Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 04 Juli , 2010, 22:43
-
Der er sikkert nogen som har fulgt min laange tråd, om det hus vi købte i november. Vi har været ret uheldige: rotter, ulovlig el, vandskade m.m. Nu er huset pelset for indmad, og kun tagkonstruktion og ydermure står tilbage, så vi kan starte på en frisk. Men så i dag... Ja, gæt en gang hvad der er flyttet ind under tagskægget ::): En flagermusekoloni!
Vi opdagede det ved at der lå eksrementer i 1000 vis på jorden og op ad husmuren, og fordi der var pivelyde oppe fra "skægget". De små kræ hyler, kradser og larmer hele dagen, og vi regner med at der bor mere end 100 deroppe.
Nå, men pyt. Flagermus er fredede, de gnaver ikke noget i stykker og flytter igen til september, så det går nok... Meeen, jeg kunne nu godt tænke mig, at det snart var MIG der fik lov til at flytte ind i MIT hus ;).
-
Ej, altså!!! :o :D Det var dog helt utroligt!!! Tar' du ikke nogle billeder af dem, hvis du kan komme til det? Håber I kan sove for dem?! :D
-
Ej, altså!!! :o :D Det var dog helt utroligt!!! Tar' du ikke nogle billeder af dem, hvis du kan komme til det? Håber I kan sove for dem?! :D
Ja, det er ret utroligt. Vi kan snart åbne en zoo ;). Dog, heldigt at det er flagermus og ikke mus eller rotter.
Vi stod udenfor kl. 22 i går, og så de voksne flagermus flyve ud i natten. Sikke et syn, wau. Der var mange, og de kom nærmest væltende ud. De er hurtige, så jeg ved ikke om jeg kan nå at få et billede af dem, men jeg skal i hvert fald ud og forsøge ;). Det biver sjovt om en månedstid, når ungerne skal lære at flyve. Ifølge de artikler jeg har fundet om flagermus, er det ikke usædvanligt at der havner et par flagermus på kaffebordet eller inde i huset, fordi de små ikke kan styre deres vinger endnu :o.
Vi sover i øvrigt i det andet hus (vi har to huse), så vi er heldigvis ikke generet af deres skrigeri.
-
TO huse?! :o ;D Og tror nok lige jeg kunne råbe højt, hvis der pludselig lå sådan en fætter på kaffebordet :D
-
Jeg elsker simpelthen dine fortællinger ;D. Jeg ved godt det ikke er sjovt for jer :-[, men du beskriver så humoristisk /o
Mener også det snart må være jeres tur til at flytte helt ind, og komme iorden. Held og lykke med huset.
-
De er bare sjove sådan nogle :D.. Der ligger en gammel forladt gård her på vores vej. Der bor de på loftet og flyver troligt herned for at jage over markerne, et hyggeligt syn en lun sommeraften /o
Et godt råd! Hvis der skulle lande en på dit bord, så rør den ikke. Den kan have en smitsom sygdom, og den er altså ikke sød, den bider.. Der fløj engang en ind i vores vindue. Den kunne ikke komme op igen, og dens ene vinge var brækket, så den måtte aflives.. /d
Rigtig god fornøjelse med det hele :D
-
Det tænkte jeg også Mikkel, de skulle bl.a. kunne være smittebærere af rabies.
-
Bortset fra at de små kræ kan være smittebærere af rabies, er de nu meget hyggelige og ganske fredsommelige.
Jeg har dem også på ejendommen, dog næppe i så stort antal som du beskriver Tanja. Jeg har aldrig rigtigt fundet ud af hvor de bor hos mig, men i skumringen kommer de frem og jager insekter. Jeg sidder ofte udenfor og nyder naturen i skumringen og da ser jeg dem jage mellem bygningerne og langs tagene. Eminente flyvere når man tager i betragtning at de flyver/navigerer ved hjælp af lyd.
-
Vi har også haft et par stykker de sidste år, men i år er de her ikke. Så der mangler noget/nogen... :(
-
Vi nyder også meget at sidde i skumringen og se på flagermus, der holder til i naboens gamle, udgåede asketræ. De flyver lynhurtigt rundt mellem bygningerne på jagt efter insekter - og når så natuglen kommer glidende, så er de væk. Men ellers var der vist også lidt rigelig Dracula over situationen :o. I øvrigt er det vist maaaange år siden at vi havde flagermus med rabies, ikke? Men derfor skal man jo ikke pille ved dem alligevel.
-
I øvrigt er det vist maaaange år siden at vi havde flagermus med rabies, ikke?
Jo, det er det muligvis. Jeg troede det var en generel advarsel. Men uanset, de bider hvis man forsøger at tage dem op. Så skal man forsøge er det et godt råd at bruge nogle kraftige havehandsker.
-
Vil nok nærmere foreslå nogle brandhandsker ;) De har små syle spidse tænder :)
-
Skal ikke kunne udtale mig om hvordan det ser ud med rabies i dag, men for ca 5 år siden fik jeg at vide, at det er rigtig mange år siden man har set rabies i dk.
Det var en flagermus specialist på zoologisk museem, som kunne informere mig om dette. Vi havde på det tidspunkt også flagermus på loftet, og fandt en morgen en lille, som ikke engang havde fået øjne endnu, liggende foran hoveddøren. Så vi havde lige brug for en ekspert til hvodan vi fik den tilbage til flokken.
