Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Heidi NJ efter 13 Oktober , 2011, 11:02
-
Sidste torsdag da jeg kom hjem lå en af min unge maranhanekyllinger (fra maj) i vejkanten yderst på gårdspladsen. Nå ja det var da rigtig træls, men han var dømt til gryden alligevel. Det havde været sjovere at putte ham i gryden end i skraldespanden, men det er så prisen for det frie liv - en hane på snart 2 år. Håber blot han døde med det samme.
I weekenden holdt jeg godt øje med hønsene og ikke en eneste gang var der nogen på vejen - så jeg gjorde ikke yderligere.
Igår da jeg kom hjem lå der så en maranhønekylling fra samme hold ved hoveddøren! Tydeligvis også kørt ned. :'( Øv. Nå om og lukke døren i hønsegården - nu er der dømt udgangsforbud til haven til der kan sættes lidt havehegn op i weekenden. Så kan jeg lære det!
Hvis det så bare var det.
Da jeg var ude og fodre i morges og kaldte på kattene undrede jeg mig lidt over at den ene halvstore killing ikke kom ilende for fulde drøn som han plejer. Men da han kom forstod jeg ham sørme godt. Han kom haltende og havde tydeligt ondt i bagbenet, han gik desuden lidt sammenkrøbet. Da jeg kiggede nærmere på ham kunne jeg se at næse og mund også var medtaget. Da jeg først så han humpede tænkte jeg det kunne være han var faldet ned, men da jeg så munden var jeg egentlig ikke længere i tvivl. Hvis de lander forkert kommer de som regel trods alt ikke til skade i begge ender.
Han er bragt til dyrlægen, og jeg sidder nu på arbejde og venter på at de ringer når han er blevet røntgenfotograferet. Hård ventetid! Den anden killing sad hjemme i gårdspladsen da jeg kørte afsted og lignende en der manglede sin bedste ven. Vi fik dem begge i starten af august, da de var 12-13 uger gamle og siden har det været sådan at hvis man vidste hvor den ene var, vidste man også hvor den anden var.
Det sker desværre en gang i mellem at et dyr bliver kørt ned, når man gerne vil de lever det frie liv. Men 3 dyr på en uge er lige lidt hårdt :'(
-
hmmm jamen hvis de har rendt rundt på egen grund hvordan f***** kan de så blive kørt ned? ???
Nu der hvor jeg er snakker vi mænd jo som bare f***** og snakken har da været inde over hvordan folk kører på ens grund, altså dem som bor på landet hvor de har en vej op til huset/gården.
enkelte har været ude og snakke alvorligt med post,skraldemand eller avisbudet på knallert da de har kørt som åndsvage og gårdspladsen er blevet pløjet op når de har skullet vende.
nu ved jeg ikke hvordan du bor men det var da et bud...
men det er sgu træls at miste sine dyr på den konto
-
Heidi, hvordan er det gået med lillemissen? *t
-
Først en stor *b
Kender det kun alt for godt. Her kører folk også alt alt for stærkt og det er ned af grusvej, vores vej vel at mærke, og det er for at skyde genvej. Alle på vejen kører pænt, men så snart man bor på en sidevej eller lign. daler moralen voldsomt. Vi har massere af børn og dyr og det er meget ubehageligt. Og hvad værre er, at får man en overhaling når man pænt beder dem vise hensyn og køre langsomt. Vi har i sommers lavet et forsøg med at lægge en gammel børnecykel halvt ude på vejen for at "overraske" synderne og det hjalp lidt i et par dage. Der er nu opstået en uskrevet regel om, at ingen af os beboere på vejen går ind til siden når folk kører for stærkt. Vi tvinger dem til at stoppe og nævner lige farten for dem, til sidst bliver de vel så trætte af os, at de benytter deres egen vej.
Det gør mig ondt med lillemissen, håber alt går vel med den.
-
Kræ (ja det hedder han altså) har det heldigvis efter omstændighederne godt /o
Der var heldigvis ingen indre skader at se på røntgenbillederne. Han har mistet en tand pga af skaderne ved munden, men det var heldigvis en der skulle skiftes alligevel. Han har meget ondt i bagben og hoften, så han får smertestillende og er kommet på antibiotika i foreløbig 5 dage. Dyrlægen mener stadig han har været påkørt, men han havde et underligt bidmærke også. Gad nok vide hvad der har bidt ham - dyrlægen sagde at det helt klart ikke var fra en anden kat.
