Kriminalitet i Holbæk

[Finn Jensen]

Først en tak for at debatten nu er bragt op på et højere niveau, og Martin er begyndt at komme med konstruktive indlæg. Jeg håber at andre som Danny følger med, for der kommer virkelig mange ting frem her.

Det glæder mig meget at der tilsyneladende er gang i arbejdet for at få indført segmentering/kompartmentalisering, men jeg kunne da godt ønske mig at det gik noget hurtigere. Det undrer mig dog stadig at det stort set aldrig nævnes som en mulighed. Så sent som i fredags havde Fyens en artikel om en virksomhed der er ramt af eksportforbud.
Fyens

”Det er meget frustrerende, fordi risikoen for, at der er fugleinfluenza i vores produkter, svarer til, hvis man eksporterer møbler, siger Henrik Pedersen, der er CEO for Sanovo Egg Group.”

Ikke et ord om segmentering i den forbindelse. Det ville ellers være en naturlig fortsættelse på denne sætning at opfordre til at fremskynde dette. Men ikke en lyd. Journalisten havde heller intet hørt om arbejdet for at indføre segmentering.
At der optræder Campylobacter i fritgående fjerkræ er ganske naturligt for det er en bakterie der er meget udbredt i naturen og er almindelig i tarmen hos mange dyr og fugle. Så selvfølgelig er den også i fritgående fjerkræ, det kan næsten ikke undgås. Men det er derimod unaturligt at den optræder i lukkede besætninger, det viser at der rent faktisk kommer smitte ind til disse besætninger, selv om det hævdes at det ikke kan lade sig gøre. Så intensive besætninger er ikke sikre og i og med at dyrene går så tæt som de gør, så kan de ikke undgå at smitte hinanden. Det er det primære problem.

Mht. denne manglende dokumentation, så findes der tonsvis af dokumentation for at intensive besætninger med mange individer (høj tæthed) har en lavere modstandskraft. Det er klokkeklart videnskabeligt bevist af talrige videnskabelige undersøgelser. Det gælder ikke bare for høns, men også for svin. For blot at nævne nogle få, så her

”Undersøgelse, som udsætter høns for stressende omgivelser med mange fugle på lidt plads. Leverer "solide beviser” for at stress svækker modstandskraften for  kyllinger.”
LINK

”Høns i intensive produktionssystemer med høj tæthed udvikler hævelser og større kirtler, der producerer stresshormoner (som adrenalin), mens lymfe-organer der er vigtige for immunsystemet samtidig blvier mindre. ”
Siegel HS. 1983. Effects of intensive production methods on livestock health. Agro-Ecosystems 8:215-30.

”Det er bevist, at det høje stressniveau, som den moderne (intensive) produktionsform medfører, det fører til en nedsat immunrespons.”
Urrutia S. 1997. Broilers for next decade: what hurdles must commercial broiler breeders overcome? World Poultry 13(7):28-30.

Og jeg kunne blive ved og komme med nok 100. Det er så overvældende og veldokumenteret at det må også være kendt i fjerkræindustrien...

Der er også nogle undersøgelser som viser at de ”racer/stammer” som bruges i intensive besætninger er mindre modstandsdygtige overfor infektioner.

”Slagtekyllinger udvalgt for hurtigt vækst lider af svækket immunforsvar, som gør  dem mere modtagelige over for en vifte af infektionssygdomme.”
LINK

”Slagtekyllinger blev forsætligt inficeret med E. coli, og omkring 40% af de hurtigtvoksende fugle døde, mens dødeligheden for  langsommere voksende racer var 8-20%. Forskerne bemærkede, "Disse resultater viser, at en hurtig vækstrate mærkbart reducerer slagtekyllingers  modstandskraft”
LINK
Så ved jeg ikke hvorfra din oplysninger om Thailand stammer, for de stemmer slet ikke overens med de tal som OIE, FAO og de thailandske myndigheder har, tværtimod. Langt den overvejende andel af udbruddene i Thailand stammer fra intensive besætninger. Eksempelvis blev udbruddet i 2004 i Thailand grundigt undersøgt efterfølgende af FAO.

