Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: frida efter 23 Oktober , 2010, 17:30
-
Her er lige en lille fortælling fra min hønsegård. Den fortæller hvorfor jeg bare er så glad for mine høns.
Jeg gik i hønsegården efter en lidt irriterende arbejdsdag. Satte mig på hug ved mine wyandot-kyllinger, fordi jeg lige ville se, om jeg kunne gætte hvilket køn de er.
Straks kom de 3 ud af 4 silkekyllinger løbende, og sprang op på mine knæ, og videre op på armen. Der satte de sig godt tilrette med et par tilfredse pip, puttede hovederne under vingen, og satte sig trygge til at sove.
Det er da vildt hyggeligt, og glemt var en træls arbejdsdag /o
-
ja dét er hyggeligt! Idag, da Daniel på 2 år og jeg mugede ud, kunne vi både ae blandingshøns og barneveldere, og det helt uden indsats. Det var bare så dejligt. Tænk, jeg var nødt til at flytte den ene barnevelder for at DAniel kunne fylde fodertruget, den ville ikke gå væk! :)
Men din historie er altså lige lidt bedre ;)
-
Ja, så er alle sorger glemt for en tid *p
Forleden sad jeg på hug med kameraet strakt ud fra mig for at få et godt billede af en af hanerne. Så var der selvfølgelig en af hønerne, der tog det som en invitation til at flyve op og sætte sig på min arm. Så sad hun der og ordnede fjer. Og det er altså skrukudrugede høns, jeg har ;D
Kort sagt: man bliver glad i låget, når man går ude hos sine høns /o /o /o