Jeg hentede ham ved dyrlægen sidst på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen var han stadig ret påvirket af bedøvelsen. Det ser nu lidt sjovt når en kat der normalt har god kontrol over sin krop pludselig dingler rundt. Så der var dømt hygge i sofaen i går. ;D
-
*t
Det bette pus
-
Pas på, hvis det smertestillende er Metacam. Se evt. link i Marianne Vedels profil. Sofahygge og lidt lækker mad plejer at kunne gøre det..... Faktisk kan de have ondt meeeeeeeget længe så ;).
-
Det er desværre Metacam jeg har fået til ham. Dyrlægen var der desværre ikke da jeg hentede ham, det var en sygeplejeske der udleverede ham. Jeg har for et stykke tid siden læst Mariannes triste historie om Talos, så jeg var ikke vild med at tage det.
Jeg gav ham den dosis jeg havde fået at besked på i morges. Jeg havde desværre ikke mulighed for at blive hjemme ved ham idag, så han skulle ikke undvære når jeg så ikke kunne holde øje med hvor ondt han fik uden. Jeg har ringet til dyrlægen for at høre om der er et alternativ middel, men hun var lige ved at operere, så hun ringer tilbage.
-
Åh altså Heidi hvor er det trist med din lille mis, men godt at høre at han det rimelig fint efter omstændighederne, jeg håber at han kommer sig helt.
Jeg vil bare lige sige at mht. metacam så ved jeg godt at Marianne har været rigtig uheldig og det var så trist det der skete med hendes mis pga. medicinen, så har vi altså også sidste år måttet give en af vores persere metacam endda i en lidt længere periode og hun blev på ingen måde dårlig af det eller fik bivirkninger af nogen art. På den dyreklinik hvor jeg arbejde i mange år har vi også haft en del "patienter" på det og vi har heldigvis aldrig haft nogle der havnede i samme ulykkelige situation som Marianne.
Pøj pøj med det lille pus - jeg håber han snart er på poterne igen
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Jeg har selv gennem årene haft to katte på Metacam i en periode. Den ene klarede det fint - den anden fik blødende mavesår (vel ligesom Talos). Heldigvis stoppede jeg i tide, så lidt efterbehandling (dyrt!) - og katten var OK igen. Dyrlægen syntes ellers at det var alletiders præparat. Indtil han fik læst lidt på lektien fra udlandet....
Der sker sikkert heller ikke noget ved at give det i en kort periode. Man skal bare være opmærksom på om det er de oprindelige smerter, der giver ubehaget - eller medicinen. Marianne er desværre ikke den eneste, der har rigtigt dårlige erfaringer.
Held og lykke med missen. Heldigvis heler de jo hurtigt i den alder.
-
Der er jo desværre indimellem problemer med at dyrene kan tåle de smertestillende præperater næsten uanset hvilken produkt der er tale om, dvs. at nogle dyr vil ved længere tids brug få dårlig mave etc. (det er jo også ofte gældende ved mange mennesker da det er hårdt for maven). Vi har også igennem årene haft collier som havde svært ved at tåle de forskellige midler (det har dog ikke været metacam), dvs. de har fået tynd mave og man har været bekymret hver gang de af en eller anden årsag skulle have det i en periode - de har heldigvis ikke fået varige mén, men var på skånekost i nogle dage. Jeg håber at din lille mis ligesom vores perser godt kan tåle det og det er sikkert ikke så mange dage han er sat på det (jeg tror vores perser fik det i 10 dage uden problemer).
-
Der er et nyt smertestillende middel til katte Onsior. Dyrlægen hos Kattens værn bruger det, når han neutraliserer katte.
Jeg ville ikke turde give min kat Metacam. Da Safir lige før jul brækkede bækkenet, og fik fjernet lårbenskuglen, fik han IKKE smertestillende bare masser af TLC (Tender Loving Care).
Talos døde efter to doser Metacam oralt.
Du skal være meget opmærksom på om missen "trækker sig", det er afsindigt vigtigt, at han spiser, så maven ikke ødelægges.
-
Hejsa Heidi
Hvordan går det med den lille missekat - har han det bedre nu og ser det ud til at han slipper uden mén, samt ikke mindst slap han for at få bivirkninger af det smertestillende ?
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Kræ har det nogenlunde.
Jeg talte med dyrlægen i løbet af dagen. Det var desværre ikke hende der havde behandlet ham, som er hende vi også normalt har. Hun sagde at alle smertestillende midler enten belastede nyrerne eller leveren, så hun mente det var lidt pest eller kolera. Hun ville gerne finde noget andet, men gjorde opmærksom på at det at skifte til noget andet også kunne udgøre et problem. Hun mente i øvrigt ikke at en sund, rask og ung kat som Kræ fik nyreproblemer pga Metacam. Jeg blev faktisk lidt sur for hun var ærlig talt en smule nedladende, da hun spurgte til hvor jeg havde min viden fra.
