Jeg har også i år en heftig andedame med 4 ællinger - men jeg valgte at lave en "børnehave" inde i stalden til hende - hvor hun havde et par m2 for sig selv i de første dage.
Og hun passer meget godt på sit afkom!....men det synes jeg kun er rigtig dejligt....alt og alle får hak hvis de kommer for tæt på incl. mig, når jeg skifter vand og giver foder....
Efter et par dage, åbnede jeg i dagtimerne den ene af børnehaven og lukkede igen til aften - da havde "andemutter" puttet sig derinde med ællingerne. Nu er der gået 1½ uge, ællingerne er allerede halvstore, så jeg regner med at de her til weekend, får frit lejde i stald og udenfor.
Måske du kan bruge det - altså f.eks. prøve at lave en lille indhegning til mor+ællinger, så hun har lidt fred og ro i den første uges tid. Jeg ville også være lidt betænkelig ved at tage ællingerne fra moderen - og det er ikke sikkert at den anden andemor vil acceptere "andre" små ællinger.