Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: kurup efter 10 August , 2011, 12:44
-
Hej
Jeg har et lille problem med en af mine tværstribet plymorock piger, hun er fra 10-2010 og har i de 4 mdr jeg har haft hende, lagt æg med ligesom nogle ekstra kugler på spidsen af ægget og nogle gange er der også nogle i hviden.
Hun får også noget utøj ( er støvet bagi ) der er nogle meget små dyr på ægget ?? Hun er blevet behandlet en del gange efterhånden, også alle de andre samt hus, men det vender tilbage hele tiden, hun er den eneste som har det/får det. Skal siges at hun er frisk og opfører sig ikke anderledes end de andre.
Har ledt efter æggeproblem herinde og der kan jeg ikke finde noget, kan de 2 ting have en sammehæng eller er hun bare uheldig :(
Mange hilsner Anne-Marie.
-
Lige et mere ::)
-
Jeg har også af og til nogle æg, der er lidt uregelmæssige, men det går som regel over igen.
Hvis hun altid har lagt sådanne æg, har hun måske en fejl i systemet, jeg ville ikke bruge æggene som rugeæg så.
Hvis du kan leve med æggene, som de er, og hønen i øvrigt trives, så er det vel ok, ellers må du slagte hende.
Mht. støvet og de små dyr, lyder det som den nordiske fuglemide. Den burde ikke være så vanskelig at behandle, jeg har haft besøg af dem en gang i foråret, og der sprøjtede jeg mine dyr med Stald chock to gange med en uges mellemrum. Så var jeg af med det skidt.
Jeg tror ikke, der er sammenhæng mellem miderne og æggeskallen.
-
Ja, det var nu også hvad jeg kunne finde om utøj og har behandlet med stald chok over flere omgange, men de vender tilbage >:( øv øv. Kan hun godt leve videre uden at blive syg og dårlig-tænkte på blodmider?
Æggene fra hende bliver kogt og givet tilbage til de store eller små, er ikke så glad for de små skal kugler i hviden og de popper også ligesom popcorn når man koger dem. Der bliver heller ikke ruget noget ud efter hende, da jeg tænkte det ikke er det bedste hun giver videre.
Og tak for rettelsen, opdagede det bagefter men kunne ikke slette ;D
-
Ja, det var nu også hvad jeg kunne finde om utøj og har behandlet med stald chok over flere omgange, men de vender tilbage >:( øv øv.
Har du rengjort reden også ?? De små bæster gemmer sig i redematerialet !!
-
Ja, alt er renset og huset er helt nyt fra maj-de var første beboer i huset og tilhørende gård.
-
Det er slet ikke usædvanligt, at der kommer sådan nogle lidt forløjerlige æg... Også somme tider æg, med alderdomssyndrom...
Altså herligt rynkede... Og ja, det skyldes en sygdom i æggeleder på hønen, men den er i praksis, uhelbredelig, men betyder intet for hønen, og ej heller for æggets spiselighed...
Vi er bare så vant til, at æg med selv mindste deformitet, frasorteres nu om dage...
Ja her for ikke så længe siden, blev jeg meget overrasket, en af mine, lagde et æg, hvor den spidse ende, så ud til, næsten at have været skilt fra resten af ægget... Men det havde hun da bare repareret igen.
Utroligt, hvad fugle kan :)
M.V.H...Benny
-
Ja, det har du ret i-de er ret fantastiske 8)
Undrede mig bare, da hun lægger 1 æg hver dag og de altid ser sådan ud-men så længe hun ikke har ondt og er dårlig, må hun gå og hygge sig :D. Var bare ude efter om jeg kunne gøre noget for hende.
Tak for svarene, dejligt med så mange venlige mennesker ;D
-
Én af mine Australorps lægger også så'n nogle æg en gang imellem.
Med de dér sjove pletter rundt omkring på ægget. Det virker som lidt ekstra kalk der sidder,
og er lige til at kradse af - så det gør jeg :)
/Klaus
-
Det der sidder på mine er ikke til at kradse af, men der er også små kugler inde i ægget og nogle gange er ægget heller ikke lukket helt.
De foto`s jeg har lagt ind er i den pæne ende, der kan være meget mere på. Men jo nok en fejl på hende og så længe hun trives er det jo ok :)