Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Vægttab  (Læst 33874 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Vægttab
« Svar #60 Dato: 15 Juli , 2012, 12:03 »
Dejligt nyt. Pas nu på ikke at forkæle Keld for meget - det danner vane ;D.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #61 Dato: 15 Juli , 2012, 15:28 »
Haha al magt til Keld  /o
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Gitte Langkniv

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 114
  • - ønsker mig flere timer i døgnet
Sv: Vægttab
« Svar #62 Dato: 15 Juli , 2012, 20:22 »
Selvfølgelig må Keld ALT!!!! Man skal da forkæles, når man har været så hårdt ramt ;D
Fortsat god bedring til jer /o
Bedste hilsener
Gitte Langkniv
med katte, gæs og ænder

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Vægttab
« Svar #63 Dato: 22 Juli , 2012, 00:23 »
Hvordan står det til med keld ?

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #64 Dato: 22 Juli , 2012, 03:45 »
Keld havde det rigtig fint tirsdag og onsdag, men torsdag spiste han ikke så meget. Jeg havde virkelig, virkelig ikke lyst til at tro, at han havde tilbagefald, men da han heller ikke spiste fredag, måtte vi til dyrlægen igen. For 17. gang.

Han er nu tilbage på to slags antibiotika. Han går og står nogenlunde fint, og han er interesseret i sine omgivelser og båtter lidt engang imellem. Han tog sig et grundigt bad i morges og ordnede fjer, så de fløj omkring, men så har han også sovet næsten lige siden. Han virker meget varm, og han drikker hele tiden. Han er ikke uinteresseret i mad, men han spytter det ud, når han har tygget lidt i det. Det lykkedes dog at få et par mælkebøtteblade i ham. Ellers er det rent vand, der kommer ud i den anden ende. Han har ligget inde i sengen og set "Venner" på dvd hele aftenen (han elsker, når der er kendte stemmer omkring ham), men han kan desværre ikke sove her, fordi han skal drikke så meget.

Dyrlægen havde ikke mulighed for at give sondemad i weekenden, og jeg håber da også, at det ikke bliver nødvendigt. Men oj, jeg havde ham lige på vægten - kun 4,7 kg.!

Jeg håber på, at pillerne begynder at virke i morgen, så han kan blive frisk igen. Det er et mareridt at få piller i ham; han er efterhånden en ren mester i at spytte dem ud igen. Vi er tre mand om opgaven: Én holder kroppen, én holder hovedet og én åbner næbbet, sætter en finger i klemme og propper pillen i. Jeg fik også flydende medicin med til ham for at se, om det var nemmere at administrere. Det blev "administreret" ud over det hele, så nej. Utroligt, som sølle 4 ml. væske kan fordele sig i et rum. Sammen med blodet fra min gennemtyggede finger...
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Vægttab
« Svar #65 Dato: 22 Juli , 2012, 09:42 »
Nu må vi da snart håbe at medicinen hjælper på Keld. Er der lavet en dyrkning på det "vand", der kommer ud af ham - og har dyrlægen nogen anelse om, hvor infektionen sidder?
Herligt, at Keld ser "Venner" *f.....
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #66 Dato: 22 Juli , 2012, 10:42 »
Øv Berit, jeg forstår din frustration, og krydser fingre for Keld.
Jeg er dog også af de mening, at hvis han får det bedre af penicillin, så kan man også finde ud af hvad han fejler, men alle undersøgelser koster jo en middelsvær formue, og er måske ikke første valg hos dyrlægen, måske bør hans penicillinkur være længerevarende og forebyggende, selvom det er svært at få pillerne i ham, det lille skarn.
Jeg kan nu godt forstå at han ikke indtager flydende penicillin, for det smager ganske rædsomt.