1769 besætninger var inficeret med højpatogen H5. 58% af dem var små besætninger. Men antallet at små besætninger er langt større. Så risikoen for smitte i en kommerciel besætninger var i 2004 udbruddet lidt over 0.2%, mens det i små besætninger var 0.05%. Altså væsentlig større smitterisiko i store kommercielle besætninger, også i Thailand.
FAO

FAO
Forfatterne skriver følgende:-
”Det er også værd at bemærke, at den centrale og østlige regioner i Thailand, regionerne med den laveste andel af hobbyflokke (mindre end 20% af alle besætninger), og med de største kommercielle besætninger , udgjorde »centrum« i 2004 HPAI-epidemien i Thailand.”

Også i andre lande i Asien gør det sig gældende. Både Cambodia og Vietnam viser det sig at de kommercielle besætninger er langt mere udsatte for fugleinfluenza. I Cambodia var 15% af af udbruddene i store kommercielle besætninger, mens de udgør 10% af flokkene. I Vietnam er antallet af udbrud opgjort per 1000 besætninger. I den anden bølge af H5N1 (Dec. 2004- Marts 2005) var 100 ud af 1000 besætninger større end 3000 individer inficeret, det tilsvarende tal for besætninger mindre end 50 individer var 0.01!! I den 4. bølge (Nov. 2006 – Marts 2007) er antallet af udbrud faldet markant. Nu er det 2.8 per 1000 for de store besætninger mens det er 0.004 for de små. Altså markant lavere for små besætninger!!

Endnu tydeligere er det ud fra udbruddene af højpatogene H7 i Holland, Italien og Canada.
FAO
Italien 1999-2000, 382 udbrud i kommercielle besætninger, 10 udbrud i hobby.
Holland 2003,  233 udbrud i kommercielle, 22 udbrud i hobby.
Canada 2004,  42 udbrud i kommercielle, 11 udbrud i hobby.

Igen, det er de kommercielle besætninger der står for de fleste udbrud, tallene taler for sig selv. Det er en myte uden hold i virkeligheden, at det er de små besætninger der står for de fleste udbrud af fugleinfluenza. Desværre er det en sejlivet myte, (der bliver holdt i live af fjerkræindustrien??)

At det er den intensive produktion der er løsningen for at undgå pandemier er stik imod alle eksperters udsagn. Jeg har tidligere nævnt generalsekretæren for WHO som pegede på den intensive produktion som udspring for nye sygdomme. FAO og en lang række af andre eksperter er inde på det samme. Eksempelvis her fra FAO's hjemmeside

”Koncentreret, industriel fødevaproduktion er steget, der bruges færre, men mere produktive husdyrracer og- linjer [..]. Denne udvikling har potentielt alvorlige konsekvenser for lokal og global sygdomsrisici, som hidtil ikke har været almindeligt anerkendt.”
FAO

og her
”Regeringer, lokale myndigheder og internationale organisationer skal påtage sig meget større ansvar for at bekæmpe den industrielle produktion af fjerkræ, handel med levende fjerkræ og vilde dyr , som giver ideelle betingelser for virus at sprede sig og mutere til en mere farlig form”
FN

I 2006 var fjerkræproducenterne (i Asien) meget oppe på tæerne for at få lukket de små besætninger fordi de hævdede at de intensive produktoner var de sikreste, at hvis man lukker fjerkræ inde, så kan de ikke blive smittet. Det var også dengang at man var overbevist om at trækfugle stod for smittespredningen af højpatogen fugleinfluenza. Det er man jo siden blevet klar over at det ikke er. Erfaringerne (som nævnt ovenfor) har siden vist at det ikke er løsningen at lukke fjerkræ inde. De fleste udbrud sker i lukkede intensive besætninger. Fugleinfluenza kan, ligesom campylobacter også sagtens komme ind i såkaldte lukkede besætninger og hvad værre er, at med så mange dyr samlet på lidt plads får virus alt for gode muligheder for at mutere.

WHO og FAO peger nu på at de intensive industrielle produktioner er hovedproblemet i udbredelsen af fugleinfluenza og den største risiko for at H5N1 (eller H7) muterer til at kunne smitte mellem mennesker.

[Finn Jensen]

Iøvrigt så er Thailand vel et af de værste eksempler på kynisk magtmisbrug, manipulation og cover-up i forbindelse med udbruddet af fugleinfluenza i 2004. Det er en historie som får selv Peter Brixtofte til at ligne en helgen. Det viser  en regering og industri der er fuldstændig ligeglade med befolkningen og kun tænker på eksport og profit.

