Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Gåsepigen efter 10 Juli , 2010, 07:03

Titel: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 10 Juli , 2010, 07:03
Hm, med fare for at stemple mig selv som den ultimative særling, vil jeg høre, om nogen kender til en transporttaske, man kan have en gås med i?

Keld er enegås og følger derfor med mig alle vegne. Alle vil altså også sige i Netto, på posthuset, biblioteket osv. Han elsker at køre i bil, sidder i bunden ved passagersædet og hygger sig med vand og græs. Da han var mindre, var det ingen sag at tage ham med i hånden, men nu er han ved at nå en størrelse, hvor det ikke længere er praktisk.

Derfor er jeg på udkig efter en blød, luftig skulderbæretaske med fast bund og netsider, som han kan sidde i - helst med mulighed for at have hovedet ude. Jeg har ledt både i dyrebutikker og på nettet, men alternativerne lader til at være enten bløde, polstrede tasker til frysende hunde eller store netskrumler med stativ, som er kuffertagtige og meget uhandy.

Er der nogen, der kan henvise til en egnet taske? Den skal være til at vokse i, for han bliver jo snart rigtig stor. Den skal absolut også være lavet af net, så han ikke får hedeslag.

Jeg har prøvet en enkelt gang at efterlade ham i bilen i et par minutter, og da gik han helt i panik - forståeligt nok. Og det bliver lidt omstændeligt at skulle skaffe gåsesitter hver gang, jeg lige skal et eller andet.

Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Storm-Olsen efter 10 Juli , 2010, 07:56
Du har da reddet dig et alternativt problem.
Er han en helt normal gås - fysisk altså? For så bliver han da tung at bære på. Jeg tror personligt, at jeg ville starte alene-hjemme-træningen.

Du skal jo også have en vaskbar bund - for jeg går ikke udfra, at Keld er renlig?
Jeg er bange for, at det er, som du siger - enten varme tasker eller stive stativer med net..

Der foresvæver mig dog noget om, at jeg engang har set noget i stil med det, du beskriver. Det ar bare lyserødt.

Jeg leder sammen med dig!
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Susanne efter 10 Juli , 2010, 08:50
Enig med Søren  :D
 
Min første tanke var osse lige, at du er lidt småskør, men egentlig er det ret befriende at møde nogen, der tænker anderledes.

Og jeg kender da nogen stykker, hvis image ville blive kraftig forbedret, hvis de havde en tam gås med sig i en skuldertaske når de f.eks skulle stille op foran tv-kameraet og forklare regeringens  nedskæringspolitik - hehe  :D
 
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: frida efter 10 Juli , 2010, 09:58
 *g Hvor er jeg lykkelig for at der findes mennesker som mig. Jeg har godtnok ingen gås, men jeg kunne sagtens finde på at gøre som du gør /o
Herlige par. Jer gad jeg gerne lære at kende /o!
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 10 Juli , 2010, 10:09
He-he, jeg foretrækker nu selv "excentrisk" frem for småskør...  ;)

Jeg ved godt, han bliver en tung basse på 4-5 kg, men til den tid er han nok også klar til at blive mere alene-hjemme-trænet.

Farven på tasken er ligegyldig; selv om lyserød ikke lige er min yndlingsfarve, så har man vist på forhånd opgivet al trendiness, når man ankommer med gås.

Og nu bærer jeg vist ved til et i forvejen flammende bål: Keld er selvfølgelig ikke renlig, men han har ble på, når han er indendørs. :o Den består af en sele med en pose under kloakken, hvor man kan fylde absorberende materiale i. I øjeblikket er det et halvt af faktas billigste bind, men han avancerer nok snart til et stykke babyble.

