Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Chickabee efter 17 Maj , 2011, 22:07

Titel: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Chickabee efter 17 Maj , 2011, 22:07
Skal have lavet et hønsehus meget snart (om en uges tid eller to).
Jeg arbejder pt med to planer og vil gerne høre jeres meninger - jeg er nybegynder med høns og det ville jo være rart at undgå de værste begynderfejl.

Plan 1:
Sønnikes legehus bygges om. Det måler 120x120 cm (og ca. 160 cm i højden hvor det er højest). Jeg ville med beton-sten (fundablokke eller lign) klodse det op i en god højde så der blev plads nede under huset til sandbad og lign. Ville også lave en skrå side på den ene side - fra taget og ned - så der var overdækket plads til mad og vand. Der skal laves en del om - bl.a. med døren for at gøre det nemt at rengøre inde i huset. Der skal laves gulv og sættes noget for vinduerne som pt er åbne.   
Fordele: Billigste løsning da vi har legehuset stående. Der vil i denne løsning være en del overdækket udendørsareal.
Ulempe: Mindst, mest arbejde - både i opstart og løbende vedligehold. Ved ikke helt hvordan det ender med at se ud - måske bliver det grimt? 

Plan 2:
Jeg faldt over et haveskur fra Keter i Bauhaus' katalog. Det måler 130x200 cm (ca. 200 cm i højden). Der er gulv og vindue og fordi huset er så højt er det nemt at komme ind og gøre rent over det hele. Men det er i plastik. Det er selvfølgelig en fordel da det ikke kræver vedligehold som træ gør, men vil det mon fungere i praksis?
Fordele: Det største hus. Nemt at holde rent. Vedligeholdelsesfrit. 
Ulempe: Dyreste løsning. Intet overdækket udendørs areal som udgangspunkt - kan selvfølgelig tilbygges hvis behovet er der. Ved ikke lige om plastik fungerer i praksis - kan man mon hænge/skrue pinde og redekasser op i plastik? 

Selve prisen skal ikke være afgørende - om det koster 500-1000 kr eller 3000 kr er egentlig lidt ligegyldigt. Arbejdet der ligger i det her i opstarten betyder egentlig heller ikke så meget - dog skal det være noget jeg selv kan udføre indenfor en nogenlunde rimelig tid (en uge ca.) så det bliver ikke et helt vildt gør-det-selv-projekt. Det vigtigste er at vi får noget som vi bliver glad for i længden. At det ikke er for småt og at det "fungerer" og er nemt at holde.

Nogle der har et bud på hvilken løsning der er bedst?
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Chickabee efter 17 Maj , 2011, 22:10
Hov - kan da lige smide et par links.

Legehuset som jeg overvejer at bruge til plan 1 er samme model som dette: http://www.je-bolegetoj.dk/pi/AXI_excellent_Legehus_Julia_2392_64.aspx 

Plastik-skuret som jeg overvejer til plan 2 er dette: http://www.toolworld.dk/store.php?pno=93663&m=94

Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Rudy efter 17 Maj , 2011, 22:26
Pas på med små hønsehuse udført af plast eller metalplader. Selv ganske få høns afgiver meget fugt der kondenserer. Det kan faktisk blive ret fugtigt om vinteren i sådan et hus.
Har selv tidligere i mit hønseliv haft sådan et helt lille hønsehus på 10 m2 som altid var fugtigt, skønt der var 100 mm isolering og godt med udluftning.
De eneste små huse jeg bruger nu er på 1,20 x 1,20, og det er kun til hanebokse. EEN hane i hver lille hus  /o. Og hanerne kommer ind i en stor luftig stald om vinteren.
Høns bliver simpelthen forkølede i et fugtigt miljø.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: pilegaarden efter 17 Maj , 2011, 22:51
Plan 3

Kunne være et sødt lille hus i træ fra Bauhaus. I deres årskatalog 2011 på side 51 øverst til venstre. Huset er marginalt større end det plastichus du har kig på.
Prisen i kataloget siger 3.500 kr men jeg har nu set det udstillet uden for Bauhaus i Næstved til 3.000 kr, så jeg ved ikke om de evt har sat prisen ned efter kataloget er blevet trykt.

Da det er et træhus har det ihvertfald bedre forudsætninger for at 'ånde' når hønsene af den ene eller anden årsag, bare ikke gider at gå ud.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Finn Jensen efter 18 Maj , 2011, 06:57
Jeg har ingen erfaring med hønsehuse i plast. Men der en hønsehus i plast, som har været på markedet i mange år. Eglus hedder det og er brugt i England
http://www.omlet.co.uk/shop/shop.php?cat=Eglu

Det er ikke specielt billigt, men det kan altså lade sig gøre at have hønsehuse i plast.