Fjerkræindustrien i Thailand er primært Charoen Pokphand Group (CP Group) som har 100.000 ansatte (globalt). CP producerede i 2003 540.000  tons fjerkræ. 90% blev eksporteret til EU og Japan, så de havde/har en enorm indflydelse i Thailand, også politisk.

23. januar 2004 erkendte Thailand at de havde H5N1 i landet og at de havde haft kendskab til de i ”nogle” uger. Mange forskellige kilder bekræfter at industrien og regeringen havde haft kendskab til en epidemi siden november 2003.

En dyrlæge ved et universitet havde i november 2003 fundet H5N1 virus og underrettet myndighederne. Men der skete intet. Flere landmænd indsendte døde fugle til myndighederne, men fik enten at vide at det var kolera, eller at der ingen forklaring var. Flere kilder fortæller at småfarmere fik penge for at tie stille om syge eller døde fugle af regeringen. Disse penge kom fra fjerkræindustrien. I stedet for at stoppe spredningen af sygdommen, så betød denne mørklægning at fugleinfluenza fik lov at sprede sig uhæmmet i Thailand. De fleste eksperter er enige om hvis de thailandske myndighede havde gjort som de skulle, nemlig at have offentliggjort og stoppet udbruddet i november, så havde det slet ikke fået lov til at sprede sig som det gjorde.

Mistænkeligt er også at fra november til udbruddet blev erkendt, så arbejdede CP's slagterier på overtid. Normalt blev der slagtet 90.000 kyllinger om dagen i et slagteri, men fra november var det 130.000 kyllinger om dagen. Det er en forøgelse på 44%! Der kom mange syge kyllinger til slagtning og de skulle slagtes og udskæres selv om de allerede var døde.

Repræsentanter fra regeringen og CP har senere erkendt at der var sygdom i de intensive fabrikker, men at de troede det var fuglekolera... Men det har helt andre symptomer end fugleinfluenza.

EU kommisær, David Byrne var ironisk nok på besøg i Thailand i januar 2004 og fik forsikring om at Thailand var helt fri for fugleinfluenza. Det skete kun få dage før de officielt indrømmede det og erkendte senere at de på det tidspunkt godt vidste at de havde fugleinfluenza i landet. Så de thailandske myndigheder løj simpelthen direkte overfor EU's sundhedskommisær omkring fugleinfluenza. Byrne blev simpelthen rasende over dette.

Hvis Thailand er et forbillede for industriel, intensiv produktion, så siger jeg velbekomme. Det er simpelthen rystende hvad der skete under udbruddet dengang, både fra industriens side, men så sandelig også fra regeringens.

AFP
BBC
Guardian

[MartinJ]

Finn
Jeg ville ønske at du havde tid til at sætte dig ind i hvilke problemer segmentering indebærer. Du får det til at lyde som om det er noget man lige mødes om og aftaler over en kop kaffe.
Nej, det er bestemt slet ikke noget der ville være naturligt at skrive i en lokal fynsk avis. Det er langt langt mere kompliceret.
Nu greb du bolden med den tahilandske produktion helt som jeg havde forventet. Segmentering skal aftales mellem meget store internationale organisationer, ikke mellem hverken dig eller mig. Du må prøve at forstå at der er meget store kræfter på spil. Hvis DK/EU vil overbevise Asean, Sydorea f.eks. om at de skal skelne mellem produktionsdyr, som endnu ikke er ramt af AI, og hobbydyr, som er ramt, vil de garanteret stille krav om at DK/EU anerkender at der stadig er kompartments (og ja det er der) i Thailand som har været frie for AI. Det er der vi taler om her. Det nytter ikke at henvise til diverse link med ekspertudtalelser, det her handler om politik.
Thailand sværger på at deres produktion er mindst lige så sikker som den danske. "Hvis vi skal sige ja, skal I også sige ja". Du beskriver meget godt de problemer som det vil medføre.
Jeg ved ikke hvorfor du holder dig så meget til alt hvad FAO skriver. FAO sendte en højtstående delegation til Thailand netop på det tidspunkt hvor AI var i udbrud i landet. Det høje delegation havde gennemgået alt, set hele produktionen, og udtalte at der ikke var nogen som helst grund til bekymring. Alt var i sin skønneste orden, det var bare at se at komme i gang med at importere, "man" var meget imponeret! Nu har de så rigtig travlt med at vaske hænder. Det kan jeg ikke bruge til noget som helst.