-
FVST skriver at der hvert år findes rabies hos flagermus, så det lader til at det stadig er i DK.
-
Jeg har også læst, at de stadig kan have rabies. Heldigvis har de valgt nordsiden af huset, hvor der er indkørsel. Vores terrasse er overdækket og ligger på sydsiden, så forhåbentlig slipper vi for uventede gæster ved kaffebordet ;).
@Christina: Jo, vi har sørme to huse :D. Begge af gasbeton, holdt sammen af en udestue. Det hus der er pelset totalt for alt på nær tagkonstruktion og ydermure, er bygget i 1963. Vi var nødt til at fjerne alt, da der lå døde rotter i vægge og under gulvene, over ALT. Vi bor nu i det "andet" hus fra 1987, hvor der sikkert også er lig hist og her, men det må vi lige leve med ind til vi får råd til at gøre noget ved det. Udestuen bliver også revet ned, dvs. kun jernskelettet bliver tilbage, og så kommer der nyt tag på + helårsisoleret og gulvvarme, så vi kan bruge det store rum til dagligstue.
Billederne: Vores hus(e) (fra salgsopstillingen) + den gavl hvor flagermusene har bosat sig (gavl-billedet er lige lånt fra en fotoside jeg er medlem af, hvor billedet er lagt under kategorien "humor" pga. det sjove skilt på containeren).
-
Jeg elsker simpelthen dine fortællinger ;D. Jeg ved godt det ikke er sjovt for jer :-[, men du beskriver så humoristisk /o
Mener også det snart må være jeres tur til at flytte helt ind, og komme iorden. Held og lykke med huset.
Tak Frida :).
-
Sådan nogle gavle har vi næsten også. Hvor kommer flagermusene ind? Vi vil også have flagermus i gavlen!
-
Vi har altså også helt ekstremt mange flagermus hos os ;) Hver eneste aften må vi bære mellem 1-3 flagermusunger ud igen fra vores hus ;) De bor oppe i gavlen, men heldigvis er de jo ikke skadedyr... Nu har vi også fundet en død unge, og finder man døde flagermus skal de jo sendes ind så de kan forske i hvilke racer der holder til de forskellige steder i landet.
Når man først har vænnet sig til dem, er det ret hyggeligt ;)
-
Jeg vil også ;D ;D må i gang med at bygge redekasser til dem /o
-
.....Jeg ved snart ikke, hvad i IKKE har været udsat for....men, her er der også flagermus, dog ikke så mange...her er vel 4-12 stykker i begge ender af tagrygningen...og de har været her al den tid vi har haft huset ..nu på 20. år.............de tage en masse insekter om natten, og, lave ikke meget larm om dagen.
Men, hvis det er sådan en megakoloni som hos dig, ville jeg få stoppet hullerne når de drager af i september. :-\
-
der er en artikel i "Praktisk økologi" om flagermus!! spændende læsning!!
-
Glemte lige den her.....flagermus kan være bærer af rabies....så, forsigtighed tilrådes...!!
-
I "Praktisk økologi" henviser de til en pjece, der hedder "Flagermus i huset" udgivet i samarbejde med Dyrenes beskyttelse, Zoologisk museum og Skov og naturstyrelsen.
Man kan læse pjecen uden billeder på www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/2001/Flagermus.htm
-
Sådan nogle gavle har vi næsten også. Hvor kommer flagermusene ind? Vi vil også have flagermus i gavlen!
Nå, jeg ville have taget et billede i aftes af flagermus og der hvor de kommer ud, men det blev ikke til noget ::).
Flagermusene kommer ud helt oppe i "trekanten" af tagryggen. Træet i tagudhænget slutter ikke helt tæt ind til væggen, så det er her de kommer ud.
Når de er flyttet, vil vi nok undersøge om vi ikke kan lukke hullet, for det er planlagt at vi skal have soveværelse i værelset ud mod gavlen, og så er det måske knapt så hyggeligt med skrigende flagermus. De skider (undskyld mig) også i stride strømme. Jeg er nødt til at vaske gavlen når de er væk >:(.
Men, jo, det er da et fantastisk syn at se dem flyve ud i natten, og de generer mig ikke ud over deres svineri ;).
-
Vi har et vennepar, som har et træ-feriehus i Sverige.
Det er besat af flagermus i en grad, så de (menneskene altså) er ved at gå ud af deres gode skind. Huset stinker fælt og flagermusene larmer med sære vedvarnede lyde, som forstyrrer bestemte dele af døgnet.
Men det er stanken, der generer allermest.
De nød i starten også synet af flagermusene, der i tusmørket svirrede ud i aftenrummet, men det er blevet ret småt med nydningen >:(
Flagermusen er fredet, så de kan kun prøve sig frem med gamle husråd (f.eks at smøre hjortetaksolie ind i sprækkerne - det stinker værre end flagermusene og skulle efter sigende jage dyrene væk) men intet hat foreløbig hjulpet.
De har nu affundet sig med situationen, men de lider faktisk ret meget under BZ'erne!
-
Tanja - Det ser ud til at være et smadder hyggeligt sted i der har fundet. /o
Ligger det langt ude på landet? <D