Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Johanne Schiødt efter 24 August , 2011, 16:06
-
Kære forum
Jeg har haft for travlt til at være ret meget på, på det sidste. Der er stadig bryllup den 10. september, det kunne ikke være bedre mellem mig og min kæreste men alt andet i mit liv er noget rod.
Det startede så godt i foråret, jeg havde masser af kyllinger, en andemor som rugede, jeg havde lige fået bier. Jeg havde travlt med min have og alt var godt.
Nedturen startede da ræven kom og to 90% af mine høns og kyllinger. Vi lavede hønsehuset mere sikkert. Jeg havde stadig lidt høns og kyllinger, jeg havde mine ællinger og jeg købte lidt nye høns.
Jeg blev færdig som lærer og går nu arbejdsløs-
Så kom et møgdyr og tog ællingerne. Efter ænderne var væk kom sneglene og åd min have.
Jeg købte nye ællinger og havde dem under en skruk, men en nat brød et dyr ind og dræbte skrukken og ællingerne.
Sneglene åd hele haven. En nat brød møgdyret ind igen. Resultatet er at jeg ikke længere har høns. De resterende få er flyttet. Dette skete søndag.
På grund af brylluppet har jeg vildt travlt. Så travlt at jeg ikke har kunne komme i skolebigården til undervisningen. I dag kom vores instruktør så forbi, og spurgte hvor langt jeg var med vinterfodringen.
Her måtte jeg være ærlig og sige at på grund af brylluppet var jeg ikke engang kommet i gang. Det var han selvfølgeligt ikke imponeret af, anbefalede at jeg fik dem passet indtil foråret :'(
Undskyld mit klynk, og at jeg bruger dette forum til at læsse af, men det var simpelthen bare sidste dråbe.
Jeg er jobløs- og samtlige mine projekter i år er slået helt og aldeles fejl. Jeg har ingen penge, ingen jeg kan få hjælp af(ordentlig) og føler hverken at jeg har noget at se frem til efter brylluppet, som er én dag. Eller mere at tilbyde verden, jeg føler mig fuldstændig færdig :(.
For at være ærlig er jeg allerede frygtelig flov over at skrive det herinde, men jeg ved ikke hvem jeg ellers kan snakke med om det.
Der må være en herinde på dette skønne forum som har en ide til hvordan man får vendt bøtten, tager skeen i den anden og tænker positivt eller hvad det nu hedder.
-
Kære Johanne. Tak for din åbenhjertelige beretning. Jeg kan godt forstå du er træt af situationen og de projekter du har måttet revurdere, eller afslutte. Jeg synes du har nogle gode kort: du har en dejlig kæreste og du har en solid uddannelse. Vigtige ting at holde fast i! Derudover skriver du om forskellige projekter som er blevet el har afviklet sig selv, og en biavler inspektor el lign der har rådgivet dig t at få nogen t at vinterfodre bierne. Måske blot et venligt råd? Jeg tror du må sætte dig og finde ud af hvad du vil prioritere først af disse ting, så der også er noget efter brylluppet. Fokuser og tag 1 ting pr uge feks. Og husk at livet for de fleste går lidt i bølge gang.
-
Først en trøste-krammer. *b
Og så tvinger du dig selv til kun at tænke på det der er godt i dit liv.... for ja det er noget rigtig l... der er overgået dig og dine, men der er også godt i jeres liv, ik??
Selv om man ofte ikke syntes det, så har alt en god side også. Det er den du skal tænke på og ikke den dårlige. Det er desværre menneskeligt at fokusere på det negative.
Faktisk skal der kun 1 dårlig dag til at ødelægge 100 gode dage.... for det er den dårlige de fleste vil fokusere/huske på.
Du skal tænke på din søde kæreste og jeres bryllup ( må I få en fantastisk dag I aldrig glemmer).
Alle kan komme til at slå større brød op end man kan bage, da ingen kender dagen i morgen, men så er det om at komme op hesten igen, som man siger, når man igen har overskuddet. Og du får overskud igen - bare vent og se.
Tving dig selv til at tænke på én positiv ting i dit liv hver gang du tænker på en negativ, (og sig den gerne højt - det er nemmere at huske noget man har sagt højt end noget man bare har tænkt) ... i starten skal du huske dig selv på det, men snart vil det blive en vane at tænke på de positive ting og ikke så meget på de negative. Og selv om jeg ikke kender dig personligt, er jeg helt sikker på at du har masser at tilbyde verden - start med at være god ved dig selv så kommer resten af sig selv hen ad vejen.
Det er mit råd til dig :)
-
Først og fremmest søde Johanne, så er det jo i morgen tidlig du skal starte med at sige til dig selv at det bliver en fantastisk fremtid, der starter med det samme, og at du er verdens lykkeligste pige, der har fundet verdens dejligste mand, der ovenikøbet vil giftes.
Det var det første skridt til en lys og lykkelig fremtid.
Nye høns og ænder kan man altid få når der bliver tid igen.