Jeg håber du kan forstå at man ikke kan google sig til dokumentation på hvad der sker med arbejdet for segmentering. Der kan godt ske noget selvom man ikke kan finde det på Google. Prøv at spørge dem der arbejder med tingene, i stedet for at konkludere at man bare sover. De kan også forklare dig hvor vanskeligt det er.
Og Finn, en journalist på en lokalavis aner ikke en pind og segmentering. Men det er da interesant at se din dokumentation for at der faktisk er et tab ved udbrud i hobbybesætninger. Det tar jeg som almindelig oplysning.
Til orientering har jeg ikke tænkt mig at arbejde for segmentering. At tiltro mig evner at gøre dette er en fejl. Men det viser igen at det her er langt mere kompliceret end man tror i dette forum. Jeg ved godt at det betyder meget for os- hobbyavlere, men man er nød til at være realistisk og sættte sig ind i problemstillingen. Men hvordan kan det være at en organisation der har en potentiale på 80.000 medlemmer ikke slutter sig sammen og gør lidt mere? De må da kunne gøre mere end 2-300 erhversproducenter - ikke?
Jeg har sagt det før, og siger det igen. De regler der har været, og er, for hold af hobbyfjerkræ regner jeg som enkle helt naturlige konsekvenser at den risiko der har været. Jeg gør hvad der bliver sagt man skal gøre, og tænker på at det er at regne for vand samenlignet med hvad "de slemme" i industrien må gøre. Det er altid en vældig godt ting at se en sag fra flere sider.

Finn, nu er det sådan at alle patogener er ganske naturlige og findes i naturen. Det siger vel sig selv. Salmonella, campylobacter, coli, enterokokker, stafyllokokker, reovirus, adenovirus paramyxovirus m.m.m. findes i naturen. Hvordan havde du ellers tænkt dig det måtte være?
Det er nøjagtig det samme man skal gøre for at holde hobbydyr frie for campylobacter som produktionsdyr. Smitten tilføres dyrene på nøjagtig samme måde. Så det er klart muligt at holde det samme niveau i hobbydyr som i produktionsdyr, hvis man nu vil det. Nu er både campylobacter og salmonella meget nemme at undgå i maden, så jeg tar det nu helt roligt m.h.t. hobbydyrene. Man skal bare huske at der ingen principiel forskel er.
Jeg savner stadig at blive oplyst om hvor det store produktionstab skal findes. De aflivede/døde skal vi vist ikke tale mere om, men et eller andet sted må de jo være. Jeg kan da fortælle at campylobacter ikke hæmmer dyrene på nogen måde. Afregningen for slagtekyllinger er 5 øre højere hvis de er fri for campylobacter - det er 1%. Så meget vil markedet altså betale for campylobacterfrie kyllinger.
Man kan fjerne den størte kilde til camp. ved at pakke kyllingehusene (og hønsegård/hønsehus) ind i fluenet. Det ER fluerne der er smittebærer, det er dokumenteret i den undersøgelse du selv har henvist til. Smitten går udefra og ind, det står der også i undersøgelsen. Derfor bliver nogle stalde pakket ind i net. Men hvis forbrugerne ville betale lidt mere end 5 øre (netto) så ville alle stalde blive pakket ind. Bor man langt de vestpå, tæt på kysten, er der ingen fluer og stort set ingen camp.

Finn, du henviser til en masse link. Det er fint nok. Men kan du ikke prøve at finde danske undersøgelser af nyere dato (de findes). Jeg går ud fra at det er den danske produktion vi taler om her. Jeg henviser stadig til at en dødelighed på 3,3 % er et sikkert tegn på god sundhed og god smittebeskyttelse. Jeg ved ikke om du har lyst til at kommentere dette simple faktum, men det er måske lige enkelt nok.

Ja, den intensive produktion får virkelig skyld for mange ulyksagligheder. Det er dog påfaldende at der hvor man har den mest intensive og "lukkede" produktion - Skandinavien (Holland)- også er der hvor der har været mindst forekomst af AI i produktionsbesætninger. Det er også der hvor salmonellaforekomsten er mindst - campylobacter m.m. Jeg er fuldstændig tryg ved den danske produktion, jeg er ikke i tvivl om at det er den måde man kan producere sundt kyllingekød på. Hvis verdens fødevareforsyning og -sikkerhed ligger i hænderne på FAO, er jeg virkelig bekymret. De er rigtig gode til at rose sig selv, for at overbevise FN om at de skal blive ved at hælde milliarder i apparatet, men de opnår uhyre lidt. Prøv at læs hvad der er skrevet af kritiske artikler om FAO. Jeg har set nogle af deres katastrofale projekter, og kender flere der har arbejdet for FAO. Bevares ikke alt er skidt, men at tro på deres egne ord er naivt.