Selerne er købt via nettet i USA. Jeg fik ideen, da jeg så et youtube-klip om gåsen Valentino. http://www.youtube.com/watch?v=z7QdfsabSCo&feature=PlayList&p=D2993C6DD2E7735A&playnext_from=PL&playnext=1&index=33 (http://www.youtube.com/watch?v=z7QdfsabSCo&feature=PlayList&p=D2993C6DD2E7735A&playnext_from=PL&playnext=1&index=33)
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Pjaltenborg efter 10 Juli , 2010, 10:19
Åh GUD altså hvor NUTTET !!!

Tanken ligger mig skam slet ikk fjernt ..men ville nok kræve jeg hverken havde børn eller andre dyr.

Jeg ville dog med tanke på hans størrelse senere hen tænke i rejsetaske. han kan jo ikke være alene hjemme hvis du skal væk i længere tid. Jeg har så også en ide om at hvis du skulle træne ham i at være alene hjemme skulle du ha´gjort det fra starten ...måske han er så menneskepræget nu at han aldrig lærer det ? Gær er jo flokdyr og trives heller ikke alene som voksne.

Derfor tænker jeg mere de der indkøbsrulletasker (hvad sytten hedder sådan nogle ???)

sådan en ...måske lidt ombygget .. vil da passe i størrelsen ..aflaste dig ..give dig frie hænder og også kunne indeholde andre ting i sidelommer osv ?

Altså egentlig bare en alternativ klapvogn ikk. Bare mindre.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Pjaltenborg efter 10 Juli , 2010, 10:23
http://www.onskebasen.dk/shop/carrycruiser-fra-reisenthel-1815p.html

Bare et eksempel ?
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Ankerine efter 10 Juli , 2010, 10:59
Ja, den er da ikke helt dum, den carrycruiser. Men en almindelig klapvogn kan vel også bruges. med et vaskbart tæppe underst og en sele til Keld. Helt ærligt, jeg kunne også finde på det. Men måske burde Keld have en gåse-legekammerat?
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: bjyrka efter 10 Juli , 2010, 12:55
Jeg synes ideen med klapvognen er suveræn,der kan jo også blive plads til hans frue,og hvis de begge bruger ble indendørs har de jo smugtrænet lidt hvis der kommer små.

 Vi skal som ikke være halvskøre for at være her,men det hjælper og er sjovt

                          Vh Niels uden bæresele til gæssene
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: bullstar efter 10 Juli , 2010, 13:38
Kan den lille gås ikke lære at gå selv, i en snor som en hund? men det er måske for utrygt for den at rende rundt på gulvet i netto mellem ben og indkøbsvogne???
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Pjaltenborg efter 10 Juli , 2010, 14:16
En alm klapvogn kan ikke lige tages på skulderen ...som de skriver den der carryting kan. Der er så ikke net i siderne ..men måske der findes andre modeller.

Måske har jeg også bare alm antiparti for klapvogne da jeg selv har slæbt på rigelige af den slags i tidens løb.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: ina..... efter 10 Juli , 2010, 14:29
Her må jeg melde pas, Jeg synes besemt ikke det er nuttet, og jeg ville hvis det var mig, hvad det heldigvis ikke er, straks sætte Keld ud på græsplænen hvor han høre hjemme, og give ham en arts fælle som han kan være alene hjemme med.
 Gæs er ganske rigtigt flokdyr, og ingen mennesker kan være hans flok, han har bare ikke noget valg.
Mine to gæs er tamme, men lever ude i haven med badebasin og foder, med retten til selv at vælge hvor meget græs de vil æde, og det mener jeg er betingelsen for at have et dyr der stort set lever af græs.
At give en gæsling ble på og slæbe den med i byen i en taske tangere dyreplageri, og hører ingen steder hjemme, køb en hund i stedet, den vil elske dig.
Undskyld min kedelige mening.

Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Anne Vibeke efter 10 Juli , 2010, 15:45
Jeg kommer til at tænke på gåsen, Betty. Hun bor langt ude i den Australske bush hos en sød familie. Vi besøgte dem for nogle år siden, og Betty var den første til at modtage os på gårdspladsen.

