Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Anny efter 09 Maj , 2011, 16:55

Titel: Er kollektiv udrugning normalt?
Indlæg af: Anny efter 09 Maj , 2011, 16:55
Hej Forum

Vi har dværgwyandotter (sølv/sortbåndet) - 1 hane og 3 høns.

De tre høns er alle blevet skruk over tre dage. De ligger nu i en fælles rede "nærmest i en bunke" og ruger sammen. Er det normalt?

Sidste år havde vi kun to høns, og de rugede også sammen, og passede kyllingerne sammen.

Vi håber, at der kan komme lidt flere høns til hanen. :-)

mvh Anny og Mathilde. 
Titel: Sv: Er kollektiv udrugning normalt?
Indlæg af: Storm-Olsen efter 09 Maj , 2011, 17:29
Normalt og normalt...
Hos vores antwerpner skæghøns er det ihverrtfald standarden.

Først lægger den ene sig, mens de andre fortsætter med at lægge æg rundt om hende. Når der er flere æg, end hun kan dække, lægger den næste sig.. og så fremdeles. I år har de været tre om jobbet, og efterhånden som kyllingerne klækker, opretter de så vuggestue og børnehave.

Det er kanonhyggeligt!
Titel: Sv: Er kollektiv udrugning normalt?
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 Maj , 2011, 18:56
Jeg har også lige haft en kollektiv rugning. Først lagde den ene landhøne sig. Et par dage efter fulgte den næste søster med, og i den sidste uge var der en tredje høne der mente at hun også skulle deltage, men helst kun om natten. Så nu går der 3 høner rundt med 4 kyllinger. Højst uproduktivt. Jeg plejer ellers at lave en lille rugeindhegning til hønemor, hvor hun også bagefter kan gå med kyllingerne de første dage. Men jeg havde ikke lige plads til flere, og så gik det som det gik. Hvis jeg havde grebet ind kunne jeg jo have fået 3 kuld kyllinger ud af det, men de så nu ud til at hygge sig, og jeg skal jo ikke leve af at producere æg og kyllinger.  ;)