[Bent Skaarup Pedersen]

Det er lidt svært at nå ind til kernen i, hvad du skriver, men jeg forstår det sådan, at du synes at det er helt forståeligt, at hobbyavlerne skal tage hensyn til erhvervet - men erhvervet skal ikke tage hensyn til hobbyavlen ?

DINE lokale tal (Danmark) er 80.000 hobbyfolk mod 300 erhvervsavlere - hvor er demokratiet henne i den proces, hvis de 80.000 absolut intet får at sige i sagen ?

Men ellers korter jeg din lange forklaring op i, at det er politik og økonomi (evt. anden rækkefølge) der styrer forløbet - og det er vel i grunden ingen overraskelse ?

Derfor kan vi hobbyavlere vel godt have en anden grundholdning - måske endda hvad vi kan kalde en mere etisk indgangsvinkel til dyrehold generelt !

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

[MartinJ]

Bent:
Nej det var ikke det forståelse jeg prøvede at opnå. Jeg har forsøgt at forklare at det med segmentering ikke "bare lige" er noget man gør. Jeg har også prøvet at forklare at erhvervet arbejder for en segmentering fordi der er klare fordele i dette - selv for erhvervet. Jeg beklager hvis mit indlæg har givet sig den opfattelse, det var ikke hensigten.
Jeg synes ikke det vil være utænkeligt at de 80.000 hobbyavlere organiserede sig og gjorde et stykke arbejde for sagen, der nåede lidt videre end blot grundløst anklage erhvervet for at sove, når de nu ikke har sovet. Det er stensikkert at de få hundrede har gjort et noget større stykke arbejde end de 80.000. Er det udemokratisk, så lad gå da.
Hobbyavlerne skal først og fremmest ta hensyn til smittebeskyttelse af deres egne dyr, hvis de gør det hjælper det også erhvervet. Det hjælper også hobbyavlerne når erhvervet har undgået AI. Erhvervet betyder arbejde og indtægt for flere tusinde lønmodtagere og skat til samfundet, det er vel ikke så slemt.
Det er desuden ikke MINE tal med 80.000, det er tal jeg har fundet her. Hvis 80.000 taler som en samlet organisation, så har de meget at sige. Tænk på Danmarks Naturfredningsforening eller Dyrenes Beskyttelse. Et brev og en telefonopringning ændrer ikke verdensbilledet.
Jeg er hobbyavler, og har en grundholdning der nok ikke ligger langt væk fra din. Jeg kender til både hobby og erhverv. Når jeg som den -næsten- eneste her, forklarer erhvervets synspunkter må jeg så ta den tørn at blive betragtet som alt andet end hobbyavler og måske en direkte opponent til disse (er du ikke med os, er du mod os). Der er nogle få som har givet mig opbakning i min pm, de har ikke den store lyst til at deltage her. Det er helt ok med mig. Men måske kunne det give anledning til en smule forståelse for at der er en anden side af sagen.
Ja, det handler om politik og økonomi i forskellig rækkefølge. Argumentet om økonomi er også blevet brugt m.h.t. overdækning af hønsegårde. Det er ikke erhvervets skyld i sagen om segmentering. Det er kun en forklaring på at det her er pokkers svært, det håber jeg der kan være forståelse for. Erhvervet kan kun være enig i at det er lykkeligt med en segmentering. Men hvis det kun lader sig gøre ved en accept af Finn Jensens skrækeksempler fra Thailand, så tror jeg vi alle er bedst tjent uden. Det er bare sådan verden ser ud.

[Bent Skaarup Pedersen]

Vi nærmer os måske hinandens synspunkter ? - det kunne være en god ting for os alle, hvis vi kunne se fornuften i de forskellige tiltag - og det gør det meget nemmere at få reglerne overholdt !

Kan du så forklare mig, hvorfor det var godt i kampen mod A1 at overdække små hønsegårde med dværghøns, medens det var unødvendigt at lave nogle begrænsninger i transporten med dyr og foder fra erhvervsavler til erhvervsavler ?

