Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Kaffka efter 31 Januar , 2011, 12:10

Titel: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Kaffka efter 31 Januar , 2011, 12:10
Er der nogen herinde der har kendskab til hvad værdier, sådan helt nøjagtigt, at de professionelle bruger når de ruger kyllinger ud i tusindevis?

Jeg mener: hvad er fugtigheden (tørruger de eller ej), bruger de 37,5 eller 37,8 grader C (eller en helt tredje temperatur), hvor ofte vendes æggene, hvad med udluftning?

Eller kører der specielle programmer der ændre værdierne time for time eller dag for dag?

Jeg mener de må da, om nogen, vide hvilke værdier der er bedst at bruge gennem hele processen. Det kunne være nogen herinde har arbejdet eller været på besøg sådan et sted.
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen efter 31 Januar , 2011, 13:17
Jeg er ret sikker på, at det kun er størrelsen af "kassen", der er forskellig !

Det er selvfølgelig efterhånden nogle år siden, at jeg sidst besøgte et rugeri - men dengang var der ihvertfald ingen forskel.

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Kaffka efter 31 Januar , 2011, 13:42
Ingen forskel på hvad?

Det jeg mener er: bruger de 25% fugtighed eller 50%, bruger de 37,5 eller 37,8 grader C - eller noget helt tredje? Hvad indstiller de deres store rugemaskiner på når de går igang med at udruge f.eks 5000 kyllinger (eller hvor mange det nu er de udruger af gangen)? Og hvordan/ hvor længe udlufter de - hvis de gør det?

Er selvfølgelig godt klar over at "kassen" er større - jeg ville ihvertfald få svært ved at udruge 5000 kyllinger i min Rcom 20 ;)
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Charlotte J. efter 31 Januar , 2011, 13:55
Der er ingen forskel på om du ruger 20 eller 87654567898765 æg ud - det er de samme værdier  ;)
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen efter 31 Januar , 2011, 13:59
Samme rugevejledning til store maskiner som til små maskiner - besvarer det spørgsmålet ?

Du kan Google rugevejledninger til bittesmå og kæmpestore rugemaskiner på alverdens sprog - der er stort set ingen forskelle !

Forskel er der kun mellem diverse erfaringer i et forum som dette - og det beror oftest på vidt forskellige forhold - temperatur og fugtighed i rugerum og dårligt isolerede maskiner.

De tal du referer til, er jo ikke fra en rugevejledning til en rugemaskine, det er blot oplysninger fra en eller anden glad amatør !

Så det endelige svar er, at du ikke kan få en "bedre" rugevejledning - du er nødt til at finde ud af, hvad der fungerer hos dig !

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Kaffka efter 01 Februar , 2011, 05:00
Bent Skaarup Pedersen:
Nu snakker vi motorruger og hønseæg, bare lige for vi snakker om det samme. Og ja, man skal da selvfølgelig bruge hvad der fungere bedst hos en selv (og måske er der og lidt forskel på racen man udruger?). Kender da godt de generelle vejledninger som f.eks.:

Brinsea foreskriver: 37,5 C og 40-50 % fugt
Americas vejledning: 37,5 - 37,9 C og 55 % fugt

Ved ikke om du ruger ud i maskine - men hvis du gør bruger du så 37,5 eller 37,9 C ? Hvad fungere bedst hos dig?

Nogen herinde på forum vælger jo at tørruge med helt ned til ca. 20-30 % fugt (dag 1-18) med gode resultater - og så kan du jo kalde dem glade amatører! Med det ligger jo trods alt en del fra ovenstående generelle vejledninger. Jeg bruger selv 37,8 C og 30-35 % fugt.

Synes nu altid værdierne er blevet diskuteret flittigt herinde, der kan jo næsten gå religion i det når der diskuteres om det er 37,5 eller 37,9 C der er det mest rigtige. Eller om fugtigheden skal være i den lave ende eller den høje ende.

