Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hundeangreb  (Læst 18383 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Hundeangreb
« Dato: 08 Maj , 2016, 13:55 »
Emnet har været debatteret livligt på Facebook, men jeg tænker at få emnet vendt på forum også.

Jeg har to gange på et år haft besøg af samme jagthund, som er stukket af hjemmefra. Hunden er løbet tværs over naboens store matrikel, som er en lejrskole med boldbaner, skov og så videre, og videre hen til os.

Mine høns går i indhegning, men der er altid nogle stykker der sniger sig under hegnet. I går var det to hollandske dværge, to eks-industrihøns, to maraner og to araucana. De går altid og passer sig selv, lige udenfor hønsegården eller i vores have, som ligger tæt ved hønsegården (vi har 8 tønder land, hønsehusene står på den ene fold).

Første gang jagthunden var her, bed den en hollandsk dværg ihjel. I går fik den fat i tre høner. Den ene er sporløst forsvundet, den anden har vi måttet aflive pga. svære kvæstelser, mens den tredje er stærkt skambidt rundt om kloaken.

Vi har talt med hundeejeren. Vi har faktisk et ret godt fohold til ejerne, men vi er nu havnet i en sådan situation, at ejeren af hunden ikke ønsker at hegne hans grund ind, og ikke ønsker at placere hunden i hundegård.

Ejeren af hunden har været forbi i dag og beklaget dybt, men også meddelt, at det er sådan noget der sker af og til, og at man ikke kan vide sig sikker på noget i denne verden. Han kan således ikke garantere at hunden ikke kommer igen, men beder mig stole på, at det gør den ikke. Han vil som sagt ikke hegne ind, men fortsætte med at lade hunden gå løs. Den stikker af meget, meget tit, men sjældent ned til os.

Jeg kan ikke stole på at hunden ikke dukker op igen. Nu har den fået smag for hønsesteg, så jeg tænker at det blot er et spørgsmål om tid før den er her igen. Jeg er temmelig meget i vildrede over hvad jeg skal gøre, for jeg vil under ingen omstændigheder risikere, igen, at se mine høns ligge skamferede og skambidt ude foran min hoveddør. På den anden side, skal mine høns da nyde den frihed de har på deres store areal. Jeg kan prøve at sikre hegnet bedre, men der vil altid være en eller fem der finder et hul, smyger sig igennem et "hemmeligt sted" eller flyver over.

Jeg har fået meget hjælp til hvad jeg kan gøre, så jeg opretter blot tråden for fortælle hvor svært det kan være, når godt naboskab pludselig ikke er så godt længere, fordi hver sin part holder på sit.

Hundeloven giver i øvrigt tilladelse til at skyde hunde på egen matrikel, hvis hunden går til angreb på husdyr eller er til fare for ejendom eller personer. Det har vi meddelt ejeren af hunden, og det er han indforstået med.

Denne høne er aflivet. Hun var blandt de første høns jeg fik. Hun blev købt som daggammel d. 15. april 2010, og er en af de få tilbage af hendes årgang. Det var bestemt ikke en værdig måde at ende et så gammelt og godt hønseliv på. Hun fejlede intet selv om hun var oppe i årene.


Denne høne får en chance.



Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Gerda

  • Bruger
  • Indlæg: 825
Sv: Hundeangreb
« Svar #1 Dato: 08 Maj , 2016, 14:17 »
Selv er jeg ikke i tvivl, efter sådan en omgang må vi have politiet indover. Det kan ikke være rigtigt at vi skal finde os i det. Hunden må ikke løbe rundt alene, hernede i Sønderjylland har vi lige haft et tilfælde hvor ejeren fik besked på at holde hunden i indhegning og gudhjælpemig om det ikke allerede var galt et døgn efter, og så skred politiet til handling.
1 hvid splash maran som hedder Marie, 2 sort kobber maran, og så er der Sofie som jo er en brakel hane, og brakel høner, barnevelder haner

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Hundeangreb
« Svar #2 Dato: 08 Maj , 2016, 16:59 »
Æv hvor er det trist sådan noget.

Jeg kan ikke forstå din nabo ikke er flov over det og gør noget reelt ved det - og har gjort det allerede efter første gang. Hans hund går da garanteret også og forstyrrer vildtet i området og er til fare i trafikken - det er dybt uansvarligt at lade sin hund løbe rundt på den måde.

