Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Start med at have gæs  (Læst 28396 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Jon-gås

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Start med at have gæs
« Dato: 17 Oktober , 2012, 19:44 »
Kære alle

Jeg er helt ny i det her forum, og har aldrig tidligere haft nogen form for fugleopdræt eller lignenede. Jeg har i lang tid haft lyst til at prøve at have gæs.
Er det et meget ambitiøst projekt at starte med, og er der noget bestemt litteratur jeg med fordel kan kigge på inden jeg måske kaster mig ud i det? Hvis der er nogen der har gode råd eller idéer hører jeg meget gerne.

Mange hilsner Jon

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Start med at have gæs
« Svar #1 Dato: 17 Oktober , 2012, 19:56 »
gæs er som en ko den ædre græs (meget ) og udnytter det dårligt = meget ud, men ellers hyggelige dyr der gerne vil nusses her på matriklen. men kæmper med en dato i næste måned

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Start med at have gæs
« Svar #2 Dato: 17 Oktober , 2012, 20:08 »
Velkommen på forum Jon

Der er jo mange måder at holde gæs på, og jeg er en af dem der har to der har fået lov at gå og blive gamle, to damer på 12 og 14 år
De går frit i haven og råber op når der kommer nogen, er det nogen de kender, så bliver det ikke til meget.

De spiser korn og piller, og så græsser de dagen lang, når de ikke bader i deres plastiksandkasser...
Jeg har før givet dem gæslinger når de rugede på en flok æg, og det er utrolig hyggeligt, at have sådan en flok gående, og så er der jo julemad.

Nu bor vi ud til offentlig vej, så nu vil vi ikke have flere gæslinger, for de vogter nidkært over deres børn, og det går jo ikke at naboerne bliver angrebet.

Der er flere her på forum der har kælegæs, og så er der dem der har flokken gående til slagt, og nogle der har avlsgæs, og slagter afkommet, mens der også er nogle der avler og udstiller deres dyr, og spiser overskudet..

Hvis du har god plads og meget græs, så klø på, men husk lige at de kan larme en del, hvis du har sarte naboer, så tal med dem om det.....
De lægger dejligt store æg, og smager godt på en æggemad, og som æggekage og bagværk.
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Start med at have gæs
« Svar #3 Dato: 17 Oktober , 2012, 20:21 »
Jeg ER så glad for mine gæs !
Skulle jeg en dag vælge mellem mine fugle ville gæssene vinde. De er nøjsomme og nemme og super hyggelige.

Jeg bor ude midt i majsen ...og det er godt ...for få naboer ville være glade for den larm de 5 jeg har kan lave.
Vi har en stooooor græsplæne ca 500 kvadratmeter og den har de holdt pænt(helt) nede hele sommeren. Vi har hegnet hele plænen ind så det ikke går ud over blomsterbede ....synspunkter ang deres klatter er ret forskellige her på matriklen. Ungerne og en del besøgende mener de er klamme ....jeg syns bare det ligner "græs på tube" .... Manden min er bare glad for ikke at skulle slå plænen.
De har bunden af et stort indendørs kaninbur som badekar som de bader i på plænen så det mudrer knap så meget i deres gård.
Men deres gård ER desværre meget mudret..... jeg skal ud og grave afløbsrender i smadderet i weekenden .... gæs er nogle svin med vand og de klatter vildt meget. Men det er nødvendigt at lukke dem inde i deres gård om natten og når de er alene hjemme pga ræven (trods elhegn)
Har ikke mistet nogle dyr til ræven om sommeren siden jeg fik hegn op .... men sidste vinter en tør frostklar nat kom ræven med sin tykke pels ind og tog gasen.
Derfor fik jeg gæslinger i år til at gå med min gås. Jeg venter med at slagte til foråret når jeg kan se hvem der er hvem når de danner par.
Men rævesikring og masser af plads med græs (rigtig meget græs) ...det er nok det vigtigste.
Med venlig hilsen Søs

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Start med at have gæs
« Svar #4 Dato: 17 Oktober , 2012, 20:31 »
Jeg lukker mine i hus om natten, så der ikke er fare for at blive spist, så det er gpdt at læge gæssene at man kan genne dem derhen hvor man synes de skal være og i hus hvis det er det man vil.
Mine gamle går selv i seng.  /o
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline hønehuset

