Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Heidi NJ efter 28 August , 2010, 23:51
-
Tja nu troede jeg jo at efter sommerens tilførelse af høns og med lidt rod i sammenføringer, der ikke gik helt som planlagt, at jeg var fuldstændig afklaret og fast besluttet på det videre forløb. Ikke flere høns før til foråret. Byggeriet skal fremover komme før hønsene.
Hønsehus+gård 2 er under opførelse. Jeg har endda været så fremsyndet at der faktisk skal bygges to huse til samme gård således at hvis der i løbet af foråret skulle blive brug for at dele nogen ja så kan gården også deles i to. Planen er så at når byggeriet er færdigt så skal de nye og de gamle isa'er gå sammen i en. En hane til at styre dem er reserveret hos Walter til når der skal være store flytte høns dag. Mine landhøns med hane og mine små orper skal så gå sammen. Også er alt godt og det bliver jo rart når byggeriet er klart før høns kommer til....
Og i går fragtede jeg så lille Johanne ned til Yazmin og hendes glæde over den lille kønne høne (ja ja lidt skævnæbbet er hun da) rørte mit moderhjerte, og næste gang kan jeg nemt lokkes til at køre helt til Skagen efter en høne til hende ;D.
Min mand var lettet da han fandt ud af at alt det der hønsesnak bare drejede sig om en der skulle med op og kører, fordi der simpelthen er for langt at flyve fra Johanne ned til Yasmin. Desuden så er jeg vist kommet til at love ham efter købet af landhøns at jeg ikke KØBER flere høns i år. Så kunne man jo sige, men hov da kom da orpington høns - men det var jo min mor der købte dem til Hannah og mig, så jeg har ikke brudt mit løfte endnu. ;D
Men høne hentet og høne afleveret - Johannes far sagde godt nok den var stegt, men så måtte jeg jo gøre ham opmærksom på at så er lufthuller i kassen ikke nødvendige ;) - også videre sydpå ned til mor og hun har bare hybrider, så der bliver man ikke fristet ::)
Så fortæller hun at den ene høne er blevet skruk til trods for at jeg har sagt at det bliver hybriderne ikke! - så nemt kan man jo bare tilføje, men der er ingen garantier med dyr. Men det værste er jo så at min svoger gud hjælpe mig vil give den hormoner for at afskrukke den, fordi mor ikke lige orkede at have kyllinger igen og synes jo heller ikke hun skal ligge der og blive tynd. Må jo så underrette hende om at der er andre metoder til afskrukning.
OGSÅ pludselig sker det at en lille ide for lov at udvikle sig. Hannah har siden vi fik de første høns i januar ventet spændt på om ikke, der var en der havde lyst til at blive skruk. Hun har været lidt skuffet over at konstatere, at det først bliver til foråret vi kan forvente at komme i lykkelige omstændigheder.
I ved godt hvor det bære henad ikke...??
Tænke tænke...
Hvor kan jeg midlertidigt have plads til en lille skruk?
Hvor kan jeg få rugeæg fra?
Hvor sur bliver manden?
Opvejes en evt muggen mand af en lykkelige datter?
Svar på spørgsmål 1 er jo at en skruk ikke behøver så meget plads, de første 21 dage
Svar 2 er, at Walter kun bor små 8 km fra min mor og han var heldigvis hjemme. /o
Svar 3 - han bliver god igen...
Svar 4 - helt klart!
Min datters reaktion var ca sådan her ;D
Min mands mere sådan ::) Men ikke værre end at han hjalp med at holde lygten så jeg kunne putte hønen.
Så sur blev han ikke, for jeg har jo ikke brudt mit løfte om ikke KØBE flere høns. ;) Næste gang bliver restriktionen nok mere bredt formuleret. Men nu håber jeg at den lille høne ikke bliver afskrukket pga. flytningen, og vi så kan ligge lidt blandede landhøns/luttehøns/farverolles rugeæg under hende i morgen. Det bliver nok ikke en sove længe dag...
-
*g *g *g *g *g
Hønsefeber
-
Ja, man kan nemt ændre standpunkt!! ;D Vi skulle for et par år siden ikke have flere ænder... hvad går der nu i min have? 3 voksne ænder, 4 store ællinger, 2 små ællinger og 2 gæslinger...
