Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne M. efter 20 Februar , 2011, 09:16
-
Jeg har æg i maskinen, som skal klække inden for de næste dage. Det er 18. dag idag. Luftlommen er dog ikke særligt stor...
Fugtigheden har ligget på lidt over 40, de sidste dage omkring 30.
Hvad skal jeg nu gøre - æggene skal flyttes over i en anden maskine til klækning, men skal jeg køre med høj fugtighed (så bliver luftlommen ikke større, formentlig), eller skal jeg risikere at køre med lav fugtighed - eller slet ikke tilsætte vand?? Jeg vil gerne have så mange som muligt klækker...
Jeg kan evt. vente til i morgen tidligt (19. dag) med at flytte æggene, for at der kan nå at fordampe en anelse mere.
Kvalificerede bud ønskes...
-
Du kan godt vente til 19. dag med at flytte.
-
Når fugtigheden har været så høj ville jeg vente til imorgen med at flytte dem, ellers tror jeg desværre du ender med en del druknede kyllinger, så hold dem i maskinen med lav fugtighed til imorgen og hæv den så derefter :)
-
Ja, jeg tror også jeg venter med at flytte dem til i morgen tidlig. Men hvad så med fugtigeden derefter - jeg tror måske det vil være for meget at køre 'fuld skrue', der findes jo dem der klækker helt uden ekstra tilsat fugtighed...
Jeg tænker at jeg kun vil fylde vand i det ene kar i den blå...
Kommentarer og erfaring med klækning af sådanne æg ønskes højt ...
-
Jeg venter nogen i dag med for lille luftblomme, har tilføjet vand efter 18,5 dag og det er 20 dagen her kl 14.00.
Så kan ikke svare dig i dag, men jeg ville få fugtigheden op på over 65 alligevel hvis jeg var dig. :) Men ikke noget jeg har erfaringer med endnu da :D
-
Jeg ville vente med at flytte dem, og øge fugtigheden, til de begynder at stjerne ;)
-
Jeg plejer aldrig at tilføre fugt før de første par stykker har lavet huller på æggene.
Iøvrigt har jeg flere gange klækket kyllinger helt uden at tilsætte vand. Så det er altså ikke ensbetydende med at de ikke kommer ud hvis ikke man tilsætter vand....
Fugtigheden under en høne stiger også først når den første kylling er kommet helt ud af ægget.
Danny
-
Den øgede fugtighed skal være med til at hindre hinden i at blive for sej, uigennemtrængelig.
Da det ikke er usædvanligt at første kylle melder sin ankomst på dag 20, ville jeg personligt ikke vente længere end til dag 19 med at hæve fugtighedsprocenten.
-
Tak ... :)
-
Det er jo altid svært at evaluere sine handlinger, da man jo ikke ved hvordan det ville være gået hvis man havde valgt en anden løsning.
Jeg har selv brugt det at putte æggene i vandbad ca 30 sekunder lige inden de kommer i klækkebakken. Derudover har jeg også med en forstøverflaske sprayet vand på dem nogle gange inden der begynder at komme kyllinger ud.
Jeg tænker at det har en effektiv effekt på æggeskallen.
Held til dig /o
-
Lige en lille update - de klækkede alle - og er fine og friske /o
Jeg bandt mine hænder på ryggen og ventede med at tilføre vædske til det første æg var språet, det var 20. dag om aftenen. De var alle klækket 22. dag om formiddagen.
Jvnf. et af mine andre indlæg vedr. klistrede kyllinger (som jeg også har oplevet før) så tror jeg faktisk jeg vil vente lidt med at tilføre fugtighed fremover. Jeg har tidligere haft problemer med kyllinger der døde lige før de skulle klække, måske de er druknede? Men det er klart at jeg også fremover vil tillægge luftlommens størrelse mere betydning.
Godt med erfaring og Forum /o
-
Dagens glade nyhed *y
-
tillykke med alle kyllingerne. Det er jo rart, at vi herinde både kan lære af egne og andres erfaringer /o