Der skal så lidt til at ødelægge det for hinanden - jeg flyttede en gang ind i et helt nyt hus med en helt ny have. Hækken var bare en række små tynde stilke. Og jeg gik i haven og var ved at gøre en nytilsået urtehave færdig - der var persille og gulerødder, purløg og rødbeder, radiser og spinat - og sikkert 4-5 andre ting - så kom der en lalleglad rottweilerhvalp hoppende og dansende gennem området og ville lege med den sjove dame med riven.... der er ingen lov for sådan noget, tror jeg. Jeg holder meget af hunde, men denne kunne jeg have kvalt med de bare næver. Jeg råbte til folkene om at have deres hund i snor - 'men den gør ingenting, den vil bare lege' sagde de. De troede jeg var bange for hunden, og de havde nul sans for hvad deres @#¤%&/! møgkøter lige havde udrettet.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Carsten Blohm

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 335
Sv: Hundeangreb
« Svar #3 Dato: 08 Maj , 2016, 17:20 »
Er du medlem af den lokale Fjerkræklub, så få dem til at lave et brev til mandens hunde forsikring, hvis de ikke vil hjælpe så kom tilbage med antal og racer så skal jeg hjælpe

Du har racehøns
Du skal ha mindst kr, 500,00 pr dyr og da det er 3 høner og du er midt i ruge tiden og skal have erstatning for mindst 30 æg pr høne af kr. 10,00 pr stk

Hvis han ikke vil indsende til forsikringen, eller forsikringen ikke vil betale  så nævn en politi anmeldelse

Jeg har før skrevet til div. forsikringer og fået sagerne igennem,
mvh
Carsten  
Opdrætter af
Sorte Nøgenhals dv.
Blå kochin dv.
www.silkeborg-fjerkraeklub.dk
www.racefjerkrae.dk
www.dommerringen.dk
www.italienerklubben.dk

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Hundeangreb
« Svar #4 Dato: 09 Maj , 2016, 00:24 »
Uha, det er en grim måde dine dyr er kommet af dage og skadet. Det er naturligvis ikke ok, at det sker. Det må der sættes en stopper for. Når du har talt med hundeejeren om problemet og at hunden ikke skal vise sig hos dig mere, så er det sådan det er. Hunden kommer IKKE på din matrikel mere.

Skulle det alligevel ske - så er det politiet der skal på banen. Det er åbenbart ikke til at forklare hundeejeren, hvad der er rigtig eller forkert i denne sag.

Jeg ville ikke kunne tage det så roligt, som du syntes at gøre. Erstatnings krav skal du naturligvis fordre. Det gør omverden - læs forsikringsselskab mf - opmærksom på, at der er en person, som ikke kan passe sin hund efter de love der gælder i vores land.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Hundeangreb
« Svar #5 Dato: 09 Maj , 2016, 06:30 »
Total mangel på respekt for andre dyr end sin egen.  Det er slet ikke i orden! Manden er jo ligeglad med godt naboskab når han bare lader hunden løbe selvom den har jagtet og dræbt!
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hundeangreb
« Svar #6 Dato: 09 Maj , 2016, 10:09 »
Nu skal den tilbageværende høne til dyrlægen i eftermiddag, så må vi se hvad han siger til hende. Umiddelbart ser det ikke for godt ud.

Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Tante Brun

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 166
Sv: Hundeangreb
« Svar #7 Dato: 09 Maj , 2016, 12:03 »
Uha jeg sidder og bliver virkelig harm på dine vegne. Hvordan kan man dog være så ligeglad med andres dyr, og sit eget ansvar. Jeg er med på at ting sker, og at en hund kan stikke af selvom man har passet på, men det der...Nej altså.

Har du elhegn? Kunne det være en løsning med to lag elhegn? Så hvis hønsene sniger sig ud har de et lag til uden om. Eller kan I sætte det på en måde så hønsene ikke kommer ud.

Jeg vil tro at sådan et rap husker en hund længe.
Med venlig hilsen Charlotte

1,0 husbond
2,1 børn
1,0 berner sennen blanding
1,3 maran
0,2 kochin
0,1 orpington
0,05 RIR

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hundeangreb
« Svar #8 Dato: 09 Maj , 2016, 12:28 »
Er du medlem af den lokale Fjerkræklub, så få dem til at lave et brev til mandens hunde forsikring, hvis de ikke vil hjælpe så kom tilbage med antal og racer så skal jeg hjælpe

Du har racehøns
Du skal ha mindst kr, 500,00 pr dyr og da det er 3 høner og du er midt i ruge tiden og skal have erstatning for mindst 30 æg pr høne af kr. 10,00 pr stk

Hvis han ikke vil indsende til forsikringen, eller forsikringen ikke vil betale  så nævn en politi anmeldelse

Jeg har før skrevet til div. forsikringer og fået sagerne igennem,
Tak for tips og tilbud om hjælp. Jeg vender tilbage snarest, når jeg har været ved dyrlægen. Jeg er næsten overbevist om, at hønen bliver aflivet i eftermiddag.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Hundeangreb
« Svar #9 Dato: 09 Maj , 2016, 13:54 »
Nu er der jo en lovgivning om at hunde ikke må løbe løse rundt og forgribe sig på hus - eller vilde dyr, for den sags skyld.
Så naboens forklaring om at det bare er sådan noget, som sker er jo ganske uforsvarligt.