  • Bruger
  • Indlæg: 1 544
  • Jeps,jeg har karaktersvaghed nok til at nyde livet
Sv: Start med at have gæs
« Svar #5 Dato: 17 Oktober , 2012, 21:45 »
Velkommen Jon. Jeg tillader mig lige at lytte med, da vi også går og overvejer gæs til foråret. Dog er vi meget i tvivl om de kun holder sig til græsset, eller om det ville gå ud over stauder, grønsager, træer og buske?
Venligste hønsehilsner fra Janni

Store Brahma guld/sortbåndet
Dværg Brahma guld/sortbånde
Dværg Brahma forsøger at avle rent sort
Store Brahma i hvid/sort col.
Gammel dansk landgås i grå
Moskusænder


O, alt for mange fjer ifølge husbonden ;0)

1,2 Neutraliseret og usædvanligt kælne gårdkatte
2 Stk. lang-øre. Køn? - Det kan du lige tro!
1,2 Skønne unger på 14-9 og 7 år
1,0 Uendelig tålmodig kæreste går også under navnet "Byggesmølf"

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Start med at have gæs
« Svar #6 Dato: 17 Oktober , 2012, 21:53 »
Velkommen på Forum.

Gæs er hyggelige dyr, men er som regel også noget støjende. Nogle racer 'snakker' mere og højere end andre, feks svanegæs, som kan høres over store afstande.
Jeg kan se at du bor i København, men København er jo mange ting, så måske er lidt gåsesnak ikke noget problem, ift naboer. Det kræver lidt plads at have gæs. Det er store fugle, og de skal jo gerne kunne røre sig lidt.

Du behøver ikke tage en doktorgrad i gåsehold for at starte op. Alt hvad du har brug for at vide kan du få at vide herinde.

Bare spørg løs.
Mvh
Erik Andersen

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Start med at have gæs
« Svar #7 Dato: 17 Oktober , 2012, 23:30 »
Apropos hvad gæs æder ????

ALT det du også gerne vil spise ...og lidt til  ;)
Med venlig hilsen Søs

Offline hanemikkel

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 575
Sv: Start med at have gæs
« Svar #8 Dato: 18 Oktober , 2012, 01:19 »
Gæs er ikke et særligt krævende dyr at holde. Men som med andre dyr skal der jo være nogen til at kigge til dem dagligt.

Herudover kræves der først og fremmest masser af græs. Gerne over 100 kvm til hver, hvis de ikke skal blive for dyre i foder.
Om efteråret bliver der mindre græs, og det er ikke så godt længere. Så her kan man suplere med nedfaldsfrugt og køkkenaffald som kartofelskræller, porretoppe og de yderste kålblade (gerne snittet).
Det vil også være en god ide med lidt korn eller foderpiller. Fx om aftenen. Endelig skal de have adgang til skaller (muslinge/østers).

Gæs behøver ikke et hus. Men man bør nok give dem et læskur, hvis der ikke er træer og buske. Af hensyn til rovdyr kan det dog være en god ide med et lukket skur hvis man ikke har en stald. De skal nok gå ind, hvis de ved der bliver serveret mad.

Af hensyn til køkkenhave, rovdyr, naboer, trafik og evt modvilje mod klatter over det hele, kan det være en god ide med indhegning. Ca. 90 cm vil ofte være nok til at holde dine gæs inde, men det kræver noget mere at holde rovdyr ude. Så strømhegn kan være en ide.

Gæs kan sagtens leve uden svømmevand, selv om de gerne vil have det. For nogle racer er det dog nødvendigt ved paring. Men gæs skal have rent drikkevand, og det skal være dybt nok til at de kan få hele hovedet under. Ellers kan de få problemer med øjnene. Lidt korn i vandet giver dem ekstra lyst til at få hovedet under.

Som opstart vil jeg anbefale, at du køber 3-5 varmefri gæslinger til maj/juni. Lav en indhegning med havehegn og et lukket hus de kan sove i. Håb at rovdyrene holder sig sig væk i dagtimerne. Spis dine gæs sidst på året (husk den sidste må ikke gå alene) og brug derefter vinteren til at overveje, om du vil gentage projektet i 2014 eller evt have et avlspar/trio året rundt. NB: Grå danske landgæs larmer i hvert fald ikke ret meget den første sommer/efterår. Den berygtede agressivitet skal du heller ikke være bange for. Det er primært gaserne, når der er gæslinger. Og gæslinger bider ikke hårdt de første måneder.
« Senest Redigeret: 19 Oktober , 2012, 21:44 Fra hanemikkel »
Har eller har haft:
Høns: Faverolles (laksefarvede), Australorp (sort, blå), Araucana (vildtfarvet, sort), Maran (sort-kobber), New Hampshire (rødbrun), Sussex (lys), Italienere (hvide).
Ænder: Orpington (gul), moskus (hvid), campbell (khaki).
Gæs: Danske gæs (grå), Steinbacker (grå).

