Efter endnu mere tilbagegang ser det nu ud til at gå lidt fremad igen, så vi er ved godt mod.
Keld var inde til undersøgelser og sondemad hele mandag. Der ser ud til at være noget infektion i æggestokkene, men de andre prøver viste ikke noget. Tirsdag var det så meningen, at han skulle have været yderligere undersøgt, men han var så svag, at han blev indlagt til opfedning + vitaminkur i stedet. Han kunne hverken gå eller stå, og han var sløv og uinteresseret - sad og sov næsten hele tiden og sagde ingenting. Han ville heller ikke have selskab; han forsøgte at gemme sig i et gardin. Jeg fik ham hjem sidst på eftermiddagen, proppet fuld af sondemad, og der virkede han allerede lidt klarere i blikket. Og så fik jeg et sondesæt med hjem, så jeg kunne fodre ham om aftenen også.
I morges var han inde til kontrol, mad og medicin, og så har han fået sondemad to gange herhjemme. Han har også selv spist en lille smule græs og lidt svinemælk (hans yndlingsukrudt). Han prøver hele tiden på at komme op og stå, selv om han vælter næsten hver gang. Han er meget mere interesseret i sine omgivelser i dag; han roder rundt i jorden og snakker også lidt ind imellem. Han har også forsøgt at ordne sine fjer, men det er altså ikke særlig nemt, når man ikke kan stå på sine ben. Han har været i bad et par gange i et børnebassin. Der vælter han også, men han falder blødere.
Vi er et hold på fire, når han skal have mad, men så går det også tjept: 20-30 sekunder, vil jeg tro. Han er bestemt ikke glad for det, men han er glad, når det er overstået!
Da han blev syg, havde han lige fældet sine svingfjer. Der har åbenbart ikke været energi i ham til at udvikle nye fjer, for han smider nogle halvt udvoksede nogle nu. De er stadig halvvejs i hylstrene, og de ser meget ujævne ud. Jeg går ud fra, at han gror nogle bedre fjer, når han får lidt mere sul på kroppen. Til kontrolvejningen i dag var han oppe på 5,1 kg. - det samme som for en uge siden. Så han har allerede taget 400 gram på.
Han virker - efter omstændighederne - kvik og tilfreds. Dog er han rigtig frustreret over sin manglende motorik. Når han endelig er kommet op at stå uden at vælte, er han nødt til at stå helt stille - ellers vælter han igen. Men han er meget mere interesseret i at prøve at gnaske i jord eller ordne fjer, og så går det galt. Man kan næsten se, hvor irriteret, han bliver. Han udviklede et trick i dag med at løfte sig op på siden med det ene ben, så han kunne komme til at ordne fjer på brystet og på bugen.
Han virker ikke varm længere, og han drikker også langt mere normalt. I morgen tidlig skal vi ind til kontrol igen. Lige nu tager jeg højst én dag ad gangen. Men det ser altså ud til at gå fremad.
Havde jeg vidst for tre uger siden, hvad han ville blive udsat for, så havde jeg nok ikke ladet ham gå alt det igennem. Men det vidste jeg jo (heldigvis) ikke.