Og så var det bare jeg tænkte: gad vide hvordan f.eks DanHatch indstiller deres maskiner? Ligger de i den lave eller høje ende af værdierne - eller i midten?




 

Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen efter 01 Februar , 2011, 08:19
Jeg prøver lige igen - rugevejledningen til en 12.000 ægs maskine siger det samme, som den til den lille motorruger !

De enkelte brugere finjusterer så maskinen, så den passer til deres egne forhold - og til den størrelse maskine, hvor man kører æggene ind med truck, har man sikkert også isoleret kassen så godt, at man ikke behøver justere ret meget for omgivelserne.

Vi andre der engang imellem ruger en håndfuld æg i noget der ligner en kasse fra genbrugspladsen, må justere en masse efter omgivelserne - og det gælder hvergang vi flytter maskinen - derfor de mange forskellige opgivelser.

Så det amatørmæssige ligger udelukkende i maskinen, ejeren kan da fint have vældig styr på tingene.
Men det gør jo altså også at andre ikke får meget ud af disse erfaringer, medmindre de køber huset med maskinen på den vante plads.

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Bo Skov Kokholm efter 01 Februar , 2011, 11:59
jeg er ved og ruge æg ud i min hjemme bygget rugemaskine og jeg køre med en fugtighed der hedder 24-26 ved tørrugning  og da jeg lyste dem i søndag´s (7 dagen) så luftblommen fin ud....

som mange skriver her inde på forum er det jo luftblommen man skal kigge på for at se om man køre med den rigtig fugtighed ellers må man juster med lidt vand hvis den er for lav....

Bo
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Kaffka efter 01 Februar , 2011, 13:28
Du behøver så men ikke at "prøve igen" jeg forstår da godt hvad du skriver, vi snakker nok bare lidt ved siden af hinanden ;).

Vi er da nok alle godt klar over at ruge vejledningen til alle maskiner ikke afviger helt vildt - det siger da sig selv - jeg er mere inde på de der små fif som mange professionelle tit har - og om rugerierne også har sådan nogle fif. 

Angående det tekniske:
Det er nu da fuldstændig ligemeget om kassen man ruger ud i ligner lort eller er nok så pæn og meget isoleret - det behøver man da ikke efterjustere for. En termostat er fuldstændig ligeglad, den skal nok holde temperaturen hvis det ellers er ordentlig kvalitet beregnet til formålet og den ikke er defekt selvfølgelig. Forudsat der er en ordentlig varmekilde som kan følge med forbruget og varmen bliver fordelt.

Og rent teknisk halter det måske nogen gange med det hjemme byggede men det var nu slet ikke det emnet drejede sig om. Nogen kan lave en super maskine andre ikke.

Alle normale rugemaskiner man køber er jo konstrueret til at kunne ruge i rimelige normale rum temperaturer på ca. 15-25 grader.

sørenP:
Ja jeg tænkte nøjagtig som dig og faktisk også på at kontakte sådan et rugeri - men får man svar, det er lige det? Måske prøver jeg engang. Det kunne være de trods alt havde nogle fif. Har jeg held med mig skal jeg nok lade dig det vide.
Titel: Sv: Hvilke værdier bruger de professionelle?
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 Februar , 2011, 17:11
Jeg tror ikke der er nogen fif. Hvis du kigger på rugevejledningerne, både fra dem der sælger rugemaskiner og fra amerikanske unversiteter, som har deciderede afdelinger for "kyllingevidenskab", så er de helt enslydende. Det helt gennemgående er en uhyggelig præcis temperaturstyring, og det er 0.15 Celsius i afvigelse det skal holdes indenfor. ... Det er altså meget lidt og det er nok der at de fleste andre end de helt store rugemaskiner ikke helt kan være ved. Fugtigheden er der også enighed om, også at her kan der godt være lidt udsving uden at det gør noget. Og så skal æggene vendes hver 2-4 time..