Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Storm-Olsen efter 28 Januar , 2011, 09:09
-
Bær over med mig. Jeg trænger til at beklage mig. Over almen menneskelig dumhed og uvidenhed og dens konsekvenser for en lille firbenet fyr.
I det civile liv tjener jeg blandt andet min sparsomme indkomst som adfærdsrådgiver på en dyreklinik. Her har jeg nu nogle gange mødtes med Lille Hund og dens (nye) ejere. Det er fornuftige mennesker, som ikke har den store viden om hunde, men ønskede sig en lille ven, de kunne gå ture med, lege i haven med og dele livet med på fornuftig vis. De havde ikke lyst til en hvalp - alt det der med renlighedstræning og at lære den livet at kende er så stor en opgave - men tænkte, at hvis de kunne få en lille voksen hund, som trængte til et nyt hjem, så ville de rigtig gerne det.
Det gjorde de så. De fandt en lille bomuldshund på 1½ år, sat til salg i gul og gratis. De kørte 300 km. til den anden ende af landet og faldt pladask for det lille dyr.
Sælgeren fortalte dem, at hun selv havde avlet ham. Hun havde fire andre. Han var allerede far til et kuld hvalpe. Og nu skulle hun og manden skilles, så hun havde intet andet tårevædet valg end at sælge den lille fyr.
Hvad sælger glemte at fortælle, var, at den lille fyr aldrig havde været andre steder end i et værelse i hendes hus og i hendes have.
Aldrig en gåtur på gaden. Aldrig ud og møde fremmede hunde og mennesker. Intet.
Nu er det jo sådan med hunde, at bliver de ikke miljøtrænede og socialiserede i rette tid som hvalpe, så er det meget, meget svært - i nogle tilfælde umuligt - at rette op på.
Det sidste havde vores familie nok en fornemmelse af, men at deres lille ny familiemedlem var sådan en, det anede de ikke, da de tog ham med hjem.
Med hjem til deres hus i en tætbebygget og befærdet forstad til Odense.
Til deres muntre hverdag fuld af venner på besøg, teenagedøtre med pyjamaspartyer og det hele. Og et hus, hvor stuens eneste, store, vindue vender ud mod en befærdet vej med så mange synsindtryk, at den lille fyr går helt agurk af det.
Går man tur på gaden med ham, bliver han så stresset af alle de mennsker, hunde, biler og cykler, at han tilsidst slet ikke kan styre det. Han er bange for det hele, og en dag bed han et lille barn i flyverdragt og kælk, der kom alt for tæt på til at han kunne klare det.
(Der gik ikke hul i nogen. Han markerer. Men det må man jo ikke...)
Derhjemme er han stiv af skræk hver gang dørene går op. Der kommer fremmede ind! Det er uhyggeligt! Familiens egne medlemmer holder han meget af. De særlige, der kommer på besøg næsten dagligt, er han også kommet til at elske, men alle de andre.. dem der kommer en gang imellem.. uh, han er så bange! Og på særligt stressede dage, skyder han som et projektil ud af kurven og sidder i låret på gæsterne, når de træder ind ad døren. Igen - der er aldrig gået hul - men det er jo alvorligt nok.
(Og ja, nu er den ellers åbne gadedør altid låst - hvad der forebygger angreb, men ikke løser hundens angstproblem)
Den sidste måned har de boet bag nedrullede gardiner, uden gæster, og kun gået tur på særlige, mærkelige tidspunkter, hvor der ikke er folk på gaden. Mens de prøvede at arbejde med hans problemer.
Men de har jo også arbejde, og skole og..
I går kastede de håndklædet i ringen - og man forstår dem jo! Hvis dyret skal have en chance, skal de sælge huset og flytte langt ud på landet og erstatte deres muntre liv med de mange, mange spontane gæster med et stille og megt planlagt liv.
For en livlig familie er det jo ikke et liv.
Så nu sidder den ellers så søde, samarbejdsvillige og kærlige lille hund på dødsgangen. Mens alle arbejder på at finde et menneske, en familie, nogen.. som kan og vil og har lyst til at overtage en socialt handicappet lille hund og give den et godt liv.