-
Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ud af sengen i morges og over for at tjekke at skrukken stadig lå der. Det gjorde hun! Tilsyneladende fuldstændig upåvirket af flytningen. Jeg var over og kigge igen kl 14 og da lå hun der stadig. Så jeg løftede hende forsigtigt og fjernede de to æg hun fik i går og byttede ud med de 12 rugeæg.
Hun kiggede godt nok lidt på mig da jeg lagde hende i reden igen, som om hun tænkte hvor kom alle de æg nu fra. Men hun lagde sig forsigtigt ned over æggene og de æg der i første omgang ikke kom med ind under hende, trillede hun forsigtigt på plads.
Jeg er lykkelig! 21 dage er meget lang tid!
-
Tillykke /o jeg troede ikke på projektet da hybrider normal ikke ligger så fast at man kan køre så¨meget rundt med dem. <I <M *k
-
Dejligt /o
Har du set her til venstre for neden under "Hent Filer" ligger der et rugeskema, jeg bruger som regel dem, og skriver dato ind, så kommer man ikke så let i tvivl om diverse datoer.
Der står også noget om, hvordan kyllingen udvikler sig i ægget.
-
Hej Heidi
Sikke da en dejlig weekend du har haft :) Og tusind tak for at du ville komme med den lille Johanne til Yazmin, hun elsker den allerede :) Og dejligt at hilse på dig det håber jeg ikke bliver sidste gang, eller det gør det jo ikke du har jo en flaske vin og en plade chokolade til gode ;)
Hvilke rugeæg kom under hønen?
-
@ Marianne - nej det havde jeg ikke set. Tak for tippet.
@ Wanda - jeg synes også det var rigtig hyggeligt at møde jer. Jeg synes det er sjovt og spændende at komme ud og møde andre hønsefolk og se deres høns og gårde. Særligt dem her fra forum da man jo synes man allerede kender dem.
Med hensyn til rugeæg, jo så skulle det hele jo gå lidt stærkt, så jeg tog hvad Walter kunne fremskaffe her og nu. Alternativt så kunne jeg jo have ventet en uge, men så tålmodig var jeg ikke og var heller ikke sikker på hønen ville være, når hun nu også skulle flyttes.
Så det blev til 2 farverolles, 9 danske landhøns/lutte og 1 ubestemmeligt - måske var det fra den ene hybrid Walter har. De 4 af æggene kom fra køleskabet, så dem er Walter og jeg lidt spændt om bliver til noget.
-
Godt at have hjælpsomme hønsemennesker omkring sig /o
Min "sjove" far (tøhø ;)) og mor gik helt i spåner over billedet af Yazmin og lille Johanne. Så alt er godt :).
Ja sådan kan det gå, jeg skulle selv bare ud og hente to orpe hønekyllinger til at lægge æg- og endte jo med at få en hanekylling med også. Så nu er jeg vel i princippet kommende orpe opdrætter selvom det bestemt ikke stod på programmet ::) ;D.
Nuttede er de nu, de små gule.
Hold os opdateret med ruge projektet /o
-
-held og lykke med rugerriet
Jeg kan lige tilføje at jeg "lånte" en Skruk Hybrid i foråret. Hun klarede det fint...
Venligst Mikkel.
-
He, he. Det kender jeg alt til. Alt går op i høns!
Måske burde der være en modsvarende side til denne, hvor alle de stakkels ægtefæller, der ikke, er ramt af hønsefeber, kan få afløb. <:
En ægteskabelig krise kan meget vel starte en fredag her i huset, hvis jeg har hønseri på programmet ::)
Min mand er ved at kaste op, bogstaveligt talt, når han nærmer sig hønsgården.(lugten)
Men han stiller nu frivilligt op, ligesom jeg stiller op til hans jagtfortællinger, jagtmiddage, bæren rundt på jagtstiger, udrugning og pasning af fasaner mv. ;) Quid pro quo!!!!!
Men begrænsning er jo en kunst, som jeg har svært ved. Så det kræver nogle ændringer af hønseriet, i ny og næ!
