Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Vægttab  (Læst 33837 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Vægttab
« Dato: 03 Juli , 2012, 23:13 »
Jeg er lidt bekymret for Keld - han har mistet appetitten og har stort set ikke spist noget det sidste par dage. Han er ellers rimelig frisk; drikker, bader og pudser sig som han plejer. Han sover nok lidt mere end sædvanligt, men han vil gerne med ud at gå tur.

Han er i fældning og har lige smidt de sidste svingfjer, så han ser lidt mere pjusket ud, end han plejer, men han puster ikke fjerene op og ser syg ud.

Jeg har lige haft ham på vægten. Her i foråret har han ligget på mellem 8,5 og 8,8 kilo. Nu vejer han kun 6,2 kg. Jeg synes ikke, han tabte sig så meget efter æglægning sidste år.

De sidste dage har jeg kun set ham spise enkelte mælkebøtteblade og så lidt godbidder (hundemad). Siden i eftermiddags har han heller ikke villet have dem.

Er der nogen, der har en ide om, hvad der kan være galt?
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Vægttab
« Svar #1 Dato: 03 Juli , 2012, 23:24 »
Desværre, har ingen anelse. Har du tjekket for indvoldsorm? Håber det bedste for Keld, det dejlige badedyr /o.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #2 Dato: 03 Juli , 2012, 23:30 »
Jeg tænkte på et tidspunkt det samme om gamle Mibbe, hun spiste ikke meget, og gad ikke korn, pillede lidt og gik så sin vej.
Jeg syntes også hun tabte sig, men det byggede på skøn, jeg har ingen ide om hvad hun vejer, hverken før eller efter.
Hun har for første gang i år ikke lagt mange æg, måske 4, og hun har plukket sine gumpedun af, og er helt nøgen i måsen, men nu spiser hun og bader som vanligt, og græsser hele dagen sammen med Korsør, der heller ikke har lagt æg i år.
Faktisk har de aldrig haft utøj, så jeg tænkte at det måske ikke er så sædvanligt for svømmefugle der jo bader meget.
Hun har skiftet fjer, og ser igen fin ud i fjerdragten, altså bortset fra den bare mås.

Jeg tænker måske også orm, men har ingen anelse
God bedring med Keld
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #3 Dato: 03 Juli , 2012, 23:32 »
Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg tjekker for orm. Der var ingen ormelignende ting i hans ble (han har sovet inde de sidste tre dage). Påvirker orm appetitten? Vil de kunne ses i bleen? Og i bekræftende fald, hvad skal jeg kigge efter?

Keld har lagt 45 æg her i foråret. Det sidste kom for snart tre uger siden.

Jeg tager ham til dyrlæge i morgen, men de ser jo ikke så tit gæs, så alle forslag fra eksperterne her modtages med kyshånd.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #4 Dato: 03 Juli , 2012, 23:36 »
Det med antallet af æg, skal du nok ikke sammenligne med, for Mibbe er jo 11 år, og Korsør 13 så de gider måske ikke det mere.
Jeg ville tro at du ville finde orm i bleen, men er ikke så sikker på det.
For mange år siden da jeg havde mine første gæs, var der rigtig mange små røde sytråde i vandet, og det var orm, men dem har jeg ikke set  siden.

Lad os endelig vide hvad dyrlægen siger om Keld, og husk at tage en prutteprøve med
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #5 Dato: 04 Juli , 2012, 00:29 »
Ja, Keld er jo stadig nærmest teenager sammenlignet med Mibbe og Korsør.

Begyndte Mibbe at spise normalt igen? Hvis ja, hvor lang tid gik der?

Hvis de røde orm i vandet er meget tynde, ca. 3 cm. lange og befinder sig på bunden, så er det Tubifex. Det er børsteorm, ikke indvoldsorm. Jeg har brugt masser af dem som foder til akvariefisk. De indikerer, at vandet er forurenet med meget lavt iltindhold - hvilket jo næppe kommer som en overraskelse, når der også er gæs i vandet.

Jeg har ikke fundet Tubifex, men derimod nogle røde myggelarver i Kelds bassin. Jeg skraber jævnligt bunden for slam - men helt rent er vandet nu ikke.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #6 Dato: 04 Juli , 2012, 14:26 »
Jeg synes Mibbe spiser igen, og lige nu er hun glad for at vi har vildfuglefrø, hun gider ikke de hele korn, men hun guffer da de små frø sammen med Korsør.
Og hun græsser hele dagen.
Det eneste jeg nu kan se på hende er den bare numse.

fra - mad til + mad er der gået fra 3uger til en måned, og i virkeligheden skyldes det måske fjerskift...