Der er ikke så mange kandidater.
Og morens i familiens ord, da hun gik ud af døren, ringer stadig lidt i mine ører. "Hun burde tvinges til at tage ham tilbage. Så kunne hun selv tage konsekvenserne. Nu skal jeg igennem al den smerte ved at aflive ham. Jeg skal græde snot i flere dage.. fordi hun ikke gjorde, hvad hun burde gøre, da han var lille. Og hun kan bare gøre det igen med andre. Og det er dem, der betaler prisen".
Det er til at blive vanvittig af. Og der er alt for mange af den slags hunde - jeg møder dem jo hele tiden.
-
Åhhååhhh den var så velkommen her, men hos os er der jo også støj.
Lille lille hund... så trist.
Hvor er mænd dog dumme og ligeglade med andre end dem selv.
-
Vi havde et golden kuld sidste år hvor vi beholdt en han og en tæve. Pga sneen sidste år havde vi ingen mulighed til at komme ud og miljøtræne dem som vi skulde. De levet så en lykkelig hvalpe opvækst med at grave i sneen og rigtig hygge sig.
Så når de skulde ud mærket vi at de og var MEGET usikre, det gjorde at vi tog dem med i gågaden og lot dem finde udaf at det var ok.
Så når de blev ca et år, havde vi dem til udstilling, vores han blev bedste han og der kom mange hen til os og spurgte om de måtte bruge ham på en tæve, vi tjekket så hans hofter og HELDIGVIS fik han en svag grad....
For det var da vi fant ud at denne hund aldri skulde ind i avl. Hjemme var han den dejligste hund, om vi havde gæster så var han meget forsigtig, men når han fik taget det i sit tempo så gik det fint.
Så her efter nytår hvor vi tænkte at han måske kunde have det fint om han flyttet til nogen der boede alene så ville det bli fint, men det jeg fant ud var at han KUN ville kunde fungere sammen med mig. Jeg var ude med en venninde, og da jeg ba hende holde ham fordi jg skulde hente noget i bilen, stod han og rystet...så ville hun give ham en godbid, og hunden falt sammen som om han fik tæsk, Noget han ALDRIG har fået.
Der og da besluttet jeg at han skulle aflives, en hund med så meget angst kan ikke fungere i det virkelige liv. Hans søster og andre søskende er der ikke noget med, det hender der dukker op nogele individer der ikke skal leve videre. Og selv om det er hårdt som opdrætter så skal man se realiteten i øjnene og ikke sælge problemet videre....
Så denne opdrætter burde afflivet sin hund og ikke sælge den!
-
Hm...Wanda....jeg tror sælger var en dame!!! ::)
-
I min annonce om jeg skulde solgt min hund ville der så ha stået , enlig person uden venner søges....
For livet består af andet end at sidde i sofaen og kigge fjernsyn, og jeg ville ikke sidde og vente på at få en tlf om at denne hund havde haft et udfald mod nogen....
-
Hm...Wanda....jeg tror sælger var en dame!!! ::)
der skulle have stået mennesker ;) sorry guys
-
Hvor er det ærgerligt for både hund og familie :(
Og så er det rart at læse, at der er andre med holdninger, der ligger meget tæt op ad mine :)
Synes også der er alt for mange der køber hvalp fordi: "Den var bare SÅ søøøød!" ::) Øhm... Næh... -Men nu er jeg så også immun over for nuttethed fra de fleste dyrebørn :P Og har altid været det, selv som barn :D (Så nogen gange er mine børn godt trætte af mig, for det er næsten altid "Nej" til killinger, hvalpe og andre små kæledyr.)
-
... jeg har kuldegys!
Bella er vores første hund og hvalpene er hendes første. Jeg har læst en masse om socialisering og har en hundefanatikerven (og det er pænt ment), som har ponket mig med hvordan de små bliver socialiseret. Jeg tænkte: "små slag, ik" og tager det som en selvfølge, at hunde kommer ud og får forskelligt underlag, dufte, synsindtryk, møder andre mennseker, kører bil osv. Men det er åbenbart IKKE en naturlig del af det at have hvalpe..?
