Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 04 December , 2010, 12:14

Titel: Blødende trædepude
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 04 December , 2010, 12:14
Jeg fandt blod i hønsegården og i hønsehuset i dag. Ledte efter synderen, og fandt hende til sidst: En af maran hønerne, som havde fået revet al yderhuden af en af tæerne. Jeg var nødt til at klippe det af, da huden hang i en las og dinglede. Det blødte rigtig meget, men jeg fik det næsten stoppet ved at bade foden i vand og derefter dryppe det med klorhexidin.

Skal jeg sætte hende ud i kulden igen? Jeg har smurt lidt salve til infektioner på såret, andet havde jeg ikke, men hun bløder stadig lidt. Lige nu går hun rundt i "stuen" (værkstedet - her bor vi mens vi bygger om), og hun er frisk nok, og har allerede væltet alle tingene ned fra køkkenbordet, da hun hoppede op på komfuret, og derefter hen på bordet, hvor der stod olier, eddiker og andet.... /1

Hvad skal/kan jeg gøre for hende, så såret kan få ro til at hele og blødningen stopper. Sygebur?
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: mzi efter 04 December , 2010, 13:19
Hmm.... måske kan du standse blødningen med kartoffelmel  ???
Kartoffelmel skulle standse blødningen, hvis man f.eks. er kommet til at klippe for tæt på hundens klør. Men jeg har dog ikke selv prøvet det.

God bedring med hønen!
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: John Mejland efter 04 December , 2010, 14:26
Har du ikke noget helosan (kopattesalve) i huset, det er lige så vigtig som gaffatape, det skal du  smøre med 2-3 gange i døgnet, så heler det lynhurtigt.
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Ankerine efter 04 December , 2010, 14:29
@Tanja, det er et meget, meget, meget lille hul som hun næppe forbløder igennem ;). Sæt hende ud i kulden så trækker hårkarrene sig sammen og det holder op med at bløde. Medmindre hun piller i det for at komme indenfor på køkkenbordet igen *f. Hvis du bare holder lidt øje med at der ikke går infektion i (ikke sandsynligt i denne kulde) så er det fint. Men jeg kender godt til at man kan have perioder, hvor man forventer at det næste nok også går galt *t.
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Trine Bierberg efter 04 December , 2010, 14:44
Hvis du er til Aloe Vera produkter, så er der noget der hedder "First".Det er smadder effektivt mod sår og infektioner!! Eller noget Aloe vera Gel!!
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 04 December , 2010, 14:46
Hej Marit, John, Kirsten og Trine

Mange tak for de gode råd. Hvad skulle jeg dog ikke gøre uden dette forum /o. @Kirsten: Ja, ingen tvivl om at hun synes varmen indendøre var lykken. Hun klukkede lystigt mens hun gik rundt, og nåede både op på sofabordet, komfuret, køkkenbordet og mit skød, mens jeg skrev mit første indlæg. Magen til nysgerrig og uopdragen putte skal man vist lede længe efter ::).

Jeg er jo lidt af en hønemor, så jeg farer straks til tastaturet når der er noget jeg er i tvivl om. Jeg skal en tur i Brugsen efter både kartoffelmel og kopattesalve. Sidstnævnte har de nok ikke, men så har apoteket det på mandag. Aloe Vera creme har jeg i gemmerne et sted tror jeg.

Lige nu går hønen i sygeburet, men hendes tå bløder stadig lidt. Når det bliver mørkt og jeg lukker for hønsene kommer hun over til de andre igen. 
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: ina..... efter 04 December , 2010, 16:15
Min ene gæsling (stor gås) rev sin ene negl af i går, og på sneen ser det jo ud som om den forbløder, blodbadet varede det meste af dagen. I dag har jeg ikke set blod nogen steder, men benet blivet trukket op når den står stille......

Du skal se at få den ud igen, den kan ikke tåle at komme ind i varmen og så blive sat ud i kulden igen, det kan de små hjerter ikke holde til, og du ønsker jo ikke en høen indendørs til det bliver forår igen, med mindre din man har en engels tålmodigehd  /o
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 04 December , 2010, 16:31
Min ene gæsling (stor gås) rev sin ene negl af i går, og på sneen ser det jo ud som om den forbløder, blodbadet varede det meste af dagen. I dag har jeg ikke set blod nogen steder, men benet blivet trukket op når den står stille......

Du skal se at få den ud igen, den kan ikke tåle at komme ind i varmen og så blive sat ud i kulden igen, det kan de små hjerter ikke holde til, og du ønsker jo ikke en høen indendørs til det bliver forår igen, med mindre din man har en engels tålmodigehd  /o

Hej Ina

Tak for info. Ja, bloden i sneen fik det hele til at se meget dramatisk ud ::). Hønen har siddet udendørs i sygehus, ind til mørkets frembrud, hvor jeg bar hende over på pind ved siden af de andre høns. Hendes indendørs eventyr varede knapt 30 minutter ;).
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: bullstar efter 05 December , 2010, 01:58
Man kan købe noget trædepude voks til hunde, når de skal gå i sne vejr (og salt) det lægger en hinde så der ingen ting kan komme ud og ind??? måske dette kunne hjælpe?
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: ina..... efter 05 December , 2010, 03:14
Potevoks er godt men så vidt jeg husker dyrt, man kan bruge Kerodex den usynlige handske og det virker også.. Købes på apoteket.
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 06 December , 2010, 07:27
Tak for fiffet om potevoks. Jeg tænkte selv at købe en dåse vaseline og noget kopattesalve til "dyre-nødhjælpskassen" ;).

Hønen er i topform. Såret har lukket sig fint og hun går sammen med de andre som om intet var hændt. At der så er blod på siddepindene og i redekasserne er en anden histore. Jeg må ud med klud og svamp når jeg får ferie.
Titel: Sv: Blødende trædepude
Indlæg af: Helle K. efter 06 December , 2010, 07:30
Godt at fussen er i orden igen /o