Kræ har kun fået den ene dosis Metacam som jeg gav ham fredag morgen. Jeg synes ikke han spiste særlig meget fredag aften og lørdag morgen rørte han næsten ikke hans vådfoder (som han ellers kun får når der skal gives lidt lækkert). Det bekymrede mig ærlig talt. Så jeg besluttede ikke at give mere Metacam også se hvor ondt han havde. Selvfølgelig ønsker jeg ikke han skal have ondt, men tænker også at det kan være en fordel i forhold til helingen at de mærker at det gør lidt ondt også holder sig lidt i ro fremfor at drøne omkring på smertestillende. Efter at Marianne havde skrevet at Safir kom igennem et brækket bækken uden smertestillende ja så turde jeg godt undlade at give Kræ det uden at føle mig som en dyreplager.
Søndag morgen begyndte appetitten at vende tilbage. Om det har været pga. af Metacam han ingen appetit havde ved jeg ikke. Men jeg så ingen grund til at fortsætte med at give ham det, når han bevæger sig fint omkring uden og det kunne være det han reagerede på. Han halter stadig lidt og han har lidt problemer med at sætte af med bagbenene, som fx når han står med forbenene oppe i en vasketøjskurv (helst med rent tøj ;D) og skal have bagparten med op over kanten. Men humøret fejler intet og han er også frisk på en slåskamp med hans makker Dobby.
Tak fordi du spurgte Majbritt.
-
Heidi, det er nu ikke helt usædvanligt at unge katte især, slår sig i begge ender ved at falde ned, man ser faktisk ret ofte, når de falder ned fra større højde, at de har både skulder og tandskade, fordi deres skelet endnu er så blødt, så fjederen i skulderen giver lidt for meget efter, med deraf følgende tandskalde eller skulderskade, så hvem ved, måske er han faldet ned i en slåskamp.
Der skal meget til før mine dyr får smertestillende, da jeg gerne vil kunne se hvor galt det er, og ikke mindst hvor længe det vare.
jeg er helt enig med dig i at de ikke altid har godt af smertestillende, da de glemmer at de har ondt, og det er netop ikke altid af det gode, de har nok mindst ligeså godt at sofa og en kærlig hånd.
God bedring med det lille Kræ /o
-
Godt at høre en lille opdatering Heidi
Jeg kan godt forstå at du ikke turde give Kræ mere smertestillende, det er selvfølgelig ikke sikkert at det var pga. medicinen at han ikke havde den store appetit, han følte sig måske generelt lidt utilpas efter hele "omgangen" - omvendt så er der jo også mange mennesker som får kvalme, mavepine osv. af både smertestillende og antibiotika etc. så han kan jo have haft det på samme måde.
Det lyder heldigvis til at han er ved at være mere stabil også selvom han ikke får medicin og så er der nok ingen grund til at give ham noget - mon ikke han ligeså stille bliver bedre og mere stabil når der er gået lidt tid. Det lyder da i hvert fald til at humøret ikke fejler noget når han stadig gerne vil lege - de er nu seje sådanne nogle katte
Pøj Pøj med ham Heidi - jeg håber at han kommer sig helt i løbet af de næste uger
Mange Hilsner fra Majbritt
-
Jeg er sikker på, at det var Metacam, der tog appetitten, det er en af de kendte bivirkninger.
Når katten så ikke får noget i maven, skader Metacam (ligesom andre NSAID præparater) maveslimhinden, og det kan give blødende mavesår på ganske få dage.
Jeg ville have gjort som du, Heidi.
Jeg er glad for at høre, han er i bedring. Da Safir brækkede bækkenet, tænkte jeg også som du, at smertestillende måske kunne gøre, at han belastede bruddet mere, end godt er, ud over selvrfølgelig, at jeg er utrolig bange for at bruge Metacam oralt. Safir fik faktisk en enkelt indsprøjtning med Metacam i forbindelse med operationen, og det var med mit OK.
-
Øv så tog det lige en uventet drejning med det lille Kræ :'(
Kræ har hele tiden været i fremgang. Jeg bemærkede dog får et par dage siden at da han ville op i en vasketøjskurv og stod med forkroppen oppe i kurven kom han ikke videre. Efter lidt tid trak han så bagkroppen over. Det undrede mig lidt at han trak sig op over i stedet for at sætte af og hoppe op i den. Men udover det skal man virkelig kigge godt efter hvis man skal se at han ind i mellem trækker lidt på benet. Han virker aktiv og glad og lægger selv op til leg med Dobby.