Hun gik frit over alt, dog ikke inde. Familien viste os rundt på deres kæmpe farm, men det var Betty der førte an. Da vi nåede en bakketop, sagde manden "Flyv Betty, flyv!". - Og Betty løb alt hvad hun kunne, med hendes ret så buttede kop, og formåede at lette halvt nede af bakken.

Vi kunne følge hende langt nede i dalen, hvor hun landede på en lille sø, hvor der var vilde gæs og mange sorte svaner. En time efter kom hun tilbage, fik lidt kærlige klap og gik derefter ind i hendes hus og lagde sig til at sove.

Jeg har siden drømt om at have en tam gås, men ville aldrig kunne give den de rigtige forhold . For, at lade den gå med ble, synes jeg er lidt langt ude.....og muligheden for at møde artsfæller må da være et must!!!
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: bjyrka efter 10 Juli , 2010, 15:54
Selfølgelig har Ina ret,det er  da skngrende skørt,men jeg mener nu også de fleste indslag har haft en undertone af dette.

Omvendt hvis gåsepigen har et godt liv med det,tror jeg sgu egentligt gåsen har det bedre hos hende end hvis den pruducrede poire gras i France,

                                     Vh Niels
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Anne Vibeke efter 10 Juli , 2010, 19:56
@ Niels - Vi skal da være opmærksomme på, at det ikke er laveste fællesnævner der sætter grænsen for, hvilke vilkår der er acceptable for dyrevelfærd.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 10 Juli , 2010, 23:38
Tja, jeg vidste godt, det ikke er så anerkendt at rende rundt med en gås. Den virker nu til at trives og hilser ivrigt på de øvrige kunder i butikken. Gæs er nysgerrige dyr, der godt kan lide et lille eventyr i trygt selskab. Jeg tror til gengæld ikke, han ville bryde sig om at sidde i en rullende kuffert/trolley/klapvogn.

Forslaget om at anskaffe en hund i stedet for forstår jeg ikke, når argumentet er, at gæs er flokdyr. Det er hunde da bestemt også. De ville sikkert også synes det var sjovt, hvis man kun anskaffede dem i større flokke, købte sig noget skov og slette og lod dem rende rundt og jage. Men det er vist alment accepteret, at en hund kan trives udmærket i menneskeligt selskab, og det tror jeg også en gås kan.

Nu er jeg jo heller ikke på farten 24-7, så der er masser af tid for Keld til at spise græs.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Susanne efter 11 Juli , 2010, 09:29
Hej Gåsepige  :D

Nu har du  heller ikke bedt om en vurdering af, om det er ok at holde en gås som du gør. Det har du selv vurderet, og det står du inde for  /o

Du bad om råd til en bæretaske. Håber du fik lidt hjælp - men der er nok ikke så mange erfaringer på det område.

At mange har en mening om det og gerne vil fortælle dig, hvad du i stedet burde gøre er bare almindelig "alt-hvad-der-er-anderledes-skal-kommenteres" - adfærd . Ret udbredt hos menneskeracen.

Du er sikkert vant til det og retter dig tydeligvis ikke efter det.  Respekt for det - sålænge dit dyr ikke lider overlast - og det ser det bestemt ikke ud til.

Held og lykke med løsningen af bære-tasken  :D

Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Christina efter 11 ſeptember , 2010, 21:06
Hvordan går det med gåsen nu? :) Er de blevet større, og fandt du en taske? :D
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 11 ſeptember , 2010, 21:56
Troede dælme det var en aprilsnar.....
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 11 ſeptember , 2010, 22:11
Jeg synes en gås er et langt bedre kæledyr end f.eks. en grå jaco eller ara :) og det lyder jo til at Kjeld lever et fantastisk liv sammen med gåsepigen /o.

Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 11 ſeptember , 2010, 23:49
Jeg fandt et stort indkøbsnet fra Jysk, som fungerede en tid. Men Keld er jo blevet enorm - og har sin egen mening om, hvordan han vil transporteres. Nu sidder han for det meste i indkøbsvognen, når jeg handler. Men hvis der ikke er så mange mennesker, går han ved siden af mig.

Jeg har heldigvis et par fantastiske gåsesittere i nærheden, så han leger tit i deres haver, mens jeg køber ind.

Han har været med på familiebesøg i Nordjylland, hvor vi mødte et par andre gæs. Dem var han ikke synderligt interesseret i. Til gengæld var han helt vild for at deltage, da genboen holdt havefest. Han prøvede at gå gennem hækken over til dem -  han elsker, når der er mange mennesker forsamlet.  /2

Han er stadig venlig over for alle, vi møder; hilser dem højlydt og længe. Dog bliver han nervøs, hvis fremmede kommer for tæt på for hurtigt. Endnu har han hverken hvæset ad eller bidt efter nogen. Jeg krydser fingre for, at det fortsætter sådan.  *k

Han genkender sine gåsesittere og stormer dem begejstret i møde.  *o Sommetider vil han ikke med hjem, og så må han enten bæres eller lokkes med godbidder (kattemad).

De oprindelige planer vedrørende gåsesteg på julebordet er revideret en anelse. Han kommer snarere til at sidde med ved bordet... Så nu er jeg ved at grave ud til en stor svømmepøl til ham - 2 x 2 meter, og 60 cm. dyb. Han var i sommerhus ved Limfjorden, og selv om han blev lidt skræmt af brændingen, var han helt vild med at svømme. Jeg glæder mig til at se ham i poolen!
!l

Han sover stadig i sengen - lige nu står han og råber på mig, så jeg kan løfte ham derop.

Jeg vedlægger et par billeder.



Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Ankerine efter 12 ſeptember , 2010, 02:55
Nej da, hvor er han sød!
Det er da en alternativ gåsedunsdyne :D. Da vi havde gæs, havde jeg det indtryk at der konstant kom brugt græs ud af dem. Hvordan klarer I det om natten?
Vi havde en palleramme med et stykke kraftigt plastik som "gåsebad". Det var lige til at  tømme og spule. Det aflastede vandhullet en del. Fortsat god fornøjelse med ham.

Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Marianne Vedel efter 12 ſeptember , 2010, 07:34
Han ser dejlig ud *p
Ikke så sært at han ikke var interesseret i de andre gæs, for han tror jo, han er et slags menneske, og slet ikke en gase.  :D
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 12 ſeptember , 2010, 08:57
Da vi havde gæs, havde jeg det indtryk at der konstant kom brugt græs ud af dem. Hvordan klarer I det om natten?

Hehe, jeg elsker udtrykket "brugt græs"! /o Keld har ble på indendørs - en sele med en slags pose under gumpen. I posen ligger der en halv babyble. Han er flink til at vække mig ved halv fem-tiden, når bleen skal skiftes, og for en sikkerheds skyld ligger han normalt på et stykke vådliggerlagen.

Selen har jeg købt over nettet i USA.

Her ligger han og hygger i sofaen:
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Christina efter 12 ſeptember , 2010, 09:11
Han ser ikke ud som om han mangler noget! :D Han er da bare for kær! Dejligt at han snart får eget bassin! *h

Han må være verdens mest forkælede gås! Tror ik der er mange gæs, som får lov at sove i opvarmede isolerede rum, eller gå ind og ud af huset, som det passer dem! :D
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 12 ſeptember , 2010, 09:47
Tror ik der er mange gæs, som får lov at sove i opvarmede isolerede rum

