Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Helle K. efter 10 Juli , 2010, 13:56
-
Min dejlige høne Lille Hvide fik fred her til morgen :'(.
Solen skinner..det er sommer og ferietid....og jeg er hamrende ked af det :'( :'(
Lille Hvide blev syg i marts måned...meget syg og tabte en trediedel af sin vægt. Hun kom til dyrlæge og fik en Baytrilbehandling for kirtelmaveinfektion. Behandlingen virkede øjensynlig kanon hurtigt, og jeg var lykkelig den morgen, hun var den første til at fare ud af huset og i gang med at spise. Hvide så ud til at trives igen...og hun tog 500 gram på!!!!!...på kort tid. Æg kom der ikke mere, men skidt med det. Hun havde det godt. Hun har nydt sommeren, solbadningen og sandbadende i riiigt mål indtil for en lille måned siden...så var den gal igen og hun blev langsom og træt...og tabte sig. Jeg tog hende fluks til dyrlæge igen inden vi kom lige så langt ud, som sidste gang...men ak, ak...antibiotikaen havde ikke nogen effekt i positiv retning, selv under kuren gik det tilbage for hende. I samråd med dyrlægen prøvede vi derefter Ronaxan behandling i 9 dage, men nej...de sidste tre dage har jeg måtte made hende med sprøjte og i går kom hun slet ikke ud af huset, og vandet måtte også gives med sprøjte. Min dygtige dyrlæge kom forbi i aftes og gav hende en indspøjtning med et stærkt virkende antibiotika, men i morges valgte jeg at sende hende til hønsehimlen, for her har hun lidt nok.
Mine dyr har meget høj prioritet og jeg ville forsøge alle muligheder inden tanke om aflivning kunne komme på tale, og jeg mener, at vi prøvede alt, men hun kunne ikke mere.
Føj, føj...hvor er jeg ked af det :'( :'( og I må såmænd gerne ryste på hovedet af det, men jeg bruger så megen tid sammen med mine små fjerting og holder så frygtligt af dem.
For et par timer siden ringede dyrlægen for at høre, om injektionen havde virket. Da jeg jo kunne fortælle ham, at det var slut, ville han meget gerne have lov til at hente Hvide og obducere hende i dag. For som han sagde: "da du kom i konsultationen med en høne, måtte vi til at læse lærdom op..vi vidste intet!". Så nu bliver Lille Hvide obduceret, og vil forhåbentlig kunne hjælpe de brave dyrlæger til at få viden om, hvad der egentlig var galt med hende, og hvorfor behandlingerne ikke virkede og hvorfor der ikke var noget at se på de røntgenbilleder, som blev taget af hende. Stor tak og respekt til min dyrlæge /o
I aften kommer Lille Hvide hjem igen, og så skal hun begraves dybt under hendes elskede støvbadested.
Jeg undskylder denne sentimentale smøre, men jeg har brug for at få det på skrift.
God weekend alle sammen
-
Åhhhhr... - det var en trist sag.. Men det er aldrig fjollet at føle sorg over selv en høne..! lille Hvide har været et levende lille væsen som sikkert har bragt mange hjertelige stunder og som er blevet passet og elsket.. Det er klart der er et hul der smerter!
Håber vi får at høre hvad dyrlægen fik ud af det!??
-
åhr det var trist. Men som du selv siger, kæmpede du alt, hvad der kan kæmpes for Lille Hvide, og du fik selv lov at sende hende afsted til hønsehimlen. Stor krammer på denne sorgens dag.
-
Du skal bestemt ikke være flov over at handle og reagere som du gør over din høne. Når vi har dyr i vores varetægt, er det vores pligt at gøre, hvad vi synes er bedst for dyrene. At vi derudover faktisk også holder af dyrene, er jo bare naturligt og skønt! Det er jo det sorgen der viser at vi har elsket dyrene.
-
Hund, kat, hest eller høne, vi har alle vores helt specielle interesser, og der skal være plads til at vi sørger over forskellige ting. Stort kram til dig, det må ikke have været sjovt at skulle aflive, når du havde det sådan. Flot at du kunne gøre det *l
-
Ingen hovedrysten herfra.
I stedet et knus til dig *t
-
:'( *t
-
Øv øv, det var trist. Men hun har haft et godt liv til sygdommen tog over.
<P *l *t *t
-
Hej Helle
Hvor er det trist :'(
Jeg mistede selv en skildpadde i vinters, så jeg ved hvordan du har det...
Jeg føler med dig.
-
Frygteligt! Nogle dyr rører os altså mere end andre.
-
*t
-
Trøste kram til dig fra mig. *b
-
<F
*t *t *t
-
Øv, det var da trist for dig og lille hvide, og hvor er det rørende at du har taget dig så meget af hende og også bragt hende til dyrlæge. Jeg selv ville have gjort det samme, og jeg har såmæn også kørt et par gange sådan ca. 50 km mindst, med en høne i kurv på forsædet. Og første gang en af mine høns var syg, blev hun aflivet humant og derefter obduceret, fordi netop dyrlægen også selv har interesse i det. Så du skal ikke flove dig over at have hjertet på rette sted, og gu gør det ondt når vores kære høns, hunde, fulgle, katte, pindsvin, osv får det skidt og ikke står til at rede. Sidst en af mine høns var syg græd jeg utrøsteligt, for man aner jo ikke sine levende råd. Jeg håber du kommer dig:-) Kram fra Pia