnø har du ikke?
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: pilegaarden efter 27 December , 2011, 22:54
@ Peter

Som andre udtrykker det så rigeligt. Rigtigt godt at høre fra dig igen. Og dejligt at se at du fortsat har noget at tage dig til.

Jeg håber også at kunne lave en forumdag her i august eller september, med ægtefæller, børn, hunde, og selvfølgelig også høns, de behøver ikke være racerene, eller fejlfri, men skal være ringmærket, og vacineret.

Jeg vil se frem til et sådant arrangement. Jeg tror dog at jeg kommer alene. Lidt omstændeligt med ringmærkning af hund, børn og hustru - tror nu også de ville protestere voldsomt. Godt nok er de racerene, omend måske ikke helt fejlfri. Men protestere vil de helt sikkert (måske en af fejlene).  *f *f
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Peter Agger efter 27 December , 2011, 23:04
@ Peter


Jeg vil se frem til et sådant arrangement. Jeg tror dog at jeg kommer alene. Lidt omstændeligt med ringmærkning af hund, børn og hustru - tror nu også de ville protestere voldsomt. Godt nok er de racerene, omend måske ikke helt fejlfri. Men protestere vil de helt sikkert (måske en af fejlene).  *f *f


Erik, du ser også det hele, men jeg lader invitationen være uændret. Jeg tror de fleste ægtefæller også er ringmærket, og vacineret, (forstå mig ret) og fejlfri skulle de jo ikke være.
Børn og hunde må der så gives dispentation til
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 27 December , 2011, 23:14
Hvor spændende Peter! Det vil jeg se frem til ;)
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: pilegaarden efter 27 December , 2011, 23:19
@Peter

Dejligt at se at den lune humor er intakt.
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Sydsjælland efter 28 December , 2011, 01:46
Ønsker dig held og lykke med vin og høns. Glæder os til at se dit nye sted :)

Mvh Frank Engell
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 28 December , 2011, 07:12
Det lyder vel nok spændene Peter! Jeg ser frem til at se det hele /o.
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Susanne efter 28 December , 2011, 07:26
Held og lykke med dit nye store projekt.

Det lyder da helt fantastisk. Jeg håber, vi - ligesom fra Gavnø - får lov at være med på små "kiggeglimt" fra sidelinien.

Selvom jeg ikke var med på Gavnø, var det altid berigende at læse dine indlæg derfra - og jeg håber du fortsætter her på forum i samtlige af de næste tredive år  :D
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 December , 2011, 07:52
Vi glæder os også, sidste Gavnø var jo desværre en umulighed pga. en konfirmation.
Også dejligt at I nu bor i et rigtigt menneskehus - tillykke med det.
Hilsen til J-----
*l
Titel: Sv: Nyt hønseliv på sydfyn
Indlæg af: Mai-Britt efter 28 December , 2011, 16:00
Jaaaaaa, hvor er det et fantastisk spændende projekt Peter. Og jeg som snart skal på barsel vil elske at kunne komme på sådan et besøg.