Så en hønsefri weekend er der langt i mellem *f
-
Det er bare det bedste at være blevet 1. gangs kyllingemormor! ;D
Sådan en tidlig kold lørdag morgen hvor man skal over og lukke høns ud -så kigger man selvfølgelig lige til den "stakkels" ensomme skruk. Det pipper lidt og der ligger sørme et æg i to dele og pludselig har hun et hoved i bagenden og lidt efter et ekstra i forenden - og det er jo kun dag 20! Hjælp hvor er mit kamera!
Nu har jeg så problemet!
Jeg havde håbet på at det nye hønsehus kunne nå at blive færdigt, men det er det altså ikke blevet. Hun ligger derfor i en gammel hesteboks, der blev hun lagt fordi hun så ikke oven i flytningen ikke skulle forholde sig til en masse nye høns også. Men problemet er at kattene sagtens kan komme indtil hende. Jeg har ikke tillid til at de vil lade kyllingerne være i fred!
Hvad er bedst?
1) Lade hende ligge og forsøge at skærme hende og kyllingerne med noget tråd rundt om. De kan ikke komme ud i det fri og får ikke meget plads at bevæge sig på - meget lidt faktisk.
2) Flytte hende i hønsehuset til de store kyllinger (4-5 mdr) (kyllingerne skal gå sammen med en del af denne flok senere) evt. med afskærmning? Pt er døren fra hønsegården til haven åben, men jeg føler mig nødsaget til at lukke den (igen af hensyn til katteangreb).
3) Flytte hende over til de to "gamle" sure tanter. De har et midlertidigt sted i en gammel boks hvor de så kan gå gennem laden og ud af porten til haven. De to gamle er stort set ikke i "huset" andet end for at sove og lægge æg. Men så er eneste ude mulighed for kyllingerne igen i haven og der er langt derud, med en del forhindringer undervejs, også er der igen et katteproblem.
Kattene gør ikke de store høns noget, det har vores tidligere hane sørget for at fortælle dem er en dårlig ide!
Jeg tror jeg er mest til mulighed 2 eller 1. Problemet med 1 er at jeg ikke er sikker på at jeg kan skærme dem godt nok for katten og denne mulighed er uanset meget kortsigtet, da de ikke vil kunne få ret meget plads. Problemet med 2 er at, så bliver der godt nok mange dyr i huset/gården til det nye bliver bygget. Og det er en særlig udfordring hvis jeg er nødt til at lukke ud til haven. Jeg håber det nye bliver færdigt i løbet af næste weekend evt. den efterfølgende.
Noget andet er kan jeg overhovedet risikerer at flytte hende midt i klækkeprocessen? Hun har taget den oprindelig flytning fra min mor til mig med stor sindsro og hun har også fint fundet sig i at jeg to aftener i træk rodede rundt med hende og æg for at lyse.
Vi er ikke hjemme i morgen det meste af dagen (min "onde" svigermor har inviteret til fødselsdag lige midt i klækningen - hvem gør dog det?! ;D) og mandag står den på arbejde. Så jeg synes det er for længe at vente til alle æg er færdigklækket med at gøre noget. De første kylllinger finder vel på at bevæge sig rundt inden de sidste er ude af ægget?
HJÆLP!
-
Jeg tror ikke du behøver at være bange for kattene, de har stor respekt for en skruk, for hun kan i den grad være frygtindgydende <B <B <B
Jeg ville lade dem ligge.
Kyllingerne render heller ikke rundt inden skrukken giver dem lov, allerhøjst lige ved siden af hende, for at spise og drikke. Skrukken vil nok gå af reden når de sidst klækkede er omkring et døgn gamle.
Tillykke med dem <I og held og lykke <P <L <L <L <L
-
Enig med Marianne! Jeg tror ikke du behøver være nevøs for kattene. Du kunne evt. lave et skjul til hende, f.eks. en gammel trækasse som du lægger ned, hvor hun tage kyllingerne med ind, så kan kattene ikke komme til hende fra alle sider og hvis de skal forbi mutter for at komme til kyllingerne, så skal de nok betænke sig.
Alternativt, så kunne du holde kattene ude af stalden...?
Stort tillykke, god fornøjelse og held og lykke med dem <I <I <I *p *p *p *o !a
-
Tak for svar.