Sent from my iPhone using Tapatalk
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline lisaln

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 176
Sv: Hundeangreb
« Svar #10 Dato: 09 Maj , 2016, 17:22 »
Vi mistede for nylig ca. 10 ænder, og satte derfor en rævefælde op. Vi har efterfølgende talt med vores nabo, som fortæller, at han samme morgen som det skete, så to hunde komme løbende ovre fra vores ejendom.

Hvis vi ser dem igen, og finder ud af hvor de hører til, tror jeg ikke ejerne skal forvente at få min pæne side at se. Og kan en opsang ikke afhjælpe problemet, så vil jeg ikke tøve med at gå til politiet.
Brahma, stor (guld sortbåndet, sølv sortbåndet og hvid)
Moskusænder
Rouenænder
Vildænder
Amerikanske gæs
Katten, Gunnar
Korthåret tysk hønsehund, Bess

Offline den_

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 19
Sv: Hundeangreb
« Svar #11 Dato: 09 Maj , 2016, 19:58 »
Som der bliver sagt så er der en hundelov og i dette tilfælde så har ejeren overtrådt flere ting i denne sag..

jeg skammer mig noget så grusomt som hunde ejer over din naboens opførsel og at han ikke tager ansvar for hans hund handlinger..

da vi i sin tid flyttede ind i det hus vi bor i nu og før vi selv fik hund, havde vi en nabo som havde hund som flere gange om dagen gik ind i vores have for at skide mit på græsplænen!! Der havde jeg også fat i naboen flere gange og han skulle nok få kigget sit hegn igennem, dagen efter stod hunden igen i haven og sked. Endnu en gang tog jeg fat i naboen og fik så at vide at jeg måtte jo bare indhegn min have bedre så den ikke kunne komme ind i haven ( hele min have var indhegnet med hegnet med maske størrelser på 10x10cm men hvad hjalp det når hunden gravede eller ødelagde hegnet) her slukket lyset så fuldkommen i mit hovede og naboen fik at vide at det var bestemt ikke mit problem at holde hans hund ude af min have og her henvise jeg også til hundeloven.
(Det skal så også siges at naboen hund ikke kun gik ind i vores have, hele byen kendte denne hund og man kunne godt møde den i den anden ende af byen.)

et par dage efter stod hunden igen inden hos os denne gange var den gået ind i huset og havde skidt på gulvet i gangen, her tog jeg hunden og smed den ind bag bilen og kørte til det nærmeste internat og aflevede hunden som selvfølgelig ringede til nabo og sagde at hvis han manglede en hund så havde de den.
Nå ejeren henter hunden får han også en regning på det og det r ikke billigt, måske ikke pænt gjord men det hjalp

I dit tilfælde ville jeg så også kræve erstatning for de døde høns og evt dyrlæge regninger og hvis det sker igen ville jeg tage fat i politiet og hvis i havde mulighed så luk hunden inde indtil politiet kommer så kan de aflevere hunden til ejen


« Senest Redigeret: 09 Maj , 2016, 20:02 Fra den_ »
Mvh.
Dennis
0,2 Maran, 0,2 Sussex
Der udover 2 franske bulldog drenge, 500L saltvand og en dejlig kone

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hundeangreb
« Svar #12 Dato: 09 Maj , 2016, 21:20 »
Tak for mange gode input i tråden. Ja, det er en svær en, for vi har altid været rigtig glade for vores "næsten naboer". Vi bor ude i skoven og her er ingen naboer, ud over tre huse, så det er er da rigtig ærgerligt det her.

Jeg har det dog på den måde, at "fandme nej", jeg nægter at gå og have ondt i maven hver eneste dag herfra og til verdens ende, fordi jeg lukker mine høns ud på friland, på MIT friland. Der er altså ca. 200 meter ned til hunden, som skal krydse en andens ejendom, skov, vej osv. for at komme til os.

Vi er nødt til at tale med naboerne igen.

