Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Johanne Schiødt efter 19 November , 2011, 21:24

Titel: Gåseæg/andeæg med post?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 19 November , 2011, 21:24
Er der nogen som har prøvet at få ande og gåseæg sendt med posten? Kom der noget ud af dem?
Titel: Sv: Gåseæg/andeæg med post?
Indlæg af: Marita efter 19 November , 2011, 21:30
Jeg har fået andeæg tilsendt fra Jylland, det gik godt, alle var fine og hele ved ankomst til Sydsjælland. Af 16 æg var blot to ubefrugtede. At der kun kom fem ællinger af de 14 resterende, var min skyld. Tabte to, nogle stykker blev trådt i stykker under rugning og endnu et par stykker, som var i rugemaskine, klækkede ikke. 
Titel: Sv: Gåseæg/andeæg med post?
Indlæg af: Metmus efter 20 November , 2011, 00:08
Jeg har fået hønseæg tilsendt. Det er gået OK, hvis man tænker på den hårde håndtering af pakker.. 1. gang 20 æg, 4 i stykker ved ankomst, 2. gang 12 æg, 3 i stykker ved ankomst. Det synes jeg er ok, det er hvad der kan ske, og det er jeg klar over, når jeg bestiller...men befrugtnings kvalitet har begge gange været dårlig. Det må skyldes æggene og IKKE posten..
Titel: Sv: Gåseæg/andeæg med post?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 November , 2011, 07:48
Befrugtningskvaliteten kan faktisk også skyldes den hårde medfart, som æggene får. Blommen kan blive rystet løs, luftblæren kan gå i stykker eller komme til at sidde forkert. Der kan også have været temperature på turen, der kan have påvirket ægget. Har æggene været sendt med luftpost har der også været store trykforskelle, ligesom temperaturen i lastrummet kan være meget kold.
Man bør altid lade fragtede æg hvile mindst et døgn efter turen, før man påbegynder rugningen.
Titel: Sv: Gåseæg/andeæg med post?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 20 November , 2011, 19:12
Jeg har fået masser af hønseæg sendt med posten, også fra England og de er klækket fint /o men gåse og andeæg har jeg hørt er sværere at sende med posten?