Hold nu op hvor er det bare noget svineri. Tænk at udsætte andre mennesker for den slags. Og dyr. Naturligvis også dyr. Argh, forbandet.
-
Jeg har det godt nok også dårligt over at læse det her :o
-
Hvor er mænd dog dumme og ligeglade med andre end dem selv.
Wanda.....hvad hjertet er fuld af, løber munden over med!! ::)
-
Wanda.....hvad hjertet er fuld af, løber munden over med!! ::)
I frygt for at lokkes til og spamme denne tråd med " Wandas " hjerneindhold, så bør man måske opætte en ny tråd om Wandas mænd ;)
-
Tine, det er jo til at tude over. Der er desværre avlere af hunde, der netop holder hunde på den måde. En af mine veninder har i mange år altid haft to shih tzu'er. På et tidspunkt mistede hun den ene og skulle have en ny. Den nye kom også fra bekymrende forhold, hvor avler bl.a. holdt dem i små bure. Men Lene er sådan et godt menneske, og købte alligevel hunden for at "redde" den. Det skulle hun aldrig have gjort, hun havde ikke andet en sorger og bekymringer, mange, mange dyrlægeregninger og endelig en ulykkelig beslutning om at aflive en hun, som hun jo var kommet til at elske.
Det betød, at hun i dag ikke har hunde mere.
Moralen er, at man ALDRIG skal købe hunde fra dårlige forhold. Ja, man redder den enkelte hund (måske), men man bidrager jo desværre også til at holde sælger "i live". /3 /f
Dette er bare et billede af en shih tzu fundet på nettet:
(http://www.gibdogpetsuppliesblog.com/shih-tzu-brown.jpg)
-
I frygt for at lokkes til og spamme denne tråd med " Wandas " hjerneindhold, så bør man måske opætte en ny tråd om Wandas mænd ;)
eller mangel på samme :D
-
Hej Alle
Ja det kunne godt være, det arme par havde været meget bedre stillet, selv om de så skulle have renlighedstrænet o.s.v....
Man skal altså huske, at en hund over 10 uger gammel, der er vinduet for prægning lukket, for aldrig at åbnes igen...
Så køber man en sådan hund, skal det da helst være fra en, man mener havde i det mindste bare lidt begreb om at præge hunden, for det er jo det allermest grundlæggende, for resten af hundens liv... Man kan vel næsten, hvis man sammenligner en hund med computer software sige, at prægningen svarer til Command.com i Dos...
Har hunden lært at dukke hovedet, når der kommer en hånd, inden for de første 10 uger, kan man gøre hvad pokker man vil... Den stopper aldrig med dette igen... Heldigvis er der ikke ret mange, der slår så ung en hund... Så det sker heldigvis sjældent....
Opdrætter, betyder rigtigt meget.... Men første ejer, endnu mere...
Her kunne det jo desværre tyde på, at opdrætter ikke burde have været opdrætter... Men desværre endnu mere der tyder på, at opdrætter slet ikke burde have hund...
Altsammen noget, der tyder på, at samtlige opdrætters hvalpekøbere, alle har fået uduelige instruktioner, da de købte deres hund.
Så jeg tror egentligt jeg ville checke, om vedkommende nu virkeligt var blevet skilt, eller det bare var en tårevædet salgstale.
Ja jeg vil da ligefrem mene, at køber kunne kræve sine penge tilbage.
Desværre syntes jeg også, at hvalpekøbere ofte, kun i købsøjeblikket har øjne for det lille kræ, de er i færd med at købe, og sælgers ord alt for ofte preller af, som vand på en gås....
Derfor gjorde jeg det med mine sidste kuld, at jeg kraftigt opfordrede køberne til, at besøge deres hvalp, inden den var gammel nok til at flytte hjemmefra.... De fleste fulgte opfordringen... Og det tror jeg faktisk, samtlige hvalpekøbere blev glade for... Og om ikke andet, så blev jeg det, for det fortalte mig, at de gad ofre sig lidt, for deres hund, og skal jeg være ærlig, så er det også nødvendigt, når de køber hvalp her... Da det er hunde med liv i.