Opvarmet og isoleret klarer han nu helt selv.*f

I juli var der faktisk alt for varmt for ham, så jeg måtte lægge køleelementer under ham i sengen. Det kølige gulv var han ikke tilfreds med - han stillede sig klynkende med hagen på madrassen og næbbet under dynen - så han røg op på køleelementerne i stedet, hvor han straks lagde sig til rette med en tilfreds kvidren.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Tanja S.B. efter 12 ſeptember , 2010, 10:41
Det er simpelthen en fuldstændig forrygende historie! Hvor er han da bare sød *p
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 12 ſeptember , 2010, 11:21
Det er simpelthen for sjovt det her ;D i guder hvor er jeg vild med Kjeld /o
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Lene Lestat efter 12 ſeptember , 2010, 11:57
Om det er rigtigt eller forkert, det vil jeg ihvertfald ikke være dommer over for. Personligt ville jeg dog ikke gøre det, mine gæs bor i søen.

Men Keld trives og det er hovedsagen,  /o især senge - og sofa billedet er jo herligt. Om Keld savner artsfæller er der ingen der kan vide noget om, kun Keld.

Dyr kan tilpasse sig til en masse forhold.

Det svarer vel til at folk har en enkelt tam fugl af en eller anden slags.....

Men gæs er ihvertfald nogle dejlige dyr med deres egne meninger.

Meeen må han virkelig gerne komme med ind i fødevarerforretninger ??
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Fisker efter 12 ſeptember , 2010, 16:51
måske du skulle kigge forbi slyngebarn.dk, der er garanteret nogen der kan hjælpe med en gåseslynge til Kjeld.

Rasmus
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Storm-Olsen efter 12 ſeptember , 2010, 21:40
Det her er simpelthen en af den slags ting, der gør livet stort og sjovt!
Jeg er glad for at vide, at du og Keld findes, selvom I måske er et lidt aparte par. Det vigtgiste af alt er vel trods alt, at I er glade for hinanden :D
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Susanne efter 17 ſeptember , 2010, 08:22
Dejligt at høre fra dig igen, Gåsepige  /o
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 18 ſeptember , 2010, 08:33
Meeen må han virkelig gerne komme med ind i fødevarerforretninger ??

Nej, det må han ikke. Jeg var ikke klar over det, troede bare det var hunde, men efter lidt intensiv googling fandt jeg ud af det. Dyr må ikke medbringes i etablissementer, der sælger mad. Så den slags må jeg klare med gåsesitter.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: karina dj efter 18 ſeptember , 2010, 10:10
 :D Søren, den var go'  :D

Fin historie, han er jo fuldstændig 100% præget af mennesker ham Keld, og så kan man ikke gå hen og tro han har brug for artsfæller...seføli har han ikke det ;) Sagde én der har måtte kæmpe en del med at "fravænne" flaskelam  :D
 
Hvordan klarer han gåsegitteret ? Har han forstået du kommer tilbage med indkøbene, så han ikke behøver panikke over at være alene?
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Gåsepigen efter 19 ſeptember , 2010, 00:21
Hvordan klarer han gåsegitteret ?

Hehe, nej, det var nu ikke en slåfejl. Der er tale om en gåseSITTER, som passer ham, når jeg handler mad. Gåsesitteren hedder John, har altid kattemad i lommen og har guddødemig præsteret at stå dyngvåd udenfor i iskold, silende regn, så Keld ikke skulle føle sig tvunget til at forlade sit badekar før tid.
Titel: Sv: Gåsetaske
Indlæg af: Tina Taomina efter 19 ſeptember , 2010, 01:08
 *g *g *g *g *g

I love it......

Ved du hvad. Hvordan defineres et kæledyr? Jeg ved det ikke. Men det lyder da som om i 2 bare har fundet hinanden. Når kærligheden rammer så...

Der er folk som har grise som kæledyr og nu også en gås. Det virker da som om den helt har accepteret dens livsvilkår.  Og ærlig talt /o tror jeg den har det bedre end mangen et hamster osv på diverse børneværelser rundt omkring.

Knus fra mig