Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Lipu efter 09 ſeptember , 2013, 12:46

Titel: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Lipu efter 09 ſeptember , 2013, 12:46
Hej alle

Jeg synes at have hørt noget om at ænder holder op med at æde hvis man slagter/flytter en fra flokken - altså går i sorg. Kan det passe?

Pt går 12 ællinger sammen med 5 gamle og har egentlig planlagt at slagte alle samtidig men synes de ser pænt store ud nu (17 uger gamle) så vil gerne tjekke slagtevægt nu.

Er det bare en skrøne?
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 ſeptember , 2013, 12:58
Jeg har hørt det samme om gæs. At hvis man piller dyr ud af flokken, så bliver de tilbageblevne stresserede og vil ikke vokse optimalt videre.
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Canarche efter 09 ſeptember , 2013, 13:07
Hvordan er det så med høns, for jeg har et par hanebasser der nærmer sig de evige middagsborde?
Titel: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Endjinn efter 09 ſeptember , 2013, 13:45
Har ikke observeret nogen af delene hverken hos Araucana eller moscus-ænder.
Tager man dyr fra flokken går hanen og galer nogen tid, men næste dag er sagen glemt.
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: hanemikkel efter 09 ſeptember , 2013, 16:49
Jeg har oplevet det med gæs. Det varede en måned inden de var sig selv igen.

Med ænder og høns har jeg ikke oplevet problemer. De har ikke nær så tætte forhold, og især høns har en mig-mig-mig tankegang.
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Helle K. efter 09 ſeptember , 2013, 17:28

Med ænder og høns har jeg ikke oplevet problemer. De har ikke nær så tætte forhold, og især høns har en mig-mig-mig tankegang.

Mht. høns - så tror jeg, at det kommer meget an på flokkens størrelse. Mine høns i en lille flok på max otte dyr leder altid efter den døde. De bruger en til to dage på at endevende hønsehuset og lede i haven. Jeg har en faverolle, som var ved at dø af sorg over venindens død. Da hun ikke havde spist i fire dage og nægtet at komme ud af hønsehuset, måtte hun i pleje hos mig i pejsestuen i en lille uges tid. Sidste gang vi mistede en høne, var min førerhøne helt ude af den i et par dage - endevendte alt, og måtte, efter at have været ved at vælte havedøren, ind og gennemrode hele huset både oppe på reoler og bag sofaer under megen og høj kalden.
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Lipu efter 09 ſeptember , 2013, 20:33
Hmm kan godt være det er gæs Vi har hørt det om, men Ja det kommer nok an på hvor sammentømret flokken er. Tak for svar :)
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 ſeptember , 2013, 21:15
Er der nogle der ved noget helt sikkert om gæs? Jeg har jo 5 gæs der skal slagtes, men havde da ærligt talt planlagt at tage dem et par stykker af gangen, for det kan vist godt være hårdt arbejde hvis man ikke lige har slagtet gæs før... men hvis de andre holder op med at spise, så kan det da godt være jeg skal til at tænke om???
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Karensminde efter 09 ſeptember , 2013, 21:41
Har aldrig opdaget at mine gæs er holdt med og spise hvis nogen er taget væk fra stammen :)
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 ſeptember , 2013, 21:51
Dejligt. Regner nemlig med at slagte selv. Fjerkræslagtere er der ikke mange af på Fyn.
Titel: Sv: Reaktion på slagt i flokken
Indlæg af: hanemikkel efter 09 ſeptember , 2013, 22:45
Ja Henriette. Det eneste positive jeg kan sige om at plukke gæs, det er at man bagefter ikke synes det er noget problem at plukke 10 høns, og ikke kan forstå at nogen køber maskinplukkere til noget så nemt som høns.

Men sørg for enten at tørplukke, eller at lave en god skoldning som trænger igennem det panser af fjer de har.

En mellemløsning af våde fjer og en gås der reelt ikke er skoldet - det er øv.