Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Firefighter efter 05 August , 2010, 22:51
-
Som helt nybagt hønseejer kom jeg hjem med en hane og 6 høner i går eftermiddag og bar kasserne med hønsene direkte ind i hønsehuset, så hønsene med det samme blev introduceret til deres nye hjem.
Pladsen var lidt trang, for begge mine børn og jeg selv stod forventningsfulde i hønsehuset og betragtede hønsene der, efter lidt betænkningstid, hoppede ud af kasserne. 5 af hønerne valgte at klumpe sig sammen i en redekasse fjernest fra os. Den sidste høne valgte den anden redekasse, da den umuligt kunne presse sig ind hos de 5 andre. Hanen valgte at lægge sig ind på en halmballe under redekasserne. Det virkede ikke unaturligt - tænkte vi. De skal lige vende sig til os og deres nye hjem.
Men da de så blev lukket ind for natten i går aftes, valgte de 5 høner igen samme redekasse, den sidste høne den anden redekassen, og hanen halmballen. Der lå de i morges, da vi åbnede igen, og nu igen til aften, da vi gennede dem ind i hønsehuset igen. Dette på trods af 3 m god siddepind lige ved siden af... Vanehøns måske... :)
Kan/skal jeg gøre noget aktivt, for at få hønsene til at sidde på siddepinden, eller skal jeg bare se tiden an ??? Kan forestille mig, at redekassen hurtig bliver noget ulækker.
Gode råd er meget velkomne ... /o
-
Tillykke med dem ;)
Prøv at sætte dem på pind om aftenen, evt når det er blevet mørkt, gør det i et par dage og de vil nok bruge pinden derefter. :)
-
Det er Isa Warren.
Jeg prøver rådet med at placere dem på siddepinden, men tvivler på, at de bliver siddene. Den ene har gerne flyttet sig, mens jeg rækker ud efter den næste... :D
-
Lad dem selv vælge hvor de vil tilbringe natten.
-
Jeg vil heller ikke have mine i redekasserne, for æggene bliver møget fuldstændig til, idet de laver i kasserne...
Jeg har sat mine på pind hver aften i nogle uger, og til sidst vælger de gerne selv pinden. Gør det evt. efter det er blevet mørkt, så plejer de at blive siddende :)