Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Tanja S.B. efter 09 ſeptember , 2010, 20:34
-
Jeg er simpelthen SÅ ulykkelig! :'(
Vi havde den sødeste søde lille vildtfarvede araucanahøne (sandsynligvis den eneste høne ud af 6 kyllinger), som var så tam så tam. Hun kom altid hen så snart vi kom ud i hønsegården og fløj op på vores lår hvis vi satte os på hug. Min ældste søn på 3 er helt vild med hende, tager hende op og går rundt og synger for hende... Han døbte hende Bokita :-\
De sidste par uger er hun kommet hen, når jeg har været ude for at fodre og vil gerne have mad af den beholder jeg tager maden med, men jeg har altså ikke tid til at stå og håndfodre, når jeg lukker ud inden jeg skal på arbejde. Derfor begyndte jeg at sætte hende op i fodertønden, mens jeg lukkede op de rigtige steder, fodrede og skiftede vand. Når hun syntes hun havde spist op, så fløj hun selv op af tønden igen. Det var en rigtig hyggelig lille "aftale" vi havde der...
Imorges da jeg kom ud og skulle fodre og stak kanden ned for at tage foder kunne jeg pludselig mærke at der var noget i tønden og så til min skræk at det var Bokita, der lå der! Stendød... <W
Jeg tænkte og tænkte hele formiddagen på hvordan det kan være gået til og den eneste forklaring jeg kan finde, er at jeg igår aftes kun kom hurtigt hjem efter arbejde, gik en tur med hunden, gav hønsene lidt ekstra mad og tog til bestyrelsesmøde. Da jeg tog foderet må hun simpelthen være hoppet op i tønden uden jeg har opdaget det. Hun er aldrig før selv hoppet derop...
Hun er død af kvælning og/eller udmattelse og det var min skyld! Jeg har været skiftevis fuldstændig ulykkelig over det og sur på mig selv hele dagen. "Hvad var det også for en åndssvag ting at lære hende, det måtte jo gå galt" og alle de andre tanker, der flyver gennem hovedet på en...
Det eneste gode, der er at sige til det er at mine børn heldigvis er på ferie med farmand og heldigvis først kommer hjem om halvanden uge. Jeg kan slet ikke holde tanken ud om en 3-årigs skuffede ansigt... :'( :'( :'(
Megaøv, jeg trænger vist til en krammer :-[
-
Jeg er ikke så god til at trøste, men hvor er det synd at det skete.Du har ikke slået hende ihjel, der er sket et forbandet uheld og de aracanaer er vakse ud over det sædvanlige.
VH Gunni.
-
KRAMMER! *t
Ulykker sker. De er jo ikke nogens skyld.
Du gjorde det ikke med vilje!!
Og ja, selvføgelig er det rigtig rigtig trist. Og synd for Bokita.
Og det sker aldrig igen. For du lærer af dine erfaringer.
Op på hesten igen. Giv hende en statsbegravelse.
Og ja, det bliver rædselsfuldt med din søn og for din søn, men han skal jo også lære at håndtere, at dem han holder af dør , såe.. det er bare med at komme så godt så muligt igennem og ud på den anden side af det job.
KRAMMER! HVis du får brug for at tude (og det kunne man jo nemt få), så er vi lige her ...
-
Jeg kan godt forstå du er dybt ulykkelig og jeg føler med dig *t
Heldigvis er det sådan med børn at de 'glemmer' rimelig hurtigt, så drengen din skal nok klare det - og du behøver jo ikke lade ham vide at du er kommet til at lukke den inde i tønden med mad.. Den kan jo være blevet 'syg' mens de har været væk.