Bare et indspark for at gøre forvirringen større.. D:
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Maj , 2011, 06:58
Plan 4: http://www.bangs.dk/ De er begyndt at udvikle deres egen model af et hønsehus i vandfast krydsfinér som ser rimeligt ud. Lad endelig være med at købe noget fra Mejlskov, som der er vist på siden. Husene er ikke tætte, dårligt samlet og begynder at falde fra hinanden efter få måneder. Bangs' eget hønsehus så jeg på Gavnø for nogle uger siden, og det så ud til at være et fint hus. Det er desværre ikke vist på siden endnu.

Plan 5: Find en brugt skurvogn på dba.dk. Jeg har selv lige fundet en fin vogn til i alt 4000 kr. inkl. transport. Den fylder selvølgelig en del sådan et dyr, men man får godt nok meget hønsehus for pengene i forhold til et færdigbygget hønsehus eller et legehus.

God fornøjelse med byggeriet :).
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 18 Maj , 2011, 07:03
Jeg ville holde mig til legehuset i første omgang da du nemlig tidligere har skrevet at du står alene med det og muligvis ikke kan få hjælp til at bygge det helt vilde og så er legehuset et godt sted at starte. Ellers kan det godt blive en noget stor mundfuld for dig at starte ud med.
Havde jeg ikke selv et bondehus som jeg skal i gang med at renovere ville jeg gerne være kommet og givet dig en hånd.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Wanda efter 18 Maj , 2011, 08:01
Begge dele.... et hønsehus viser sig sjældent at være nok ;)

Og det fine legehus... uhhhhh det ville gøre sig som kyllingebørnehave :D kæft det er nuttet
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: kvb efter 18 Maj , 2011, 09:18
Plan 4: http://www.bangs.dk/ De er begyndt at udvikle deres egen model af et hønsehus i vandfast krydsfinér som ser rimeligt ud. Lad endelig være med at købe noget fra Mejlskov, som der er vist på siden. Husene er ikke tætte, dårligt samlet og begynder at falde fra hinanden efter få måneder. Bangs' eget hønsehus så jeg på Gavnø for nogle uger siden, og det så ud til at være et fint hus. Det er desværre ikke vist på siden endnu.

Jeg har et af de huse fra Mejlskov, og det har både positive og mindre positive egenskaber. Det er ganske korrekt, at de ikke er tætte og begynder at falde lidt fra hinanden, men det kan et par ekstra skruer og lidt sciliconefuge gøre meget ved. Til gengæld er selve pladerne de er lavet af i orden, og efter omfugning (hvilket "først" har været nødvendigt 1 år efter købet), så har du altså et rigtigt fint lille hønsehus, som er ret nemt at holde rent og frit for utøj.

Hvis Bangs selv er ved at lave en ny model i samme materialer, blot samlet bedre og til nogenlunde samme pris, så vil jeg selvfølgelig give Tanja ret i, at det er sådan et hus du skal have fat i. Så vidt jeg husker, kan det også leveres med beboere, hvis det ønskes. Klar - parat - start :)
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Louise S. efter 18 Maj , 2011, 10:05
Tja, jeg er rigtig glad for mit hønsehus fra Mejlskov, jeg har haft det i 3 år og det er altså hverken faldet fra hinanden eller noget  ;)
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 18 Maj , 2011, 10:12
Jeg ville uden tvivl bruge legehuset!
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 18 Maj , 2011, 11:00
Jeg skriver blot hvad jeg har oplevet med Mejlskov, og hvad jeg har hørt en forhandler sige om deres huse også. Jeg fik en meget unfair behandling af Mejlskov, da jeg bad dem udbedre skaderne på mit kun 2 måneder gamle hønsehus - de nægtede at reparere det, og sagde at det var mine 1 måned gamle kyllinger der havde raseret huset indvendigt. Husene koster fra 3000 kr. og opefter, og til den pris forventer jeg tords alt, at produktet er i orden.

Mit Mejlskovhus havde følgende fejl (eller fik det i løbet af to måneder): Alle siliconerfuger indvendigt faldt af, huset blev utæt, der rendte vand ind via bunden pga. dårlig/manglende fugning, øjet til wiren der holder hønseklappen gik op/faldt af, og støttepinden der holder holder siddeinden indvendigt er også faldet af.