 *k *t
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Vægttab
« Svar #67 Dato: 22 Juli , 2012, 11:44 »
Angående diverse undersøgelser, så tror jeg at de færreste dyrlæger har rutine i disse - netop fordi de er dyre. Så det falder dem måske ikke ind. Nu synes jeg så, at Berit klart har signaleret, at Keld er vigtig for hende - så måske skal dyrlægen have et lille, velrettet spark. Det er jo vigtigt at finde den rette medicin til Kelds infektion og ikke "skyde i blinde" med risiko for organskade uden formål.... Keld skulle jo gerne nå at se ALLE afsnit af "Venner" *k
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #68 Dato: 22 Juli , 2012, 14:24 »
Hehe, Keld har skam for længst set alle afsnittene - de kører nærmest i båndsløjfe herhjemme. Det er derfor, han genkender stemmerne. Almindeligt fjernsyn fungerer ikke så godt. Hvis der kommer en stemme, han ikke kan lide, bliver han meget ophidset; rejser sig op og begynder at båtte højlydt. Det samme med radio.

Angående afføringsdyrkning: Jeg har ikke selv en dyt forstand på den slags. Jeg er faktisk ikke klar over, om noget allerede er blevet dyrket, eller om der overhovedet vil komme noget ud af det. Jeg kunne fx. ikke forestille mig, at der findes ret meget materiale om hvilke bakterier, der bør forefindes i en gås. Deres tarmflora afviger jo nok en del fra hundes og kattes, eller papegøjers, for den sags skyld. Jeg ved fra udenlandske fora, at gæs er sjældne gæster hos dyrlæger, og jeg ved, at mange dyrlæger både herhjemme og udenlands slet ikke vil forsøge at behandle dem. Gæs er temmelig udbredte, men ved sygdom er "økseterapi" absolut den mest anvendte behandlingform.

Vores dyrlæger (Abild Dyreklinik i Brabrand) er nok nogle af de mest kvalificerede til at behandle "eksotiske" dyr. De har bred erfaring med rigtig, rigtig mange typer kæledyr (Keld er dog deres første gås), og Knud Steensborg er tillige tilsynsførende dyrlæge i Randers Regnskov. Jeg har fuld tillid til, at de gør alt, hvad der overhovedet er menneskeligt muligt for Keld, og jeg er dybt imponeret og rørt over det engagement og den omsorg, de allerede har investeret i ham.

1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #69 Dato: 25 Juli , 2012, 12:02 »
Opdattering kære Berit, vi må høre hvordan det står til.
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #70 Dato: 25 Juli , 2012, 23:41 »
Efter endnu mere tilbagegang ser det nu ud til at gå lidt fremad igen, så vi er ved godt mod.

Keld var inde til undersøgelser og sondemad hele mandag. Der ser ud til at være noget infektion i æggestokkene, men de andre prøver viste ikke noget. Tirsdag var det så meningen, at han skulle have været yderligere undersøgt, men han var så svag, at han blev indlagt til opfedning + vitaminkur i stedet. Han kunne hverken gå eller stå, og han var sløv og uinteresseret - sad og sov næsten hele tiden og sagde ingenting. Han ville heller ikke have selskab; han forsøgte at gemme sig i et gardin. Jeg fik ham hjem sidst på eftermiddagen, proppet fuld af sondemad, og der virkede han allerede lidt klarere i blikket. Og så fik jeg et sondesæt med hjem, så jeg kunne fodre ham om aftenen også.

I morges var han inde til kontrol, mad og medicin, og så har han fået sondemad to gange herhjemme. Han har også selv spist en lille smule græs og lidt svinemælk (hans yndlingsukrudt). Han prøver hele tiden på at komme op og stå, selv om han vælter næsten hver gang. Han er meget mere interesseret i sine omgivelser i dag; han roder rundt i jorden og snakker også lidt ind imellem. Han har også forsøgt at ordne sine fjer, men det er altså ikke særlig nemt, når man ikke kan stå på sine ben. Han har været i bad et par gange i et børnebassin. Der vælter han også, men han falder blødere.

Vi er et hold på fire, når han skal have mad, men så går det også tjept: 20-30 sekunder, vil jeg tro. Han er bestemt ikke glad for det, men han er glad, når det er overstået!

Da han blev syg, havde han lige fældet sine svingfjer. Der har åbenbart ikke været energi i ham til at udvikle nye fjer, for han smider nogle halvt udvoksede nogle nu. De er stadig halvvejs i hylstrene, og de ser meget ujævne ud. Jeg går ud fra, at han gror nogle bedre fjer, når han får lidt mere sul på kroppen. Til kontrolvejningen i dag var han oppe på 5,1 kg. - det samme som for en uge siden. Så han har allerede taget 400 gram på.