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

[MartinJ]

Bent
Måske forstår vi bare hinanden bedre?
Jeg er helt enig!

Hvorfor skulle hønsegårdene overdækkes?
Man kan altid diskutere risikoen, men der var et voldsomt krav fra offentligheden om handling. Det kan ikke benægtes at der kan overføres smitte fra vilde fugle til erhvervsfjerkræ og hobbyditto. Det er sket jo! Erhvervsfjerkræavlerne skulle sikre at der ikke kom vilde fugle i kontakt med dyrene i staldene - det er der egentlig ikke noget nyt i, men især udendørs besætningerne var det relevant. Man skulle desuden sikre at der ikke var fristelser i form af f.eks. foderrester i nærheden af staldene og evt. fodersiloer. Mange steder sikrede med ventilationsskorstene med minktråd eller bakker for at undgå klatter fra de vilde fugle droppede ned i stalden.
Hønsegårde skulle overdækkes for at undgå en mere direkte kontakt. Det var fornuftigt nok. Dyrt der går i en stald går jo overdækket.

Flytning af dyr:
Man må aldrig flytte dyr der er smittede med "farlige" sygdomme, f.eks. salmonella, ND eller AI. VEd udbruddet af ND blev der flyttet syge dyr smittet med ND fra en farm i Nordjylland, det var skandaløst. Der var dyrlægekontrol på stedet, og deraf kan man konkludere at den var lige så skandaløs!
Dyr der skulle flyttes, f.eks. hønneker der skulle flyttes før æglægning, skulle og blev testet for AI (og andre ting). Der var altså kontrol med flytningerne. Derfor var det ikke noget problem at flytte fuglene m.h.t., smitterisiko. Transporten skulle foregå under bestemte regler der sikrer at der ikke sker smitte undervejs. Krav om test ved salg af fugle omfatter besætninger der sælger mere end 100 dyr.
I øvrigt bliver der 4 gange årligt taget prøver for AI i alle udendørs erhvervsflokke, i flokke med ænder og gæs og besætninger hvorfra der sælges fugle til levebrug. Desuden tages der prøver fra alle besætninger, også slagtekyllinger, i kystnære områder. Resultaterne er og bliver offentliggjort.
Jeg ved ikke om man kan kalde det begrænsninger eller ej, men der var -og er- i hvertfald skærpet kontrol. Der er dog den begrænsning at man ikke kan flytte syge dyr. Det har jeg det fint med. Reglerne er altså de samme for erhverv og hobbyavlere der sælger mere end 100 dyr. Jeg ville måske ofre de ca. 150 kr en blodprøve koster selvom jeg ikke solgte mere end 25 dyr. Men det er op til den enkelte.

Foder:
Foder til konventionelle slagtekyllinger (og deres forældre og bedsteforældre) og konsumægshøns skal fremstilles efter reglerne i salmonellahandlingsplanen. Det indebærer bl.a. at alt foder skal varmebehandles til min. 81 grader C. VEd 72 grader ødelægges AI virus. Så der må ikke være AI i foderet. Foderet skal transporteres i lukke foderbiler og skal altid flyttes, transporteres i lukkede systemer. Man må¨eksempelvis ikke bare læsse foder af på et betongulv eller i et påslag. Det skal blæses i lukkede rør og slanger fra lastbil til silo. Flytning af foder fra ejendom til ejendom skal foregå under de samme regler!
Foderfabrikkerne kontrolles 4 gange årligt. Selvfølgelig for salmonella, men også for coliforme bakterier. Er der et højt indhold af disse er rengøring og hygiejne på foderfabrikken ikke ok. Man kan altså ikke bare være en gris og håbe på at varmebehandlingen klarer svineriet.
Og... alt dette gælder kun for den konventionelle produktion. Der er andre regler for økologer.

Jeg har klippet lidt i "God produktionspraksis for fremstilling af fjerkræfoder" Som er en frivillg ordning, erhvervet er bundet af, der har skrappere krav end den offentlige plan. Alt fjerkræfoder til konventionelt erhvervsfjerkræ fremstilles og kontrolleres herefter.