M.V.H....Benny..
-
Åhhh stakkels stakkels lille hund - og stakkels familie...
JEg kan simpelthen blive så spruttende rasende over disse uansvarlige mennesker der kalder sig avlere/opdrættere/kenneler/stutterier etc.... for det sker desværre indenfor alle slags dyr.
Det har så store omkostninger for både dyr og mennesker - ofte med en aflivning af et dyr, der jo dybest set bare reagerer udfra den, den er og hvad vi som mennesker har puttet "i den" . Og Mennesker der ofre mange, mange penge og bruger oceaner af tid og følelser, i håb om at redde det stakkels dyr.
Jeg er desværre bange for at man ikke kan komme disse skruppelløse mennesker til livs - for de er så kolde og beregnende, og ved godt at vi som mennesker netop reagerer overfor dyr - specielt dyr der enten er totalt nuttede, eller som appelerer til vores "redningsinstinkt"...
Og fx en familie der er ude at skulle købe deres første dyr er jo nemme "ofre" for på det tidspunkt - man skal endelig ha' et dyr - og man tror det bedste om alle...og er dermed nemme ofre...
Nej undskyld - men jeg bli'r simpelthen så harm.... har et par gange stået med sådanne familier - værste eksempel, en perserkat, købt af medlidenhed, ofret 20.000 kroner på at redde den stakkels kat, der ender med at blive aflivet 2 år gammel - da vejede han bare 1600 gr. ( det er den vægt mine killinger normalt havde når jeg solgte dem som 12 uger gamle) Hundehvalp købt som Bomuldshund for 7.000 - familien har brugt 14.000 på at få stabilieset pga. ubehandlede maveinfektioner - hunden lever i dag og har det godt, men den har aldrig været en Bomuldshund - måske en blanding med noget Chihauhau - den vejer bare 3 kg.....
Nej, vi kan kun hjælpe og advare familie, venner og bekendte, der står overfor indkøb af et dyr, hvor vi måske ved at de ikke har den store erfaring - om at der findes disse ansvarsløse mennesker.
Trods alt dejligt at der er blevet kæmpet for den lille hund... men den kan vist desværre kun finde ro - ved en aflivning.
-
Æv for en træls historie, stakkels hund der hver dag skal gå i angst...
-
Som ex-opdrætter gennem mange år kan jeg kun sige, at jeg fattes ord! Stakkels familie og stakkels lille hund, hvis verden er blevet kaos.
Der er en masse uansvarlige mennesker rundt omkring, vi ved det, der er skrevet side op og side ned om det i pressen og på div. fora, men stadigvæk er der mennesker der lader sig bedrage af, enten en rørende historie, eller de ydre omgivelser.
Jeg erfarede i min tid, at folk lod sig forblænde af omgivelserne, ikke så meget hundenes, men hvis huset og haven var flot med det rigtige inventar, ja så troede man da også, at det gjaldt for hundene. I mange tilfælde ja, men så langt fra i alle. Har set prægtige hjem, med baggange fyldt med bure med hunde i, udstillingshøns så fyldt med kalkben at de knapt kunne gå, men hjemmet!!!! Det var gearet til at modtage fine besøg, der kunne man se de hvalpe der var tilsalg og så moren, men aldrig kunne de komme i den såkaldte kennel. Alt foregik i det store samtalekøkken.
Mit hjem har altid båret præg af, at her er der dyr, hundehår i sofaen, kattehår i sengen, pladrede gulve, et badeværelse der sejler for jeg havde lige vasket et par hunde o.s.v. Adr, adr, sikken da en gris, hendes hunde er nok ikke så fine.
Men de var og er en del af mit liv, ligesom mine andre dyr og er en høne syg kommer den ind i huset til mig og får lidt ekstra.
Summa sumarum, folk bærer en stor del af skylden selv, ved ikke at sætte sig ind i tingene og tænke sig godt om. Min mening er, at man får de bedste hunde fra gode opdrættere med ordentlige kennelforhold, hvor hundene er del af hverdagen. Der kender de til deres linier, sorterer dem fra der ikke er egnet til at være menneskets bedste ven og derfor ikke egnet til avl, får øjenlyst, HD tjekket og hvad der ellers er, der skal gøres, samt udstiller og får dem avlsgodkendt.
Køkkenbordsopdræt bryder jeg mig ikke om, det er omend endnu ringere, da mange af hundene slet ikke er tilmeldt de avlsprogrammer der skal beskytte imod arvelige sygdomme og defekter.
VH Gunni.
-
Det var så højst sansynligt en dansk version af en hundefabrik hvor man lukrere på folks følelser for søde hvalpe. Hundene går kun for at producere hvalpe.
Så får den lige en ekstra med at de sku skilles.. det kan være det passer men kan snildt igen være følelses pladder fra sælger.
Det var min bror ude for da de købte hvalp! Sælger blev sgu ikke skilt!
Regel nummer 1.
Køb ALDRIG hvalpen samme dag man er ude og kigge den af flere gange.
Man er et følelsesmæssigt fjols når man ser på hvalpe!
(dvs det er ikke fornuften der råder)
Den hund her har i mine øjne kun en vej og den er tung men best for hunden :'(
-
Det er én enkelt trist beretning om det virkelige liv ud af hundredevis af andre hunde/dyr i samme situation... Det er forfærdeligt og jeg forarges hver eneste gang jeg hører om det /d Det skulle være lovpligtigt med et "kørekort" til dyr og børn....
-
Desværre syntes jeg også, at hvalpekøbere ofte, kun i købsøjeblikket har øjne for det lille kræ, de er i færd med at købe, og sælgers ord alt for ofte preller af, som vand på en gås....
Derfor gjorde jeg det med mine sidste kuld, at jeg kraftigt opfordrede køberne til, at besøge deres hvalp, inden den var gammel nok til at flytte hjemmefra.... De fleste fulgte opfordringen... Og det tror jeg faktisk, samtlige hvalpekøbere blev glade for... Og om ikke andet, så blev jeg det, for det fortalte mig, at de gad ofre sig lidt, for deres hund, og skal jeg være ærlig, så er det også nødvendigt, når de køber hvalp her... Da det er hunde med liv i.
M.V.H....Benny..
Vi har afsat 4 hvalpe nu hvor de er 3 uger gamle. 1 kommende ejer har været forbi 1 gang, de andre 2 gange - og imorgen kommer den ene igen. Jeg vil hellere holde åbent hus, så jeg måske kan hjælpe med at vælge den hvalp, der passer til ejeren (det kræver jo at man har mødt ejeren nogle gange). Det lader til at være ret godt so far.
-
Jeg må nok gå til bekendelse og indrømme at jeg i ren forblændelse har taget chancen ved køb af hvalp fra et opdrætssted som nok ikke burde have med opdræt at gøre.
Det var den GD som jeg tidligere har skrevet om at jeg endte med at aflive fordi den pludselig fik en brist i hovedet og forsøgte ad flere omgange at tage livet af den Westi den havde levet sammen med i mere end 1½ år.
Jeg havde altid ønsket mig en tigerstribet GD, da jeg synes de er såå flotte. Kort tid efter vores 8 år gamle gule GD var død (aflivet pga af akut mavedrejning <W) fandt jeg på nettet en annonce med næsten nyfødte, tigerstribede hvalpe. Fra Kennel xxxx. Jeg fik aftalt en dato for et besøg og på dagen ringede lige for at fastsætte besøgstid. Fik så at vide at det ville blive på en venindes adresse, da det havde været nødvendigt at flytte mor og hvalpe. Et eller andet urimeligt krav fra Dansk Kennel Klub, men noget der var styr på.
Nå men vi tog til den angivne adresse, hvor også sælger var til stede. Det var et lille parcelhus med en lille have og et aflukke bagtil, hvor der blev 'holdt' et par GD-er. Den del brød vi os ikke om, men mor og hvalpe var inde i huset og vi fik al den tid vi ville til at lege med alle hvalpene, og udvælge en som vi på et senere tidspunkt kunne købe. Opholdet hos veninden var kun midlertidigt, fik vi at vide, og udelukkende fordi DKK havde lavet noget kludder i noget papirarbejde.