Jeg har ladet inde ligge. Hun har rede i en gammel kommode, hvor der er et skab, her ligger hun på nederste hylde. Så hun er beskyttet fra kattene fra alle sider på nær en. Jeg har taget en af de store skuffer og savet halvdelen af den ene ende af, således der stadig er en kant tilbage. Den ende der nu er lidt lavere har jeg vendt op mod reden og fyldt skuffen op med sand, så rede og sandet er i samme niveau. Nu kan kyllerne så gå fra reden og ud i skuffen, hvor foder og vand står. Vandet står helt oppe mod reden og jeg har desuden sat en lille underskål med kanarieblanding helt ind til kanten af reden.
Jeg har taget en rulle tråd og sat rundt om hele kommoden og skuffen, så der er lidt plads foran også. Jeg har lagt tråd ovenover, så tror ikke kattene kan komme ind til hende. Hun virker absolut ikke særlig arrig hverken overfor mig eller kattene, når de har været forbi hende i rugetiden. Kan selvfølgelig godt være hun ændrer holdning til kattene hvis hun føler kyllingerne truet, er bare bange for det kunne blive en kylling for sent.
Det er desværre ikke muligt at holde kattene ude af staldbygningerne. Det er udekatte og det er derfor deres eneste mulighed for at søge ly for vind og vejr.
Også fik jeg da taget et par billeder af den ene generte kylle, mens jeg nu alligevel forstyrrede hønemor lidt.
-
Hej Heidi
Stort TILLYKKE kan du se hvad det blev for racer den man kan se på billedet ser ud til at være landhøns/lutte er der kommet noget ud af køleskabs æggene. *y <M <I /s
-
De to der var klækket fra morgen af er helt klart landhøns/lutte kyllinger. Der lå et par halve skaller i yderkanten af hønen, så dem fjernede jeg for hende. Men der var ingen af dem der var fra køleskabet. Det ene af de 4 køleskabsæg fjernede jeg efter jeg havde lyst fordi det ikke var befrugtet.
Hertil aften da jeg var ovre og lukke for hønsene kunne jeg se at der var kommet endnu en kylling, den var helt gul (eller i hvert fald forreste halvdel af den, resten var gemt under hønemor og den så umiddelbart lidt større ud. Jeg har ikke løftet hønen, så jeg kan se hvor mange der er udover de tre jeg har set stikke hovederne ud. Vil undgå at forstyrre hende og klækningen for meget. Selvom det er svært at holde snitterne væk. Den gule kylling må endte være en farverolles eller fra det æg, der var lidt mørkere.
Jeg vender tilbage med en mere fyldestgørende opdatering på antal, arter og køleskabsæg så snart jeg ved mere.
-
Hvis man er gode venner med sin skruk, kan man også lade hånden glide ind under hende, og fiske en kylling, evt. æggeskaller eller æg ud.
Det gør jeg med mine. :D
Det bliver spændende at høre, hvad du får ud af det alt i alt.
-
Jeg er meget gode venner med skrukkemor. Hun "knurrer" lidt af mig hvis jeg rører hende men kan sagtens få lov at røre kyllingerne og stikke hånden ind under hende. Men jeg forsøger at undgå at "misbruge" hendes tillid dvs ikke forstyrre hende for meget. 1-2 kig om dagen må være nok til at tøjle nysgerrigheden!
Men status er at de 2 farverolles er klækket, samt det æg der sandsynligvis er fra Walters hybridhøne, samt 4 landhøns/lutte. Der ligger nu 2 uklækkede landhøns/lutteæg tilbage i reden. I formiddags var der et rimeligt stort hul på det ene, men hertil aften var de stadig begge ikke klækket. Men det er kun dag 21 idag, så de kan jo sagtens nå at komme i morgen også - siger alle I kloge hønsefolk <E Og hønemor har i hvert fald ikke givet op endnu.
Så mon ikke der er en der skal op lidt før i morgen, så hun kan nå at kigge under hønemor inden hun skal på arbejde. Hvornår skal vi have indført kyllingebarselsorlov her i landet? ;D
-
Er kyllingebarselsorlov ikke indført ::)
*g
Og jo, du skal tidligt op imorgen. Det er jo mandag ;)
-
7 dejlige lækre dunbolde blev det til ;D
-
Tillykke med dem, de ser fine ud. <I
-
Tillykke /o