Det er dejligt at høre, at andre er glade for deres hønsehus fra Mejlskov - det skulle også gerne være det der var meningen.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: thorleif efter 18 Maj , 2011, 11:13
Plastikhus har mange fordele, da blod-mid og andet utoey ikke finder nogen "grobund", og de er ogsaa meget lette at holde rene, men de giver ikke meget isolation i koldt klima, ingenting er helt ideelt.
Der findes her i UK endel "ferdig-huse" i plastik, og de er gode nog som sommerboliger for hoens, men de egner sig nog daarlig i den Nordiske vinter?
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: kvb efter 18 Maj , 2011, 11:15
Mit Mejlskovhus havde følgende fejl (eller fik det i løbet af to måneder): Alle siliconerfuger indvendigt faldt af, huset blev utæt, der rendte vand ind via bunden pga. dårlig/manglende fugning, øjet til wiren der holder hønseklappen gik op/faldt af, og støttepinden der holder holder siddeinden indvendigt er også faldet af.

lige nøjagtigt de samme ting er også sket for min udgave. Endvidere har de indvendige loftsbrædder også løsnet sig. Men som sagt med lidt småforbedringer af huset, er jeg i dag meget glad for det.  /o

Desuden har den selvfølgelig samme skavank, som de fleste andre: det er for lille *f
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Dimsen efter 18 Maj , 2011, 11:22
Jeg ville bygge legehuset om.
Det var hvad jeg selv gjorde, og så bygge en løbegård til, så de kan komme ud.

Så kan man altid lave en smartere/pænere løsning senere hen, hvis det blir nødvendigt.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: landsbytossen efter 18 Maj , 2011, 11:42
Hvis mine unger havde været større, ville det da klart også for os have været den fedeste beslutning at inddrage legehuset...så får det jo faktisk en længere levetid på den måde, og høns leger jo også *f

Nu står vi i stedet med en have der er booket fuldstændig op af bygninger hist og her, for at der skal være plads til alle levende væsener...meeeen der er bare næsten ikke plads til os voksne når vi vil sole os i haven...gg

(og vi har altså en grund på 800kvm)
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Chickabee efter 18 Maj , 2011, 22:48
Tusind tak for alle jeres svar og gode idéer til alternative løsninger   /o 

Jeg ved endnu ikke helt hvad vi gør. Det ville jo være liiiidt lettere hvis I nu allesammen var enige  ;)   Men det lyder som om at ombygning af legehuset er den som flest hælder til. Så det kunne godt blive den. Kunne nu stadig godt have tænkte mig at det var større. På den anden side set er planen jo kun en lille hygge-flok og de får masser af plads udenfor huset, så måske det kan gå an.

Jeg tænker videre - og skal nok opdatere og lægge billeder ind når engang vi når så langt  :)
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: pilegaarden efter 18 Maj , 2011, 23:03
Jeg kunne godt forestille mig at det ender med Plan 1 + 3, med tiden. ;D

Plan 4 er jeg ikke fortaler for. Desværre er disse vandfaste krydsfinerplader ikke helt så vandfaste som sælgerne af dem gerne vil gøre dem. De første år går det fint, men derefter begynder indtrængning af fugt fra endefladerne/skærefladerne at gøre deres indhug i pladerne.

Jeg har brugt dem bl.a. til en stalddør der trængte til renovering, samt til afdækning af min private brøndboring. Ved brønden bliver jeg nødt til at skifte pladerne meget snart efter 6 års brug. De ligger med en hældning på 15-20 grader, så det er ikke fordi der samler sig vand oven på dem. Desuden er de malet med 'langtidsholdbar' maling.
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: Chickabee efter 19 Maj , 2011, 23:30
Jeg kunne godt forestille mig at det ender med Plan 1 + 3, med tiden. ;D

Ja det er da slet, slet ikke utænkeligt   ;D   

Jeg tror efterhånden at jeg har fået overbevist mig selv om at jeg starter med plan 1. Derfor har jeg et lille tillægs-spørgsmål: 

Min plan er jo så at hæve legehuset ved hjælp af nogle sten-blokke (har set dem i Silvan men har glemt hvad de hedder). På den måde bliver der et lille overdækket areal nede under legehuset - f.eks. til sandbad. Hvor højt skal det minimum være for at hønsene vil bruge det? 
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: ina..... efter 19 Maj , 2011, 23:52
De kunne hedde sokkelsten sådan en firkantet en, lidt smallere for oven end forneden
Titel: Sv: Hønsehus i plastik - go eller no-go?
Indlæg af: mew. efter 23 Maj , 2011, 20:40
For 22 år siden overtalte jeg mine forældre til at bygge vores legehus om til hønsehus... og der har boet høns der lige siden ;D

Det er ret småt (mener det er 1,20 x 1,20) men det fungerer til 4 høns.

Når du hæver det, kan det være en fordel at få det så højt op så det passer til en trillebør... på den måde kan du nemt muge ud hvis du laver en klap  i den ene side af huset (en låge på tværs af hele huset der klapper ned i trillebøren ). Det er også en fordel at lave en låge til redekassen så du ikke skal mose dig ind efter æg  /o