"Der skal principielt anvendes lukkede transportrum ved kørsel med fjerkræfoder.
Anvendelse af andet transportmiddel end lukkede transportrum forudsætter, at transportmidlets fysiske indretning skal give mulighed for en fuldstændig rengøring efter endt brug og skal i øvrigt ved såvel transport som ved aflæsning ikke udgøre en særlig risiko for forurening fra f.eks. overdækningen. Overdækningen skal være af fast ufleksibelt materiale.
Det tilsynsførende hygiejnekontrolsystem skal godkende transportmidler som ikke er lukkede transportrum inden ibrugtagning og der skal opstilles minimumskrav for de konkrete transportenheder med tilhørende beskrivelse af rengøring"

Link:
http://www.danskfjerkrae.dk/getMedia.asp?mb_GUID=3EC7904C-91B7-4872-9971-896E97031DF1.pdf

Der står meget i planen om fremstilling og transport. Jeg vil anbefale at bruge lidt tid på læsning. Hvis man har et eksempler på at disse regler ikke overholdes vil jeg anbefale at man anmelder det!

[Danny Westh]

Hønsegårde skulle overdækkes for at undgå en mere direkte kontakt. Det var fornuftigt nok. Dyrt der går i en stald går jo overdækket.

Ja, det er nogen lange indlæg du kommer med og der er da også noget godt fagligt med i dem. Men jeg kan ikke huske halvdelen når jeg kommer til bunden.

Men jeg vil da godt kommentere ovenstående.

Hvis der er noget i hele verden der ikke er fornuftigt så er det da at hønsegårde skulle overdækkes. Evt. "kun" med net der maks. må have masker på 10x10 cm.
Når det nu kun er et net så er det ihvertfald ikke fugle lort det skal beskytte imod. Maskernes størrelse vil altså også sige at bla. grå spurve, solsorte, skader og fugle i samme størrelse frit ville kunne færdes i landets hønsegårde... Hvad skulle overdækningen så beskytte imod? Ja, det er jo nok ænder, gæs og andre lign. fugle. Men det er da et tåbeligt argument.
Uden at vide det med sikkerhed så tror jeg da at 99% herinde kan sige at de aldrig nogensinde har set en and eller gås i deres hønsegård. Ofte er hønsegårde af en lille størrelse. Hovedparten er langt under 100 kvm. Og jeg kender da gæs og ænder nok til at de slet ikke vil lande i sådan en lille indhegning.

Så "fornuft"... NEJ, det tror jeg ikke.

Danny

[MartinJ]

Danny
Smitten må jo være kommet ind på en eller anden måde. Hønsegårde kan være fra 5 m2 til  1.000 eller mere. Man kunne så sætte en grænse, men herregud - at smide et net over 5 m2 er vel overkommeligt. Som der står i regler om overdækning handler det om trækfugle, især ænder og gæs. Det er set adskillige gange at vilde andefugle sætter sig i indhegninger, det er vist ikke så unormalt.

Der kommer mange indlæg, mange argumenter, diverse "udsagn" ( ikke påstande ). Jeg svarer og argumenterer så godt jeg kan og henviser til relevant litteratur og dokumentation. Det håber jeg er ok. Hvis det er svært at huske må du gerne læse det to gang . Finn skriver også lange indlæg, dem læser jeg med stor interesse - flere gange. Det skylder man hvis man vil kommentere et indlæg vel.

[ina.....]

Uden at vide det med sikkerhed så tror jeg da at 99% herinde kan sige at de aldrig nogensinde har set en and eller gås i deres hønsegård.

 

Jo da, men det er når jeg en enkelt gang har lukket mine egen gæs inde i hønsegården ved en fejltagelse   

Jeg er fuldstændig enig med Danny, det er tæt på at være det tåbeligste tiltag nogensinde, at lægge net over hønsegården, som alle der gider kan skide igennem.....Der er aldrig fremmede fugle i min hønsegård, det sørger hønsene for. 

Det er muligt der har været tænkt en fornuftig tanke eller to, men det med overdækningen er ikke en af dem.

[Susanne Ebbe]

Ok, så melder jeg mig også på banen af læsere i denne tråd. Jeg er ikke så meget inde i diverse rapporter og alverdens andre ting, at jeg kan blande mig i debatten om segmentering osv.

Derimod kan jeg nu godt følge de mange (vel ofte en-mands) virksomheder rundt om. Det drejer sig om brød på bordet.

Og jeg synes det er rimeligt at der er regler for fjerkræ, blot skal de være fornuftige.

Lad mig snuppe denne MartinJ skrev til Danny:

Man kunne så sætte en grænse, men herregud - at smide et net over 5 m2 er vel overkommeligt.