Trøste *b
-
*t
-
Det må have været et forfærdelig chok for dig pludselig at se hende ligge der i tønden død :( Puh, din stakkel! :( *t
Uanset hvad, så sker ting bare indimellem, selv om vi prøver at passe vores dyr så godt som vi kan. I dag var den lille dør, som står åben ind til mine silker med kyllinger, blæst i, så de har ikke haft adgang til ordentlig læ, samt mad en stor del af dagen. Det kunne også ha' været gået galt, hvis nu skrukken havde været derinde og kyllingerne udenfor...eller en kylling kunne være blevet klemt osv.
Stort knus til dig, håber ikke din 3-årige tar' det alt for tungt *l
-
Hvor er I søde *b
Det hjalp at få lidt forumkram!
Jeg er helt med på at børn skal lære, at man kan dø, og han ved også godt, at vi skal spise hanerne - men det er bare så forbandet, at det lige skulle være yndlingshønen :-\ Hvis nu ræven havde snuppet den, fordi jeg ikke havde fået lukket, så havde det også været forfærdeligt og jeg ville have været sur på mig selv! Men ligefrem at lukke den inde i en lufttæt fodertønde, hvor den har lidt en langsom død - det kan jeg næsten ikke holde ud! :'(
Helt ærligt, så håber jeg bare, at han har været så tilpas længe væk, at han ikke tager det så tungt. 3-årige drenges interesse for høns, er nemlig lidt som vinden blæser... Jeg er bare lidt bange for, at jeg lige i den her situation ikke slipper så let :-\ Suk...
-
Din stakkel :(
-
Idé.
Kan du ikke prøve om du kan skaffe en ny der ligner lidt den der kom af dage. Ligner den ikke helt er det fordi den har skiftet fjer. Og fordi du ikke har haft så meget tid på det sidste, skal den også lige igen vænne sig til menneskelig omgang.
Nogen der kan hjælpe med en høne?
Tanja har du evt et billede af den bortgangne.
Forum er til for at hjælpe, og trøste. *l
-
ÆV Tanja *t
Jeg tror ikke din høne har lidt, det har sikkert været mørkt, og så er den stille sovet ind.
-
Jeg har de skønneste fuldstændigt tamme araucanakyllinger der vil gøre alt for en godbid, men de er splash og jeg bor jo så langt væk.Jeg vil gerne donere en, men besværligt er det jo med mindre nogen skal ad sjælland til.
VH Gunni.
-
Mega krammer herfra *l *b *t *t
-
Idé.
Kan du ikke prøve om du kan skaffe en ny der ligner lidt den der kom af dage. Ligner den ikke helt er det fordi den har skiftet fjer. Og fordi du ikke har haft så meget tid på det sidste, skal den også lige igen vænne sig til menneskelig omgang.
Nogen der kan hjælpe med en høne?
Tanja har du evt et billede af den bortgangne.
Forum er til for at hjælpe, og trøste. *l
Det er en god idé, Erik... Men grunden til at familien er sendt i eksil, er at jeg sidder alene hjemme og skal færdiggøre en ph.d.-afhandling som skal afleveres d. 19. Derfor har jeg ikke rigtig tid til at køre efter en høne :(
Jeg håber jeg kan få lov at købe nogle høner af Carstens Blohms far, men de bliver så først hentet efter sønnike er kommet hjem. Jeg tror måske alligevel han vil gennemskue, at det ikke er den samme... Så måske er der også en proces i, at vi får nogle nye og han kan hjælpe med at gøre dem tamme. Det håber jeg :)
På lørdag får jeg en ny blå orpehane. Min søns tidligere ven, var vores blå orpehane, Günther. Han døde desværre også ::) og han glæder sig meget til at der kommer en ny hane. Så bare det, at der sker lidt andet, kan måske være med til at fjerne fokus.
Har lige ringet og fortalt historien til min ellers ikke-hønsesentimentale mand her til aften - der blev godt nok noget stille i den anden ende. Han blev også virkelig trist over det...
Jeg har de skønneste fuldstændigt tamme araucanakyllinger der vil gøre alt for en godbid, men de er splash og jeg bor jo så langt væk.Jeg vil gerne donere en, men besværligt er det jo med mindre nogen skal ad sjælland til.