Han virker - efter omstændighederne - kvik og tilfreds. Dog er han rigtig frustreret over sin manglende motorik. Når han endelig er kommet op at stå uden at vælte, er han nødt til at stå helt stille - ellers vælter han igen. Men han er meget mere interesseret i at prøve at gnaske i jord eller ordne fjer, og så går det galt. Man kan næsten se, hvor irriteret, han bliver. Han udviklede et trick i dag med at løfte sig op på siden med det ene ben, så han kunne komme til at ordne fjer på brystet og på bugen.

Han virker ikke varm længere, og han drikker også langt mere normalt. I morgen tidlig skal vi ind til kontrol igen. Lige nu tager jeg højst én dag ad gangen. Men det ser altså ud til at gå fremad.

Havde jeg vidst for tre uger siden, hvad han ville blive udsat for, så havde jeg nok ikke ladet ham gå alt det igennem. Men det vidste jeg jo (heldigvis) ikke.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #71 Dato: 26 Juli , 2012, 10:49 »
åhh det var da godt, han arbejder jo på at komme til hægterne, og med den vilje og din hjælp skal det nok lykkes.
Det havde nok været godt hvis dyrlægen alligevel havde steriliseret ham, en gang for alle, men det er jo nemt at være bagklog.

Alle gode tanker går i dag til Keld  *p
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Vægttab
« Svar #72 Dato: 26 Juli , 2012, 11:06 »
Godt at keld og du kæmper. Kender alt for godt det med at se strabadserne i baglyset , men på den anden side har du gjort dig en masse erfaringer.
Jeg håber at det bliver ved med at gå den rigtige vej med stor charmøren. *k
                             !h

Offline Gitte Langkniv

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 114
  • - ønsker mig flere timer i døgnet
Sv: Vægttab
« Svar #73 Dato: 26 Juli , 2012, 18:59 »
Ja, al god og positiv energi, god karma, held, medvind og hvad vi nu ellers kan komme i tanker om...ALT sammen til dig, Keld!!! Håber altså at du klarer skærene!!!
Bedste hilsener
Gitte Langkniv
med katte, gæs og ænder

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #74 Dato: 30 Juli , 2012, 18:22 »
En lille Keld-opdatering:

Keld har desværre tabt sig lidt igen til trods for sondemad tre gange dagligt. Det ser ud til, at han har diarre, og at han ikke optager maden ret godt. Vi måtte omkring dyrlægen søndag, da jeg ikke turde vente. Han virkede ikke sløj eller febril, men han var meget træt og sov næsten hele tiden.

Han får nu en blanding af katte-/hundedåsemad (Hill's a/d), opmadningsfoder til fugle (Supreme), mineralpulver (Prona-Grit stødt i en morter) samt noget nyt antibiotika i sonden. Det er en hel videnskab at blande mad til ham! Samtidig får han en anden slags antibiotika og B-vitaminer som injektioner, og han fik et eller andet stoppende i morges hos dyrlægen.

Han har heldigvis ikke tabt sig yderligere - muligvis endda taget 100 gram på - siden i går. Han kan (og vil endda ind imellem gerne) gå, og nu kan han holde balancen, når han ordner fjer og drikker. Han sover og hviler meget, men når han er vågen, er han interesseret i sine omgivelser og snakker også lidt.

I morges gik han selv ud fra gåsehuset for at lægge sig på sin yndlingsplet i haven. I formiddags efter dyrlægebesøget lagde han sig hen foran havelågen, fordi han gerne ville ud. Og så gik han helt selv ud til bilen, så han kunne blive kørt over til John. Der er kun et par hundrede meter derover, men jeg tror ikke, han klarer at gå hele vejen, og han er ikke glad for at blive båret så langt. Ovre ved John gik han op i badekarret og begyndte at rykke lidt blade af en staude. Og efter badet ordnede han fjer i næsten ti minutter, før han lagde sig til at sove. Så det ser umiddelbart ud til, at det går den rigtige vej igen.

Han er meget lidt begejstret for sonden, men vi er efterhånden nede på en 10-15 sekunder for hele processen, og han virker til at komme over "overgrebet" ret hurtigt. Injektioner lader ikke til at genere ham overhovedet.





1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat