Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: hanegalgak efter 08 Januar , 2011, 21:28

Titel: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: hanegalgak efter 08 Januar , 2011, 21:28
Godt inspireret af Mikkels tråd om selvforsyning og enkeltes tilkendegivelser af at diverse indkøb af frø er i gang , kom jeg i tanke om noget væsentligt inspiration jeg har i en bog af en eller anden økologi guru : John Fedor - Den økologiske have.
 Midt i alle hans skriverier om økologiens lyksaligheder , kommer der :
 De 10 grøntsager med flest vitaminer og mineraler = 1: broccoli     2:spinat     3:rosenkål     4:bønner     5:ærter     6:asparges     7:artiskokker     8:blomkål     9:batat     10:gulerødder.

 Endvidere har han en liste med frugter , grøntsager  og nødder , som sikrer det bedste helbred = jordbær , tomat , peber , æble , kålarter , bønne , kirsebær , græskar , abrikos , fersken , vindrue , løgarter , hvidløg , blåbær , hindbær , brombær , blommer , salat , valnød.

Så er det bare om urtehaven og drivhuset er stort nok  :D
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Tanja S.B. efter 08 Januar , 2011, 21:31
Hvad i himlens navn er Batat ???
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: hanegalgak efter 08 Januar , 2011, 21:36
Hi - det ved jeg heller ikke  ;D  Men det er altså på listen !
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 08 Januar , 2011, 21:37
Sød kartoffel ;D smager fremragende og er en superflot plante, men giver utroligt ringe udbytte i DK. Men de kan efterhånden købes de fleste steder. Og heldigvis for det, pak den ind i staniol som er prikket huller i, en tur i ovnen til den er blød og spises med salt :D nammenam.

Jeg kan ikke forstå at grønkål ikke er på listen?  ???
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Tanja S.B. efter 08 Januar , 2011, 21:40
Nå, måske kommer der nogle havekloge på banen som kan gøre os klogere ;)
Jeg synes egentlig mine haveprioriteringer følges meget godt med listen, bortset fra kålen... Det har jeg godt nok svært ved at få til at lykkes (og det der med at samle larver, det rækker min tålmodighed/haveiver/tid - you name it - altså ikke til ::))
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Tanja S.B. efter 08 Januar , 2011, 21:42
Sød kartoffel ;D smager fremragende og er en superflot plante, men giver utroligt ringe udbytte i DK. Men de kan efterhånden købes de fleste steder. Og heldigvis for det, pak den ind i staniol som er prikket huller i, en tur i ovnen til den er blød og spises med salt :D nammenam.

Jeg kan ikke forstå at grønkål ikke er på listen?  ???

Johanne, vil det sige at den efterhånden velkendte lyserøde søde kartoffel i virkeligheden hedder "Batat"?? Du er da også så klog (og Jan og jeg er så også lidt klogere nu, tak for det! ;D)
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 08 Januar , 2011, 21:46
Hvis du/i prøver den søde kartoffel der er orange med brunlig skal, så får i en bid fra himlen. Den er mere sød end den anden. Kan ikke lige huske om det er fra egypten den orange kommer fra....
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 08 Januar , 2011, 21:50
Ja jo mere orange indeni jo bedre- og sundere ;D

Det er kun dem som sælges som søde kartofler som er det, de røde kartofler er kartofler med rødt skind hvis det er det du mener?

Søde kartofler er slet ikke i familie med kartofler, de er i Ipomea familien som jeg ikke lige kan huske hvad hedder på dansk og det er lidt af en slyngplante :)
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Henriette Hall efter 08 Januar , 2011, 23:42
Jeg vil så lige sparke ind, at det første man skal gøre når man anskaffer sig en have er at anlægge aspargesbed og rabarberbed. Det er nogle af de tidligste grøntsager man kan få af egen avl om foråret, og de tager et par år om  at etablere sig. Men så holder bedene også i årtier. Og mums hvor er det bare lækkert at spise friske asparges og rabarbertærte. ;)
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 09 Januar , 2011, 00:28
Henriette- jeg har snuppet nogle monsterrabarber fra mine forældres have /o

De blev først sat sidste år men de vokser så det brager. Og jeg elsker deres smag. Tilgengæld er det en temmelig grov variant ;) men det skal den jo være for at vokse derudad.

Jeg plantede også asparges sidste år, dem har jeg desværre aldrig haft held med /d
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Lone Knap efter 09 Januar , 2011, 00:36
Johanne:
For at have held med asparges, skal du bide dig selv i tungen, hver gang du går forbi bedet de første 2-3 år!!!!! Det er smadder svært, men kan du nøjes med at nyde dem med øjnene, får du fra det 4. år et kæmpe udbytte, og bedet kan stå op til 20 år. Men de kan ikke ret godt lide ukrudt, og hvis du kan skaffe noget frisk havtang, vil de elske det. PØJ-PØJ
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 09 Januar , 2011, 00:37
Tak ;) jeg ved ikke hvad jeg gjorde forkert, plantede ti planter som døde en efter en i løbet af de næste år. Jeg rørte dem aldrig ???

Dem i år ser lidt bedre ud nu glæder jeg mig til at se hvordan det går til foråret
Titel: Sv: Lidt inspiration til næste sæsons afgrøder ........
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 Januar , 2011, 00:38
Jeg har asparges i højbed. Købte et læs champignonmuld (vognlæs, og det var meget mørkt da jeg betalte  ;) ) og fyldte op i. Så køber man årgamle planter og sætter i edderkoppeform og fylder mere jord/muld på. Så er det let at holde ukrudtsfrit, for det kan ellers være svært at luge mellem asparges. Og husk lige at vende planterne rigtigt. Jeg måtte fortælle min nabo, at han havde sat alle sine nyindkøbte planter med hovedet nedad og rødderne stikkende lige op i luften. Det var meeeeget svært ikke at grine mens jeg forklarede ham fejlen.  ;D