VH Gunni.
Ej, hvor er du bare sød, Gunni *b
Jeg ville ønske jeg lige skulle på dine kanter eller kendte nogen der skulle den anden vej, men det gør jeg vist ikke...
Men nej, hvor er det bare sødt af dig *l Tanken varmer virkelig!
-
*t *t *t
Altså altså - jeg græder med dig. Hvor er det dog trist.
Det er jo et uheld som kun sker en gang for dig. Du vil sikkert om 100 år stadig glo ned i fodertønden inden du sætter låget på. Det bedste er nok, at det vil os der har læst din tråd helt sikkert også gøre fremover. Måske reddes der liv.
Kys til lillemanden, som skal lære at høns desværre bliver syge og dør. Det er bare så ærgerligt at det nogengange også er de bedste og sødeste det rammes. :-*
-
Det er bestemt meget trist. Tanja. Jeg tror nu ikke at den har lidt sådan som du bebrejder dig selv. Rent logisk, så er den faldet i søvn da låget kom på og der blev mørkt i tønden. Efterhånden som den har brugt mere og mere af ilten i tønden har den sovet dybere. Til sidst har iltniveauet være for lavt og den er "gået i stå". Den har jo netop været i stand til at fylde lungerne hele tiden og har ikke kæmpet som hvis der var væltet korn ned over den (som dem, der bliver kvalt i siloer).
Det triste er at det var din søns kæledyr. Men der kommer andre høns ("hanser"). Men jeg kan absolut godt forstå at du har det dårligt. Det er aldrig sjovt at volde dem man holder af sorg. Uanset hvor uforvarende det er. *t
-
Stakkels dig Tanja... kan sørme godt forstå dig... men du er nødt til at forlige dig med at sket er sket... men der kan gå rigtigt lang tid - inden det kommer ud af dit system - ikke at den er død - men tanken om hvordan.
Jeg gjorde noget frygteligt for mange år siden - mange uheldige omstændigheder - der dog ikke kan bortforklares med andet "end det gik for stærkt" - gjorde at jeg slog en stor kattekilling ihjel i min vaskemaskine. Den følelse der opstår i en når man finder ud af at DET er sket - og at JEG er skyld i det.. den er så modbydelig og selv om det er 7 år siden... så er jeg næsten manisk den dag i dag - inden jeg starter min vaskemaskine... trods det at vi slet ikke har katte mere - kun en hund på 85 kg ( og hende ville jeg nok ikke lige overse - hvis hun skulle stikke hovedet i vaskemaskinen ;)).
Så du kan tro at jeg føler med dig.
Jeg er ret sikker på at din dreng vil klare det bedre end dig - børn har en helt anden tilgang til de følelser ... heldigvis
men et stort trøstekram fra
Berit
-
Tak Berit, for den bekendelse *l - jeg kom til at grine ved tanken om din 85 kg. hund i vaskemaskinen ;D
Ja, jeg tror også jeg bliver ved med, i lang tid fremover, at have et lidt mærkeligt forhold til at stikke hånden ned i en mørk fodertønde... For slet ikke at tale om at lægge låg på den :-\
Men jeg bliver nødt til at dele, hvad der tegner til at blive en fantastisk afslutning på historien, med jer!!!
Gunni var jo så sød at tilbyde mig en af sine supertamme kyllinger. Efter lidt tids ærgelse over at Løgstør er meget langt væk fra Farum, så kom jeg til at tænke på at Allan, jo jævnligt kører til Sjælland og har hjulpet mig en gang før. Ydermere fandt jeg ud af at Allan og Gunni slet ikke bor så langt fra hinanden... Og tænk engang, det er lykkedes mig at overtale Allan til at hente to splash hønniker hos Gunni og tage dem med til mig næste gang han kører til Sjælland *h *h *h *h *h *h
Jeg kan slet ikke få armene ned!!!