Hmm ja det med forureningen kan jeg da forstå, den gang havde vi 6 gæs og 2 ænder i et stort badebassin, men det kan man jo heller ikke holde rent.
Nu bader de i hver sin muslinge sandkasse, hvor vandet skiftes hver anden dag.

Jeg har prøvet at lokke dem ned og bade i åen, men de synes det er for langt væk hjemmefra ca. 100 m og de går ikke derned  <: Det kan skyldes at der jo kan komme en hønsehund blæsende, der gerne bader med, og så er der langt at løbe hjem i sikkerhed på de store platfødder

Mon ikke din teenager kommer sig af sig selv, dog kan jeg sagtens forstå din bekymring
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Vægttab
« Svar #7 Dato: 04 Juli , 2012, 14:52 »
Nu ved jeg ikke Keld er for an slags, men 6 kg. er da en fin vægt for hunkøn i de fleste gåseracer.

45 æg er da også en sjat eller ?

Hvis der er meget grønt, så spiser de vel også mindre kraftfoder.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #8 Dato: 05 Juli , 2012, 00:40 »
Så har Keld været hos dyrlægen. Hun kunne umiddelbart ikke se, hvad der var galt, men hun syntes, han føltes tynd. Han har jo altså også tabt sig to et halvt kilo over en god uge. Hun ikke mærke noget i kroen, og hans vejrtrækning var fin. Han har intet spist overhovedet siden i går formiddags - heller ikke græs. Hans afføring er næsten rent vand. I dag har han stort set kun ligget ned - enten i vandet eller et sted i haven. Han er ret sløv og uinteresseret i sine omgivelser - han ville ikke engang prøve at gnaske i naboens bare tæer i klipklapper, og det plejer ellers at være et sikkert hit.

Så i morgen skal han ind til røntgen (der var desværre ikke tid i dag). Han kan jo have slugt et søm eller lignende. Og jeg tør ikke vente og se tiden an mere. Han drikker stadig fint, så jeg har opløst noget druesukker i hans vand, så han kan få lidt energi.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Vægttab
« Svar #9 Dato: 05 Juli , 2012, 02:23 »
Uha. Vi må da næsten håbe at dyrlægen finder problemet på billederne - så der kan gøres noget for Keld.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Vægttab
« Svar #10 Dato: 05 Juli , 2012, 07:13 »
Uha, det er en gyser!

Jeg krydser fingre for Keld! Mikroskoperede dyrlægen hans afføring? Eller giver det ingen mening når det er så vandigt?
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Vægttab
« Svar #11 Dato: 05 Juli , 2012, 18:13 »
ihh dog, jeg håber da at der findes en løsning hurtigst, så Keld kan komme sig i en fart.
God bedring fra den ene gås til den anden.  *b
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Vægttab
« Svar #12 Dato: 05 Juli , 2012, 18:41 »
*k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k *k
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Vægttab
« Svar #13 Dato: 05 Juli , 2012, 21:57 »
Nå, så har vi været afsted for anden gang. Det viser sig desværre, at Keld har et æg siddende på tværs, temmelig langt inde i kroppen, så man kan ikke umiddelbart komme til at manøvrere det.

Han har fået noget antibiotika og noget æglægningsfremmende, men det har foreløbig ikke virket. Han virker efterhånden temmelig afkræftet; har siddet i sit bassin og sovet stort set hele dagen, og han vil helst ikke gå ret meget. Fjerdragten begynder også at se lidt nusset ud.

Jeg giver ham vand med glucose, så han måske kan få lidt energi. Jeg har også forsøgt at fodre ham med en "grød" af noget næringspulver, men det var ingen succes. Det er svært nok at få en pille i ham.

Hvis han ikke er væsentlig friskere i morgen formiddag, så hedder det operation. Jeg har ikke nerver til at vente weekenden over, for vagtdyrlægen har ikke mulighed for at operere fugle.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Vægttab
« Svar #14 Dato: 05 Juli , 2012, 22:02 »
Ååååh nej, stakkels Keld!!!

Jeg krydser fingre og tæer og håber på det bedste *l
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk