Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: hanegalgak efter 12 April , 2011, 08:49

Titel: Jordforbedring , kvælstofmangel , hønsegødningsvand ......
Indlæg af: hanegalgak efter 12 April , 2011, 08:49
Oppe på høloftet , har jeg - ja - oceaner af hø og halm  :D
Det skulle kunne benyttes til jordforbedring på en mangfoldighed af måder : op i kompost-bunken og ormene hjælper , brugt som strøelse ved dyrene først og dyrenes afføring hjælper via kemi , varme og ormene igen. Mulighederne er vel nærmest bare begrænset af fantasien , og vupti : efter en periode står man med en omgang muld til brug i haven.
I "dovenskabens" tegn vil jeg bare gerne prøve at snyde lidt  :D
Ideen er at grave en rende på ca 1 mtr.s bredde i knap et spadestiks dybde , fylde renden med hø/halm og fylde det opgravede jord ovenpå igen og så dyrke en eller anden afgrøde her.
Problemet jeg forudser - og mangler input omkring - er : formuldningsprocessen optager enorme mængder kvælstof , og vil optage det som afgrøden har brug for  hmmmmm
Kan jeg "snyde" mig ud af kvælstofmanglen , ved ugentligt at vande med hønsegødningsvand ?   ???  ?
Hvordan , og hvilke mængder , skal jeg benytte for ikke at "svide" afgrøderne ?

Alle tanker og ideer og måske egne erfaringer er velkomne.   <+

hanegalgak
Titel: Sv: Jordforbedring , kvælstofmangel , hønsegødningsvand ......
Indlæg af: Louise S. efter 12 April , 2011, 09:50

brugt som strøelse ved dyrene først og dyrenes afføring hjælper via kemi , varme og ormene igen. Mulighederne er vel nærmest bare begrænset af fantasien , og vupti : efter en periode står man med en omgang muld til brug i haven.


Det er den løsning jeg ville vælge, for som du selv skriver vil du ellers stå med et gevaldigt underskud af kvælstof. Dele af høet/halmen kan du bruge som jorddække i køkkenhaven, når først grøntsagerne er i god vækst. Jorddækket vil nedsætte fordampningen fra den bare jord (du sparer vanding), samtidig med at det vil hæmme ukrudtet (du sparer lugning). Normalt bruger jeg græsafklip som jorddække - så  får man nemlig gødet samtidig. Måske kan du eksperimentere med lidt græsafklip under halmen. Efter høst ryger jorddækket på komposten.
Du kan også lægge et lag halm/hø ud over køkkenhaven i efteråret, det vil fungere som en vinterdyne så nedbøren ikke slemmer jorden sammen og samtidig vil der foregå en vis nedbrydning. Den del af halmen/høet der ikke er nedbrudt til foråret ryger bare på komposten.

Og så selvfølgelig klassikeren - masser af halm mellem jordbærplanterne, så du får fine, rene bær uden jord på  ;D
Titel: Sv: Jordforbedring , kvælstofmangel , hønsegødningsvand ......
Indlæg af: mortends efter 12 April , 2011, 14:10
Hvis du strøer med halmen ude i hønsegården vil det hurtigere blive omsat fordi hønsene skraber, og så vil du kunne grave noget fint gødet kompost direkte ud af hønsegården...
Titel: Sv: Jordforbedring , kvælstofmangel , hønsegødningsvand ......
Indlæg af: Tina Holmberg efter 12 April , 2011, 15:49
Jan læs evt. denne artikel:
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html (http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html)