Vi reserverede en tævehvalp, men med det forbehold at vi ville have lov at besøge den nogle gange mere i de kommende uger inden endeligt tilsagn.
Det blev efterhånden som tiden gik lidt mere uldent omkring dette udestående med DKK, men da vi ikke havde planer om avl var registrering i DKK ikke altafgørende, bare hunden var i orden. Vi ville dog ikke betale for en udstillingshund, hvis papirerne ikke var i orden. Det skal siges at jeg deltog i 3 udstillinger med vores første GD, mens hun var unghund, så deltagelse i udstillinger kunne muligvis komme på tale hvis papirerne var i orden.
Nå, men vi besøgte hvalpen 3 gange mere inden overtagelsen fandt sted, og den og de andre hvalpe så ud til at fungere fint hver gang, og de så i det hele taget sunde og raske ud.
Ved det ene af disse besøg var kun veninden til stede, og hun valgte at lukke moderen ud i baghaven til de andre GD-er. Efter nogen tid blev der en voldsom uro i baghaven og veninden gik ud til de, nu 3, voksne GD-er. Hun fik dysset dem ned og lukket en af dem ind i en slags gård. Men hun kom ind med en 4-5 cm lang flænge i underarmen. Men hun slog det hen og sagde at hun havde fået armen ind mellem 2 hunde der viste tænder ad hinanden. Og her burde vi jo nok have set advarselslamperne.
Vi fik at vide at faderen til vores hvalp var en udstillingshund fra en anden avler, men det kunne vi ikke rigtigt få papir på fra DKK, hvilket resulterede i et mindre afslag i prisen.
Vi fik vores hvalp hjem til den aftalte tid. Vi havde mange 'angst'problemer med hvalpen i starten. Men vi gik mange ture med den. Gik til hvalpetræning, og hvad vi ellers kunne gøre for at gøre den tryg ved andet end de nærmeste omgivelser. Og den del lykkedes ganske fint.
Men i 2-års alderen, som tidligere beskrevet i en anden tråd, blev den pludselig aggresiv overfor vores Westi, som den ad flere gange var klar til at slå ihjel. Og vi endte med at lade GD-en aflive, af frygt for at det skulle blive værre, og måske næste gang være et menneske (barn).
Vi kom efterfølgende til den konklusion, at det sandsynligvis var faderen til hvalpene der gik i den omtalte baggård, og at han formentlig slet ikke var egnet til avl pga en brist i hovedet.
Vi kontaktede 'avleren' efter disse hændelser, men hun var ophørt med avl og havde 'afviklet' sine hunde et ½ år efter vi havde købt vores hvalp, og havde iøvrigt ikke lyst til at tale med os om det. Og det var ikke fordi vi forlangte refundering eller lignende. Vi ønskede sådan set blot at finde ud af hvad der kunne være gået galt, være årsag. Men vi stod tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål.
Nu har vi så en Blue Merle han GD, som er lige så god og blid som vores første gule GD.
-
Erik, en beretning som den du kommer med der, er netop en af grundene til, at jeg helst vælger at købe hund hos seriøse og kompetente avlere, der vægter det mentale mindst lige så højt som det fysiske.
-
nej hvor trist!
vi har sagt flere gange nej til køber da de vidste slet ikke hvad de gik ind til(vi havde 2 kuld hvalpe)
der var en køber der gik ud fra at labrador var på størrelse af en spaniel og kunne slet ikke forstå at forældrene var SÅ store!, eller en der mente kunne klare et par ture daglig- han havde jo arbejde...
jeg er enig at man burde lave hundekørekort for mange "mishandler" deres hunde blot fordi de ved ikke bedre.
ja SUK...
-
Jeg må nok gå til bekendelse og indrømme at jeg i ren forblændelse har taget chancen ved køb af hvalp fra et opdrætssted som nok ikke burde have med opdræt at gøre.
Det var den GD som jeg tidligere har skrevet om at jeg endte med at aflive fordi den pludselig fik en brist i hovedet og forsøgte ad flere omgange at tage livet af den Westi den havde levet sammen med i mere end 1½ år.