Ja, det er overkommeligt at smide et net over 5 m2. Det er ikke det det drejer sig om. Hvad skal det nytte?
En and, gås eller ligende lander ikke i en indhegning på så få m2. Nettet på 10 x 10 cm holder ikke fugleklatterne eller småfugle ude, jeg tror ihvertfald ikke de trækfugle der flyver over os ved at et net betyder at de skal holde sig.

Jeg kan sagtens forholde mig til regler og krav osv. Det gør vi jo inden for alt andet husdyrhold.
Men fornuften i regelsæt er det der gør at flertallet overholder og respektere et sæt regler.

[Bent Skaarup Pedersen]

Martin J

Det er udmærket, at du giver mig ret i, at det udelukkende er politik og økonomi, der har styret forløbet - desværre gør det mig ikke glad, jeg havde trods alt håbet, at du havde kunnet finde lidt, der også pegede på sygdomsforebyggelse og dyrevelfærd.

Jeg har iøvrigt et stykke Rionet stående foran mit skrivebord - når nogen spørger hvorfor, så siger jeg, at det er mod influenza !

Det gør det meget nemmere at få kollegerne til at forstå det tåbelige i de hidtildige forholdsregler.

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

[Berit]

  Bent den var god, den med Rionet, nej jeg tro ikke kun det er ænder og gæs der smitter, hvad med mus og rotter, dem kan jeg jo ikke sætte net for og de færdes desværre også i hønsehuset, og de kommer også over ved mine ænder, og næsten lige ved siden af mine ænder ruger en vildand. 

[MartinJ]

Bent:
Det jeg gav dig ret i, var at når det handler om segmentering er det økonomi og politik det handler om. Det bliver vist svært at bruge argumenter om dyrevelfærd m.h.t. segmentering.
Nej, dte er ikke udelukkende økonomi og politik der har styret HELE forløbet. Det er din konklusion, bestemt ikke min. Men du må gerne finde lidt der peger på det du konkluderer.
Jeg har fundet flere ting der peger på sygdomsforebyggelse, jeg håber du får tid til at læse det jeg skriver. Det ville gøre mig glad.
Jeg vil tro at du er klar over forskellen i smiteveje mellem human influenza og AI. Men ok, det var en sjov historie med rionettet.

[Danny Westh]

Danny
Smitten må jo være kommet ind på en eller anden måde. Hønsegårde kan være fra 5 m2 til  1.000 eller mere. Man kunne så sætte en grænse, men herregud - at smide et net over 5 m2 er vel overkommeligt. Som der står i regler om overdækning handler det om trækfugle, især ænder og gæs. Det er set adskillige gange at vilde andefugle sætter sig i indhegninger, det er vist ikke så unormalt.

Jeg vil lige starte med at sige at du nærmest er blevet til "skurken" i denne tråd og det er lidt synd. Men når du nu er den eneste der forsvarer erhvervet så er det jo nemmest at "læsse af" på dig. Derfor er der ikke noget ondt i at "kritikken" bliver møntet på dig. Jeg synes stadig at det er en god debat. Og debatter får man jo ikke hvis man er rørende enige om alting.

Nå, tilbage til ovenstående.

Ja, du siger det nærmest selv. Der burde have været en grænse på x antal kvm. hønsegård, før at man skulle over dække. Det ville vel også næsten være en vis form for segmentering...
Du skriver at det ikke er noget problem at overdække 5 kvm. hønsegård. Og nej, det er det vel i bund og grund heller ikke. Men der er lidt arbejde ved det og det er heller ikke helt gratis. Det er ikke det helt store arbejde og ej heller den helt store pengepung der skal frem men hvis der ikke er nogen logisk forklaring på det så er det i mine øjne penge lige ud af vinduet.
Så kommer der en anden situation: Min ene hønsegård er 80 kvm. Og der kan man altså ikke bare lige smide net fra den ene side til den anden. Der skal købes ekstra stolper og graves ned. Herefter skal der laves en form for skelet, evt. af lægter eller brædder. Det ville som minimum koste nogen tusinde kroner og nogen dages arbejde. Og det vil stadig være totalt værdiløst i mine øjne.
Du skriver også at ænder og gæs sagtens kan lande i større hønsegårde. Ja, endnu en grund til at dele erhverv og hobby. Jeg tror der er meeeget langt imellem hobby folk der har en hønsegård på over 1000 kvm.

Danny