Din have kan sikkert tåle at ligge i hvile.
Dine bier, er så de eneste du skal gå ud og synge for hver dag, det vil være godt for både dig og bierne, og deres vinterføde er jo nødvendig, så det må være din eneste prioritet foruden at være glad og forventningsfuld.
Så er det hele jo ikke helt så uoverskueligt.
Jeg kender til at have gang i for meget, og jeg er også arbejdsløs, men har besluttet at hver dag er en fantastisk begyndelse på noget nyt.
Jeg kan også have dage hvor jeg tænker at hønsene må nøjes med det gamle brød og gryden med ris, og ved du hvad ? det kan de godt.
Det gælder om at sorterer i sine forpligtelser og så nyde det man har ladet tilbage.
Der skal nok blive et job til både dig og mig, det er bare ikke lige i dag, og vi skal til gengæld nyde retten til at gøre lige det der passer os fra morgen til aften.
Jeg har lavet mirabelle marmelade, og burde lave 10 kg mere, men ved du hvad, det gider jeg ikke, og jeg lader bærene ligge til sneglene og hønsene, og så nyder jeg det solskin der er i de glas der er lavet... ikke noget med dårlig samvittighed over ikke at udnytte det hele.
Det kommer altsammen tilbage til foråret, når du er en gift kone, med et fedt job.
Lige nu starter det hele i morgen tidlig...
Sæt alarmen på din telefon til at minde dig om at være glad for det du allerede har, og glem så det du har mistet, eller ikke orker at tage dig af..
Du er helt sikkert ikke alene
*b
-
Tomorrow is the first day in the rest of your life.
-
*b til dig
Kender ikke løsningen på dit uheld for tiden men pludselig vender det altid og måske det vender den 10 september og måske det er dig der render med lotto gevinsten osv ;)
Op med humøret og glæd dig til den 10 september /o Og stort tillykke. (så heldig er jeg ikke engang)
-
Et knus og mange kærlige tanker herfra.
Tror, de fleste oplever perioder, hvor man bare ikke orker mere, men selvom det er en forslidt floskel - så ER himlen altså blå ovenover skyerne og lige om lidt skiller skyerne sig og solen skinner på dig igen.
Ha' et dejligt bryllup. Resten kan altid komme!
-
Kære Johanne.
Ind imellem kan det godt føles som om, at der er lagt nogle gevaldige bump på livets landevej og den følelse er jo reel nok, mens den står på .... Men det skal nok blive godt igen :D Du kommer til at få et fantastisk bryllup, er jeg sikker på og bagefter, når du har overskud og energi igen, får du mod på at gøre noget ved både høns og bier :) Og din uddannelse, får du også brug for, du skal nok bare være lidt tålmodig, sådan som situationen er lige nu <-
Op med ho'det min ven http://www.youtube.com/watch?v=rg_GrNSBO8s
*b *b *b
-
*b *l !a
ej hvor er det bare træls når alt slår fejl... op på hesten... total sikre dit hønsehud og få dig nogle dejlige høns igen de giver så meget glæde
-
Og så ser du jo desuden brandgodt ud ! /o
-
Og det positive i alt det her er alle de erfaringer du høster undervejs. det gør nas ..men øøøøj hvor bliver du klog.
Jeg har jo selv været på nulpunktet ang fjerkræ mange gange pga ræven.... hvilket jo lærte mig at bruge elhegn ...samt ikke at føle falsk sikkerhed ...man kan altid miste det hele igen enten pga rovdyr eller sygdom(eller strømsvigt). Så selv om det gør ondt når det sker så prøver jeg at være mentalt forberedt på at det kan ske ...så det ikk slår mig helt ud når der igen er et eller andet.
Jeg havde også for mange ting i gang da jeg skulle holde konfirmation for min datter i foråret ...hvilket har betydet at jeg allerede nu skærer meget ned i dyrehold pga af bryllup til næste år ....samt husker at bede om ferie før og efter selve brylluppet. Og sådan kan jeg blive ved at nævne erfaringer der ruster en bedre til næste gang man skal præstere.
Nyd at du ikke længere er studerende ....og nyd din arbejdsløshed i nuet ved at tænke på at NÅR du får et arbejde er der mange ting du ikke kan nå ....så mærk efter i maven hvad du lige har lyst til i dag.
Faktisk er det en øjenåbner at gå på opdagelse efter gratis fornøjelser ...der er rigtig mange ting der ligger uopdagede hen. Selv om jeg er kommet i job er det kun 28 timer ..og det jeg tjener bruges på de 3 børn. Så kender alt til skrabet økonomi.
Men du ved jo inders inde godt hvor godt et liv du har ....... men man bliver bare så pokkers ked af det når man må erkende at man har gabt over mere end man kan nå eller ræven æder det hele. Og så ER det altså helt ok at brøle sin vrede og kedafdetsomhed ud til os der så fint forstår dig ....vi har jo alle prøvet det på en eller anden måde.