Ja, vi ønsker at få erstattet to stk. døde høns og få betalt dyrlægeregningen.

-Apropos dyrlægeregning så var den tilbagelevende afsted i dag. Hun ser ikke godt ud rundt om kloaken, men dyrlægen mente hun kunne overleve, så længe jeg sørgede for ro og for renlighed og hygiejne. Det vil tage rigtig lang tid for hønen at komme sig, hvis hun overhovedet gør det. Når hun er i isolation i rene omgivelser er hun væk fra flokken, og spiser og drikker stort set ikke. Hun må gerne komme på friland, men kun under opsyn pga. risikoen for at de andre høns hakker i hendes, stadig, store og væskende sår.



Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Hundeangreb
« Svar #13 Dato: 10 Maj , 2016, 11:01 »
Jeg er enig i alle de gode råd der er givet og vil bare lige sende lidt medfølelse, sympati og harme.

Og så slå et slag for, at vi alle udbreder budskabet om, at løsgående hunde og frilandsfjer kan være et rigtigt dyrt bekendtskab - både før, under og efter evt. angreb. For det er desværre nok tegnebogen det er nemmest at få i tale.

Jeg mødte sidste år en dame på cykel med en løstløbende hund ved siden af. Jeg havde lige lukket mine fjerkræ ud derhjemme og var gået en tur til vandet. Damen på cykel ville passere mit sted på sin vej, og selvom vi ligger forenden af 250 meter grusvej, blev jeg alligevel nervøs. Så jeg spurgte hende stille og roligt, om hunden blev ved hende. Og hun svarede, jo, det gjorde den da som regel, men nogen gange stak den da afsted og kom ikke altid med det samme hun kaldte.
Så fortalte jeg hende, at det måske ikke var så hensigtsmæssigt - for hvad hvis hunden fik fært af f.x. mine høns på sin tur? Jo, svarede damen, den risiko måtte hun jo løbe, og skete det, at den tog nogle høns på sin vej, var hun villig til at betale regningen.
Hvorpå jeg så svarede, at hun skulle være klar over, at høns ikke altid 'bare er høns', men at de for det første kan koste netop 500 kr per styk i erstatning - og for det andet, var vi nogen der holdt lige så meget af vores fjerdyr som pelsdyr, og at jeg havde nogle gående som var godt op i årene, og som jeg ikke ønskede at se dræbt på egen grund af løsløbende hund.

Jeg tror nu mest, det var det første der gjorde indtryk - og mener faktisk hunden kom i snor resten af vejen :D

Nogle hundeejere kender i øvrigt også deres hunde dårligt. For nogle år tilbage havde min ene gode og søde nabo jagt ude på markerne omkring mig. Pludselig stod de i min have (fuld af slagteklare ænder), fordi de havde anskudt en hare som var løbet derind. Det gjorde jeg opmærksom på, men nu var det naboens gamle rolige hund de havde med og i øvrigt i snor, så alt var under kontrol. ... Indtil de kørte hjem, skiftede den gamle labrador ud med en springerspaniel, som de slap løs oppe for enden af vores vej. Jeg så det godt og tænkte, at den har de også styr på. Det næste jeg hørte, var mine høns der skreg, og det næste jeg så var hunden med en hønemor i munden og to af hendes kyllinger ligge sårede på jorden. Jeg råbte meget højt, og inden jeg nåede at løbe ud, stod ejeren og ruskede hunden. Naboen var meget, meget flov og ville selvfølgelig erstatte - og sagde så gudhjælpemig: "Det vidste jeg ikke hunden kunne finde på". Som om en hund på jagt/i jagtrus kan skelne mellem mit og dit?!

Men så lærte naboen det - og jeg lærte ikke at stole på, at hundeføreren ikke altid kender og har styr på sin hund.
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Hundeangreb
« Svar #14 Dato: 10 Maj , 2016, 17:14 »
Hvorpå jeg så svarede, at hun skulle være klar over, at høns ikke altid 'bare er høns', men at de for det første kan koste netop 500 kr per styk i erstatning - og for det andet, var vi nogen der holdt lige så meget af vores fjerdyr som pelsdyr, og at jeg havde nogle gående som var godt op i årene, og som jeg ikke ønskede at se dræbt på egen grund af løsløbende hund.

Det er jo lige nøjagtig det. Man kan jo altså holde lige så meget af en høne som en hund, og jeg tror da hundejerne ville blive kede af hvis det var omvendt og høns spiste hunde. Utroligt at man kan ha den mening at nogen dyr er mere værd end andre på den måde.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.