Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: perle efter 28 Februar , 2011, 16:50
-
Hej.
En af mine silkehøns har blødt let fra kloakken. Halefjererne under kloakhullet er røde af blod. Jeg synes det lugter lidt og den virker mere uren i området ved sammenligning med de andre høns. Muligvis skyldes det bare størknet blod. Den virker ikke syg idet den spiser og hygger sig med de andre. Der er blevet lagt 2 æg i dag, hvoraf det ene er større end de plejer er være. Det kan muligvis være den, som har lagt det. Kan et stort æg medføre blødning eller er det mere sandsynligt at den har noget infektion? Det er en ung høne, som ikke har lagt specielt mange æg før.
Som nybegynder er jeg i tvivl om, hvorvidt det er normalt eller om det er sygdom. Kan I være søde at hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Julie
-
Jeg håber andre har nogle gode svar til dig.
Jeg har nogle gange set, at der er lidt blod på et enkelt æg i ny og næ. Jeg forestiller mig at en høne godt kan få lidt smårifter engang imellem ved æglægning uden det betyder noget. Hvis ellers hønen virker ok, tror jeg ikke der umiddelbart er grund til uro. Men som sagt har jeg ikke den store erfaring, så jeg håber andre kommer med mere "rigtige" bud :-\.
-
Jeg er heller ikke en af experterne, men vil da lige sige at jeg også oplever lidt blod på æggene fra mine silker, som startede med at lægge æg for en 14 dage siden....
Med hensyn til lugten... tja en hønserøv lugter vel ikke specielt godt ;D
Men jeg håber da ikke det er noget alvorligt.... :-\
-
Tak for Jeres svar.
Jeg har lige været ude at se til hønen efter jeg er kommet hjem fra arbejde. Nu er jeg blevet lidt mere bekymret idet der var nogle små dyr ved kloakudgangen. De minder måske lidt om lus, men farven er mere lys end de lus jeg har set på mennesker. De er gullige/lysebrune i farven. Hønen bløder dog ikke mere. Hvad skal jeg gøre og der én som har et bud på hvad det kan være?
-
Måske er det alligevel lus. Jeg har lige kigget i forums leksikon, hvor lus bliver beskrevet. Lusene er gullige på billederne.
Gode råd ønskes stadigvæk ???
-
Så skal der gøres rent og sprøjtes med chok-spray. Hønsene skal også have et pift under vingerne og i måsen.