Så STOR krammer til dig ..... tag en pudekamp med kæresten og afreager så i kan nyde jeres bryllup.
-
Jeg kan vist ikke tilføje nyt, men give et trøstekram *t
En god ven sagde en gang: Når du står i lort til halsen, gælder det om at holde hovedet højt.
Gode tanker sendes din vej.
-
Det er sådan her den er " når du står i lort til halsen, så skal du ikke hænge med hovedet"
Livet er fuldt af både medgang og modgang, og tro mig alle har det svært i perioder, men Johanne en ting som du har og jeg ikke har, er en sød og dejlig kæreste (snart mand).
Så du er ikke alene med det hele....
Så "op på hesten" fokuser på det positive istedet for at lade det negative overtage.. /o
-
Mon ikke, du er lidt stresset nu, Johanne?
Få passet bierne, evt. af andre biavlere, koncentrer dig om brylluppet (som sikkert er slået stort op, ikke ;D) - og indfør så næste forår stille og roligt de dyr, du har lyst til - efter at have sørget for deres sikkerhed. Et skridt ad gangen - ellers snubler man!
- og så vil du i øvrigt også fremover få besværlige perioder. Her er vores bistader gået i stå grundet manglende pasning da min mand har gået med dårlig skulder siden sidste efterår og først nu er blevet opereret. Jeg orker det ikke efter arbejdet. Surt, ja - men så må vi rette op på det næste forår.
Der vil altid være svære perioder med sygdom hos børn, venner, forældre eller en selv - og det samme med dyrene. Sådan er livet. Desto mere grund til at nyde en glædelig begivenhed som et bryllup jo er. Held og lykke med det <I!
-
Kære søde dejlige Johanne!
Ja, det er svært når modløsheden sniger sig ind. Og man bare føler sig uduelig og ubrugelig!
Så kan det være umuligt bare "at finde plus-brillerne" frem.
Jeg ville ønske, jeg kunne tage den fra dig - tristheden - men jeg kan kun skrive, at der heldigvis ikke er noget, der bliver ved med at være som det var!
Udsigt til nul arbejde er forfærdelg og kan slå benene væk under enhver.
Og når din elskede have og dit elskede dyrehold slår fejl, er der god grund til at hænge med hovedet. Det er ret nemt at forstå!
Jeg håber du alligevel - bare glimtvis - kan finde glæden frem. For det skal nok blive anderledes. Det er bare så svært at tro lige når man står med hængende skuldre!
Og jeg tror, at din dejlige mand har en varm favn, du kan putte dig i. Hurra for ham :D Og hurra for, at tilværelsen altid ændrer sig. Mange gange til det bedre! Der opstår uventede muligheder og chancer.
Og et så dejligt vidende og omsorgsfuldt menneske som dig, Johanne, vil der komme et godt arbejdstilbud til. Lige pludselig :D
Og så kommer resten (næsten) af sig selv.
Rigtig godt bryllup. Nyd din fantastiske ungdomstid og kærligheden :D
Knus herfra!
-
Hvor er i søde. Jeg har lige skulle køle af et par dage for jeg har ærlig talt skiftevis været meget ked af det og stresset. Jeg savner bierne og jeg savner mine søde gokker, men jeg har stadigvæk jer :) vi ses igen efter den 10 september om ikke før. Indtil da hænger jeg ud inde på bryllupsklar.dk hvis i skulle savne mig ;)
Hvis ikke jeg var bridezilla før så er jeg det da nu hvor jeg ikke kan koble af med at tage træsko på og gå ned og fodre hønsene med endnu en bryllupsprøve kage. Kram <.
-
Hej Johanne
Jeg kender dig ikke, men vil sige at modgang kan gøre stærk meget stærk.
Da jeg var 11 år fik jeg gigt, men har lært at leve med det og de begrænsninger det til tider kan give.
Da jeg var 17 fik min storbror kræft, men kom sig og er rask i dag.
Da jeg var 23 måtte jeg fortælle mine forældre at jeg var gravid med med ham de på daværene tidspunkt ikke var deres fortrukne svigersøn.
Min far fik konstateret kræft med kort tid tilbage.
I 2003 mister jeg min far mens jeg selv er indlagt, nu med en sjælden form for gigt, hvilken kan give mig rigtig store genere så jeg har dage hvor jeg bla. ikke kan gå eller løfte en kop.
Det og flere ting har styrket mig så meget at jeg istedet ser positivt på de fleste ting. Så da jeg i 2008 under min uddannelse fik at vide at jeg havde havde en kronisk leukæmi kunne jeg sige godt den er kronisk og jeg skal leve med den resten af mit liv, men ikke kæmpe for livet.
I januar startede jeg på mit første kemoforløb samtidig med jeg skulle i praktik og havde store skole opgaver som skulle laves, det var hårdt dog blev jeg færdig i onsdags med topkarakter :)
Jeg er glad for mit liv for jeg har det trods alt godt, har en dejlig kæreste som samtidig er far til mine tre sunde og raske piger ;D