Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Leni efter 26 Juli , 2018, 23:53

Titel: Kan 2 høns ruge sammen?
Indlæg af: Leni efter 26 Juli , 2018, 23:53
Hej
2 af vores dværg-Wyandotter har lagt sig til at ruge sammen. Æggene er lagt over 4 dage. Har nogen erfaring med om det er nødvendigt at skille dem ad? Kan de deles om at passe eventuelle kyllinger? Jeg har flyttet hele redekassen væk fra de andre til en separat afdeling men de fylder hele kassen så jeg overvejer at flytte æggene ud af kassen og lægge dem i et hjørne i stedet, så de har lidt mere rugeplads. Vil det være en god ide?
Titel: Sv: Kan 2 høns ruge sammen?
Indlæg af: Helle K. efter 27 Juli , 2018, 10:11
Måske  :-\

Det er et spørgsmål, der simpelthen ikke kan svares enten ja eller nej til
Nogle skrukker kan fint enes og passer kyllingerne sammen i fryd og gammen - andre bekriger hinanden, hvor det hele ender i kaos.
Høns er individualister ligesom alt andet levende.
Titel: Sv: Kan 2 høns ruge sammen?
Indlæg af: Hans-Kurt efter 27 Juli , 2018, 12:41
Helle K har ret, så jeg kan kun sige min mening om dette. Det er noget rod. Hvis det var mig, så gav jeg dem begge nye æg og flyttede dem væk fra hinanden. Men det er jo som man ser på det. I år har mine høns passe sig selv og ruge et sted i haven.
Titel: Sv: Kan 2 høns ruge sammen?
Indlæg af: Leni efter 06 August , 2018, 21:40
Tusind tak for svar. Jeg ser tiden an om det bliver nødvendigt.  /o