Det kan også have været hormonelt Erik. Jeg har jo også haft GD og de var også tigret :) Tæven var god som dagen var lang, min hanhund (søn af tæven) fik problemer da han blev omkring de 2 år. først var det fysisk, blødninger fra sædleder, masser af forhudsbetændelse. Efter først med. kastration og derefter operativ, gik det helt galt... der var et par store traumer i forbindelse med den operative del, men dyrlægen var sikker på at det hele var hormonel forstyrrelse og som havde sat sig på hjernestammen, så altså ikke til at træne væk. Han begyndte nemlig også så småt atblive mere og mere kortluntet... og da han først en dag knurrede af mig da jeg ville røre hans madskål (jeg har altid gjort et stort nummer ud af at træne at det er ok jeg tager maden og at de får den igen og har aldrig haft problemer) og at han en anden dag truede et af familien kendt 2 årigt barn vidste jeg hvad klokken var slået, jeg måtte tage min smukke store dejlige hund til dyrlægen en sidste gang.
-
Erik, en beretning som den du kommer med der, er netop en af grundene til, at jeg helst vælger at købe hund hos seriøse og kompetente avlere, der vægter det mentale mindst lige så højt som det fysiske.
Kan slet ikke være uenig med dig. Men nogle gange kan man bare ikke få hvad man lige drømmer om, fra seriøse avlere, selvom man er villig til at betale for det. Og det kan jo være svært at vente et år mere på næste kuld.
@ Wanda
Min var en ikke neutraliseret (som det så flot hedder :D) tæve. Så der burde ikke være hormonelle forstyrrelser indblandet. Men hvem ved?
@morAnna
Jeg er meget tilbøjelig til at give dig ret mht en eller anden form for krav om et grundkursus inden man kan erhverve sig retten til at anskaffe en hund. Ligegyldig hvilken race vi iøvrigt taler om. For hundenes skyld, især.
-
Kan slet ikke være uenig med dig. Men nogle gange kan man bare ikke få hvad man lige drømmer om, fra seriøse avlere, selvom man er villig til at betale for det. Og det kan jo være svært at vente et år mere på næste kuld.
Nej, det kan være svært at vente nogen gange, men jeg er så en af dem der gerne venter et ekstra år eller to, hvis det er nødvendigt. Manden her i huset ønsker sig en Skt. Bernhards igen, og det er jeg efter flere år gået med til. Nu skal der så først lige spares penge sammen til den, og så er det nok også ved at passe med, at det er tiden for en ny hund hos os (Vi har to, og ønsker ikke at have flere end det). Og når jeg om ca. fem år skal have ny hund, så ved jeg godt hvilken race det skal være, men jeg synes ikke udvalget her hjemme i DK er godt nok, så jeg er allerede nu så småt ved at søge efter gode avlere i Holland og Belgien. Og jeg ved at prisen for den hund sandsynligvis vil blive mellem 15 0g 20.000, inden jeg får den hjem.
Og så er det jo heller ikke nuttethed der sælger til mig. Selv som barn, var det den voksne hund jeg foretrak frem for hvalpene. ;)
-
Trist læsning.. Det er dog muligt at rette en sådan hund. Min hundeflok indeholder 2 skæve eksistenser, en gammel dreng der nu er 13 år ( fik ham som 9 årig ) og en dreng på 6 år fik ham som 1 årig. Den gamle stod til aflivning, da den ikke længere skulle bruges til avl, og min lille Odin var en del af en flok unghunde der skøttede sig selv, da der var nye små søskende der belv solgt. Ja han var fra et sted der dengang storproducerede.
Begge er i dag velfungerende hunde, dog stadig med problemer med at markerere alle steder. Det er løst med et boyband der sættes løst om maven når de er med i byen og inde i stuen.
Odin går jeg stadig til træning og legetime med hos en uddannet adfærdsterapeut, og det er hende og hendes måde at lære mig at omgås mine hunde, det gør at Odin ikke også blev afleveret på "dødsgangen".
