Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Shiva efter 01 Oktober , 2011, 23:47
-
Hej.
Jeg har nogle spørgsmål om en høne jeg købte som "skrukhøne med kyllinger 11 stk minnorka" da kyllingerne var ca 4 uger, de er nu ca 8 uger.
Hvor længe vil "mor" passe sine kyllinger?
Begynder hun at lægge æg efter "endt vagt" eller fortsætter hun som skrukhøne?
Kan jeg tage de store kyllinger fra og erstatte dem med daggamle?
Vil skrukhønen umidelbart acceptere de nye kyllinger eller kan det ikke lade sig gøre?
Mange spørgsmål men er helt ny med høns.
Mvh
Dennis
-
Hej Dennis. Hønemor vil passe de små, til hun er sikker på, de kan klare sig selv. Og det er lidt forskelligt, men jeg tror da, det sker snart. jeg ved ikke om, du kan "erstatte" dem med daggamle, men umiddelbart vil jeg synes, det er synd. Det ER altså hårdt arbejde at være mor. Først at ruge og dernæst passe dem. Hvorfor lader du hende ikke bare slappe af og nyde livet til hun blir naturlig skruk igen??
-
Det varer nok ikke længe før hun ikke gider lege mor mere, og så begynder hun at lægge æg igen, hvis det altså ikke falder sammen med fældning og vinterpause. Jeg tror ikke du kan få hende til at acceptere nye kyllinger. Det har jeg i hvert tilfælde aldrig hørt om. Dem skal du nok have under varmelampe, hvis du ikke har en anden der er skruk og ruger nu. Hun vil kunne overtage kyllingerne.
-
Velkommen på forum, Dennis :D
Jeg tror snart hønemor dropper hvervet som "mor" og genoptager hvervet som "æglægger", du kan selvfølgelig rende ind i, at hun også lige skal fælde, hvis ikke hun har fældet.
Erstatte store kyllinger med daggamle? Det tror jeg ikke kan gå, hun vil højst sandsynlig slet ikke vide af dem og hakke dem.
-
Hej
Jeg vil sige det kommer meget an på skrukhønen til alle dine spørgsmål. Hun vil højst sandsynelig begynde at skære sine pligter ned allerede nu og måske begynde æglægning. Vi har haft to hold skruk med kyllinger. Den ene begyndte æglægningen efter 8 uger, men passede stadig kyllingerne. Det andet hold var der to skrukhøner om de tre kyllinger de fik ud. Den ene gad kun at være mor i tre-fire uger og begyndte æglægningen derefter. Den anden forsatte med at passe kyllingerne til de blev ni uger og begyndte æglægningen. Derefter måtte kyllingerne passe sig selv, men stadig gå op og ned af hønerne.
Det med at skifte kyllinger ud med nogle nye skal man være meget forsigtig med. Til dels kan det være hun ikke acceptere dem, men det er også hårt arbejde for hende. Det er jo ikke lige fordi en skrukhøne tager på i denne periode. Du kan også blive udsat for det at hun tager imod dem og så bliver hun træt på et tidspunkt og opgiver dem til sig selv. Derefter kan de frysse ihjel hvis de ikke kan klare kulden.
Vi har dog også haft en som kunne blive ved i evigheder hvis vi gjorde denne metode. Hun blev ved indtil kyllingerne kunne klare sig selv, men det er ikke altid sådan nogle findes. Og det er synd for hende for det er hårt arbejde.
Jeg vil sige det er godt du spørger og jeg håber du får rigtig mange gode oplevelser med dine høns ligesom os andre.