Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Mette M. efter 07 Juli , 2010, 08:09

Titel: Spørgsmål i forbindelse med at vi bygger vores hønsehus.
Indlæg af: Mette M. efter 07 Juli , 2010, 08:09
Hej

Vi er nu hønseejere (for første gang) af 2 små silkehøns (en hane og en høne) fra april - der kom til os i går  /o

Vi skal lave det sidste på hønsehuset i dag og har lige nogle spørgsmål:

- Hvor højt skal vi sætte de pinde som hønsene skal sove på? (Loftet er 2,2 m)
- Hvor store skal vi lave kasserne? (de kan nemlig godt li´at ligge sammen)
- Hvor højt oppe skal vi sætte kasserne?
- Flyver de derop eller laver vi en lille stige?

- Hvornår skal vi forvente at de begynder at ægge æg? (et lille sidespørgsmål)

Ja, det er nok mange begynderspørgsmål - men det er jo for at de skal ha' det så godt som muligt :)
Titel: Sv: Spørgsmål i forbindelse med at vi bygger vores hønsehus.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 07 Juli , 2010, 09:27
Silker er jo lidt specielle, og kan slet ikke flyve, jeg tror faktisk, der er mange silker, der slet ikke sover på pind. Så de skal da have en stige op til pindene.
Er det dværgsilker eller store?
De fleste høns lægger æg, når de er omkring 5-6 mdr. gamle, lidt afhængig af race og årstid.
I skal nok overveje at få mindst et par høner til, for høns er jo flokdyr, desuden kan det være lidt hårdt for hønen, når hanen begynder at træde hende.
Lad os håbe, der kommer nogle silkefolk på banen, som kan hjælpe jer lidt mere på vej.
Titel: Sv: Spørgsmål i forbindelse med at vi bygger vores hønsehus.
Indlæg af: Pjaltenborg efter 07 Juli , 2010, 09:52
Mine silker (altså dem der havde lyst) kunne snildt komme op på en pind i godt 40 cm højde. Og derfra springe op  på en endnu højere. men mange af dem havde det bedst med at putte i redekassen eller på gulvet.

Og ja ... i må få nogle flere damer ..ellers går det ikke i det lange løb.

Mine redekasser står oftest på gulvet ... gerne under skidebrættet hvis man har sådan et. Der er dejlig mørkt og ingen risiko for kyllinger der falder ud hvis sådanne skulle komme.

Alting foregår næsten på gulvet når man har silkehøns *gg*

Mine redekasser er vel + - 25 x 25 cm ...nogle lidt smallere andre bredere ,,,,du kan vælge at lave en bred en hvis de skal ligge sammen.

Mange af mine ting er brugte så hønsene bruger det bare som det var da jeg fik det ... resten er op til fantasien  /o

Held og lykke med de ny .
Titel: Sv: Spørgsmål i forbindelse med at vi bygger vores hønsehus.
Indlæg af: Marianne M. efter 07 Juli , 2010, 10:19
Mine silker sover gerne på pind - når der altså ikke er kyllinger at passe. De har en pind i ca. 60 cm's højde, og de kommer nemt derop med et hop og et lille flaks...  :)
Titel: Sv: Spørgsmål i forbindelse med at vi bygger vores hønsehus.
Indlæg af: Sidse TA efter 07 Juli , 2010, 20:31
Mine silker sover heller ikke på pind. De putter sig sammen i et hjørne.  ;)De flyver heller ikke så gerne, men kan godt hoppe lidt, men jeg vil tro, at du ikke skal sætte redekasserne for højt op.

De er heller ikke så gode til stige, men jeg tror bare at det er af angst for at falde ned... :)

Men jeg har fået nogle silkekyllinger med min auracanahøne, og de er lidt gladere for at hoppe med op på stigen ud i hønsegården, mens de gamle stadig holder sig til jorden.