(http://1.bp.blogspot.com/_oHlRH03PxJY/TFFbsGZZEhI/AAAAAAAAAhM/Yu2qZhon_Eg/s400/DSC_0245.JPG)
Gismo
(http://1.bp.blogspot.com/_oHlRH03PxJY/TH_3lyRsx_I/AAAAAAAAAwU/BmoRq3_Kpgk/s400/DSC_0708.JPG)
Odin
-
Miraklernes tid er ikke forbi, så her får i den foreløbige slutning på historien om Sigurd.
Der var sat dato på aflivningen af en trist, trist familie, der bare kunne se ham blive mere og mere stresset, forvirret.. og bidsk.
Men det er, som Helen siger, muligt med tid, tålmodig og kærlighed at rette på en hund, som ham - hvis bare man ikke forventer sig en elite lydighedshund, men kan nøjes med en god ven med, måske, visse særheder.
Dagen før Sigurd skulle dø, ringede min telefon. En dame, en ven af ven, med masser af hundeerfaring, tålmodighed, kærlighed og et lille, ensomt hus langt ude på landet meldte sig. Hun havde hørt rygtet om Sigurd. Og trods alle skrækhistorier og forsøg på at afskrække hende, holdt hun fast.
Sigurd flyttede istedet for at dø.
Lykkelige var de gamle ejere, for selvom de var kede af at skulle skilles fra ham, var det jo da bedre, at han fik en chance.
Lykkelig var Sigurds nye ejer for sin lille nye ven.
Og lur mig.. da Sigurd rulle sig sammen i sofaen med hovedet på hendes skød og snorkede som en meget større hund.. da så han også helt tilfreds ud.
Man må bare håbe, det fortsætter sådan. Min tillid til menneskeheden er genoprettet. Indtil næste gang ;D
-
Nårhh - det lyder da som en lykkelig slutning på en skrækkelig historie /o
-
fantastisk!
-
Dejligt at høre /o
-
Ina sagde engang at det var utrolig skadeligt for en hunderace at blive populær. For så kommer alle de skruppelløse hundehandlere frem og prøver at tjene penge.
Min veninde ville have en Westie (vi har dansk-svensk gårdhund, men den var for almindelig for hendes smag ::) )og købte en fra Polen (der er de jo billigere) Men den havde ikke fået den rigtige prægning i hvalpetiden. Den kunne være 14 timer ude i haven om dagen, den følte ikke noget tilhørsforhold til menneskene. Og til sidst måtte den aflives som 7 årig p.gr.a. en lidelse med tandkødet.
Så advar alle, der vil have en billig hvalp - (det er selvfølgelig ikke en garanti for en ordentlig opvækst at hvalpen er dyr)
Vi har haft hvalpe 2 gange. Der var en som bød kr. 500,- for en hvalp " for ellers havde hun ikke råd til at få hund". Halloo, indkøbsprisen for en hund er en forsvindende lille udgift (også selv om de koster kr. 11.000) Der kan komme mange udgifter til i det forhåbentlig lange liv hunden får, man skal også, om nødvendigt, have råd til at gå til dyrlæge med kræet.
Et kørekort til at have hund, synes jeg er en god ide.
Vores naboer, unge mennesker på 22 år, havde 9 kamphundehvalpe og 2 voksne hunde i et anneks på 50 m2 (de boede der også selv) Der må jeg indrømme at jeg havde lyst til at advare de købere, der kom. ::)
-
Hvis bare de unge mennesker har boet der sammen med hundene - så er de vel præget OK på mennesker ;).
Vi har selv købt en dårligt præget hvalp engang. Den havde tilbragt 8 uger i en havestue med mor og søskende. Den var bange for ALT: trillebøre, høns, halmballer, katte, græsplæne o.s.v. Men heldigvis var den ikke bange for mennesker. Så der var kun én ting at gøre: fuld fart på prægningen med OS umiddelbart ved siden af for at give tryghed. Han endte med at blive en af de mest psykisk stabile hunde, jeg har kendt. Men det var vist godt at vi havde ferie, for den fik hele armen med storby-ture, skovture, besøg i kostalde, rideskoler, børnehave o.s.v. Da han var 12 uger var han faktisk "normal" /o.