Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: strikkejane efter 08 ſeptember , 2011, 11:44

Titel: Hvorfor vælge mine høns reden fremfor pinden...?
Indlæg af: strikkejane efter 08 ſeptember , 2011, 11:44
Hejsa her på forum.

Ny hønseejer som har fået lavet den fineste gård til mine 5 nyindkøbte New Hamsphire hønniker. Alt er rigtig fint og hyggeligt. Jeg stornyder mine 5 rødbrune dyr der virker som om de hygger og stortrives i deres nye hjem. Første aften gik de 4 pænt ind i huset, den sidste måtte lige ha lidt hjælp. Jeg har 2 redekasser og da jeg kom ind med den sidste som skulle ha lidt hjælp til at finde ind lå der 2 høner i den ene kasse og 1 i den anden. Den jeg havde hjulpet ind satte jeg på pinden og den sidste som gik rundt på gulvet, den hjalp jeg også op på pinden. De 3 andre lod jeg ligge i redekasserne. Men næste morgen var begge redekasser selvfølgelig fyldt med hønseklatter. Det bestemte jeg mig for at jeg ikke gad og om aftenen (hvor der lå 4 i den ene kasse og 1 i den anden) løftede jeg alle 5 over på pinden, hvor de fint blev siddende. Dette har nu gentaget sig i en uge.... Nu er mit spørgsmål: Kan jeg overhovedet lære dem at de skal sidde på pinden på den her måde, eller hva? Synes jo det er lidt træls med det ekstra rengøringsarbejde, hvis de skulle sove i reden + de skal lægge æg oven i nattens hønseklatter, som jeg måske ikke lige har nået at fjerne. Hvilket bringer mig til næste spørgsmål: Hvornår mon der kommer æg. De er knap 21 uger. De 2 af dem har fin rød kam og hende jeg købte hos sagde at der nok ville gå et par uger. Lyder det rigtigt?

Hilsen Jane
Titel: Sv: Hvorfor vælge mine høns reden fremfor pinden...?
Indlæg af: Henriette Hall efter 08 ſeptember , 2011, 11:52
Du skulle begynde at få æg når de er omkring et halvt års tid gamle, og dem med rød kam er tættest på at begynde æglægning, så du skal nok ikke vente så længe.
Det med at få hønsene på pind skal nok komme. Enten kan du fortsætte som du gør nu indtil de har fået det lært, eller også kan du spærre redekasserne af sidst på eftermiddagen, så de ikke kan gå ind i dem. Så skal de jo finde på noget andet, og det bliver forhåbentligt pinden.
Nu de snart skal begynde at lægge æg, så kan du også lægge nogle snydeæg (golfbolde, keramikæg ell. lign) ind i redekasserne, så de ved at det er der æggene skal lægges.
Titel: Sv: Hvorfor vælge mine høns reden fremfor pinden...?
Indlæg af: strikkejane efter 11 ſeptember , 2011, 19:53
Hejsa Henriette.

Tusind tak for dit svar.  :) De sidste par dage har jeg sidst på eftermiddagen sat et stykke pap foran indgangen til redekasserne. Og når alle hønsene er gået i hønsehuset til natten og jeg går ned og lukker for lemmen har alle 5 høns siddet ligeså fint på pinden. Jeg har ligeså stille kunne fjerne pappet igen og komme ned til fine rene redekasser om morgenen og en række hønseklatter som har været lige til at fjerne under pinden. Fortsætter med det i et par uger og så må vi se hvad der sker når jeg lader være med at spærre af... Endnu engang tak. :)

Jane