Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lisbeth efter 06 August , 2010, 20:46

Titel: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: Lisbeth efter 06 August , 2010, 20:46
Jeg er en heldig ny hønsseejer. Har købt 1,2 gule/sortsømmede superflottee Orpingtonner som går i ny hønsegård. Kunne nu godt tænke mig også at få et par silkehøns, men er det nu klogt??? Vil Orpington hanen med tiden pare sig med silkehønsene??? Kan det lade sig gøre at have en Orpington hane og en Silkehane gående sammen???

Glæder mig til at høre fra jer
Mvh Lisbeth
Titel: Sv: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 August , 2010, 21:19
Velkommen på forum, Lisbeth  :D
Silker er jo ret små, så du kan risikere at at orpingtonhanen skader dem, hvis han forsøger at træde dem.
Måske kan du have to haner i samme hønsegård, men det er ikke givet.
Men du kan jo gøre som så mange andre af os: nemlig have to gårde  /o
Titel: Sv: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: Susanne efter 06 August , 2010, 21:59
Jeg er helt enig med Marianne.

Det er et risikabelt projekt - uanset hvilken "model, du vælger!

At føre to forskellige haner sammen gir som regel blod og mange skrammer, og selv om det så skulle lykkes, ville du stadig risikere, at orpingtonhanen ville træde silkehønsene.

Håber, du har mulighed for at dele hønsegård og -hus op i to. Det ville løse alle problemerne - og samtidig give dig mulighed for at nyde begge dejlæige racer
Titel: Sv: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: pilegaarden efter 06 August , 2010, 22:18
@ Lisbeth.

Du finder kun ud af det ved at prøve.

Jeg har læst hvad både Marianne og Susanne har svaret, og kan dertil sige at det kan lade sig gøre i nogle tilfælde uden problemer.

Ud af de høns jeg har beskrevet i min profil er pt 1.4 vildtfarvede silkehøns holdt i et separat aflukke. Dette ikke pga ufred eller store haner der træder små høner, men udelukkende for at lave lidt rene kyllinger på de vildtfarvede silker.

Resten af flokken går sammen. Det betyder at 1 New Hamshire, 1 Orpington og 2 silkehaner deler gård, hus og damer.
Titel: Sv: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: ina..... efter 07 August , 2010, 00:01
Jeg har i flere år haft orpington og silkehøns, der skete aldrig mine silkehøns noget, og jeg fik skønne sjove fantastiske pophøns ud af det, altså fjer og fodfjer og top på hovedet, en passende størrelse til at ruge mange æg, og silkehønens fantastiske talent for at ruge, gode kyllingeførere, og ikke mindst et godt temperament.
Jeg kan kun tale godt om kombinationen, men jeg skal ikke kunne sige om det på sigt skader den meget lille høne i forhold til den meget store hane, det er bare min egen erfaring at det kan gå godt, og man kan jo tage hanen fra når foråret er omme.
Titel: Sv: Orpington- Silkehøns - kan de gå sammen????
Indlæg af: Lisbeth efter 07 August , 2010, 15:00
TUSIND TAK for at øse ud af jeres erfaringer. Det ender nok med at jeg prøver, om ikke andet må jeg lave om på hønsegården.

Mvh Lisbeth