De skulle begge genvaccineres i dag og tænkte at det passede fint med lige at fulgt op på med dyrlægen om Kræs udvikling. Hun var noget bekymret over at det hele ikke var på plads og min beskrivelse af tøjkurvs oplevelsen. Hun beholdt ham derfor til et nyt røntgenbillede, der kunne jo have været en meget lille revne sidst som evt. havde udviklet sig . Jeg var egentlig ikke særlig bekymret for der var jo intet at se sidst og han virkede jo næsten helt frisk. Jeg var derfor også noget uforberedt på resultatet da jeg kom derned for at hente ham.
Hun viste mig røntgenbillederne og det var ærlig talt meget chokerende hvad der var sket på de kun to uger! Særligt når man tager i betragtning at han jo så ud som om han var i fremgang. Fra at se helt normal og intakt ud var hans højre lårbensknogle der hvor den sidder fast i hofteskålen begyndt at smuldre væk! Hun har sendt billeder en tur til en ortopædkirurg i Århus til vurdering. Der er to bud på resultatet - enten skyldes det at blodtilførslen til området er dårlig (formentlig som følge at det bid han har fået) ellers er det kræft. Hvis det er det første kan de operere den del af knoglen væk og det kan katte åbenbart fint trives med. Hvis det er kræft så er der desværre ingen behandling. :'(
Der sidder en flok specialister i England der ikke laver andet end at kigge på røntgenbilleder. Der bliver de nu sendt over og så har vi svaret enten mandag eller tirsdag - det bliver nogen lange dage! Så må vi så om de udfra billederne kan sige om det er det ene eller det andet. Hvis ikke de kan er de nødt til at operere ham for at stille en diagnose med den risiko at han alligevel skal aflives hvis det viser sig at være kræft.
Det var ærlig talt en rigtig dårlig start på hvad der skulle have været en god weekend og man overvejer om ikke det er alt for hårdt at have dyr :'(
-
Det sker faktisk også for mennesker, at lårbenshovedet tager skade af en ulykke, så blodforsyningen er for dårlig til opheling. Det skulle da være noget af et tilfælde at katten får kræft lige samtidigt, ikk`? Hos mennesker kan man evt. sætte en protese ind. Ellers fjerner man lårbens"kuglen" - og senerne og muskulaturen overtager funktionen af leddet - dog ikke så effektivt så det giver forkortet ben og dermed halten - og en smule ustabilitet. Men da sikkert noget, en kvik kat, der ikke selv skal fylde madskålen, kan leve et godt liv med. Held og lykke med det. Og ja, det er hårdt at have dyr men de betaler jo med mange glæder også *b
-
Hvis det ikke er kræft, men "blot" det indgreb du nævner, han skal igennem, så er hans chancer ret gode. Min mors gamle kat fik lavet omtalte operation som ung kat på under 2 år og blev aflivet i vinter i en alder af 14 år. Han var plaget af gigt til sidst og kunne måske være blevet ældre, hvis han ikke var kommet til skade som ung, men levede da trods alt over 10 år, med masser af musejagt.
-
Safir fik lavet den operation, hvor han fik fjernet lårbenskuglen d. 23. 12 sidste år, fordi han brækkede bækkenet lige der, hvor lårknoglen sidder. Sådan et brud ville aldrig kunne hele, fordi det hele tiden ville blive skubbet op, hver gang han brugte benet.
Safir er i dag en glad kat, man kan ikke se noget eller mærke på ham, at han rent faktisk ikke har et knogleled. På dage, hvor han har tumlet rigtig meget med vores teenage-kat, kan han godt "trække lidt" på benet om aftenen.
Jeg har ikke fortrudt operationen.
Jeg *k for at det "bare" er knoglen, der smuldrer.
På det praktiske område: da jeg skulle have ham opereret, blev der ringet både til en klinik i Århus og en i Varde, fordi min egen dyrlæge ikke følte sig erfaren nok til at lave indgrebet. Varde kunne tage ham med det samme, Århus kunne også "opbevare" ham fra d. 23. til d. 27. (en mandag), hvor de ville operere ham, det blev selvfølgelig Varde, at de så kun kostede ca to trediedele af hvad Århus forlangte, var jo et ekstra plus. Jeg vil gerne give dig telefonnummer på dem i Varde, som lavede et rigtig fint stykke arbejde, Safir var i gode hænder, der var god omsorg, og god tid til at forklare både før og efter indgrebet.