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Start med at have gæs
« Svar #9 Dato: 18 Oktober , 2012, 07:56 »
Dejligt informativt indlæg /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Start med at have gæs
« Svar #10 Dato: 18 Oktober , 2012, 13:28 »
Velkommen Jon. Jeg tillader mig lige at lytte med, da vi også går og overvejer gæs til foråret. Dog er vi meget i tvivl om de kun holder sig til græsset, eller om det ville gå ud over stauder, grønsager, træer og buske?

Mine gæs går lige opad urtehaven, men piller ikke i den, men det vil jeg ikke garanterer, min holdning til urtehave er, at det man selv vil beholde, det hegner man inde, og lader dyrene om resten.
Det eneste mine gæs har taget fra mig, var mine kæmpestore krysantemer i potter, der blev til stilke i løbet af få dage, men det er jo billigt i betragtning af at de har gået deres egen vej i 14 år
« Senest Redigeret: 18 Oktober , 2012, 20:35 Fra Ina.... »
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline hønehuset

  • Bruger
  • Indlæg: 1 544
  • Jeps,jeg har karaktersvaghed nok til at nyde livet
Sv: Start med at have gæs
« Svar #11 Dato: 18 Oktober , 2012, 13:35 »
Tak Ina.
Det er nemlig også vores holdning med frie dyr og det eneste vi har hegnet inde var jordbærplanterne, men det var nu mere pga. solsorterne :laugh:
Bliver det slemt må vi "desværre" få et sødt hvidt lavt plankeværk om nyttehaven ;)
Venligste hønsehilsner fra Janni

Store Brahma guld/sortbåndet
Dværg Brahma guld/sortbånde
Dværg Brahma forsøger at avle rent sort
Store Brahma i hvid/sort col.
Gammel dansk landgås i grå
Moskusænder


O, alt for mange fjer ifølge husbonden ;0)

1,2 Neutraliseret og usædvanligt kælne gårdkatte
2 Stk. lang-øre. Køn? - Det kan du lige tro!
1,2 Skønne unger på 14-9 og 7 år
1,0 Uendelig tålmodig kæreste går også under navnet "Byggesmølf"

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Start med at have gæs
« Svar #12 Dato: 18 Oktober , 2012, 17:58 »
Hvis du har nok græsplæne og nem adgang til at give dem friskt vand hver dag, er gæs nogle af de nemmeste dyr i verden at holde. Voksne gæs kan klare næsten al slags vejr, de bliver sjældent syge og er sjældent plaget af utøj og parasitter. Oven i det er de sjove at kigge på, de er nysgerrige, de snakker meget, og hvis du bruger lidt tid sammen med dem hver dag, vil de søge dit selskab, næsten som hunde.

Hvis du kan hegne deres område ind, så ræven ikke kan komme til dem, er du heller ikke afhængig af at lukke dem ud og ind hver dag. Det gælder for voksne gæs - gæslinger skal passes lidt mere i starten.

Gæs spiser primært græs og mælkebøtter i haven. Men når de er mætte, kan de finde på at tygge og rykke i hvad som helst. Solcellelamper, træer, køkkenhave, haveslange, isolering, ledninger, bundglaslister, husløg, stauder, buske, vinduesfuger. Mine har lige rykket kattelemmen i stykker.

En af de bedste manualer for både større og mindre gåsehold er Dave Holderreads "The Book of Geese". Den kan ses online her: http://www.fastonline.org/CD3WD_40/JF/414/05-234.pdf
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Start med at have gæs
« Svar #13 Dato: 18 Oktober , 2012, 18:40 »
Flamingokasser er super fantastisk underholdende at splitte ad hvis man spørger min gysser. Brændenælder rør de absolut ikke ..... og min nyplantede mynthe får også lov at brede sig. Generelt bliver der ikke ædt krydderurter af hverken høns eller gæs her. Men de er dejlige at mosle rundt i ?! Så selve urtebedet er også hegnet ind.
Køkkenhaven er seperat på vores grund og lavet sådan at den kan hegnes ind i de perioder der er noget VI gerne vi ha´at smovse i.
Med venlig hilsen Søs

Offline Jon-gås

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Sv: Start med at have gæs
« Svar #14 Dato: 18 Oktober , 2012, 22:51 »
Hold da op en utrolig masse gode indlæg og svar! Jeg har bestemt fået mod på, og ser frem til at skulle prøve at have gæs selv. Tusind tak for alle jeres input :D