Hvad gør din race til noget særligt?

[Susanne Ebbe]

Jeg er så småt begyndt at samle op på en masse gamle guldkorn, udsagn og gode idéer til et af vores næste store projekter; leksikon.

Til det mangler jeg alle jeres erfaringer og oplevelser med lige netop jeres racer. Også jer der har æglæggere (hybrider) i haven.

Jeg vil også gerne høre om fasaner, vagtler, duer, ænder og alle de andre fjerkræ der gemmer sig rundt om i haverne.

Så skriv gerne så meget du vil, så sammenfatter jeg det til vores leksikon 

[Christian Ernstsen]

Lad da mig lægge ud, så!

Gul Orpington, stor: En meget flot høne med "skørter" om benene, og meget rolig og børnevenlig. ELSKER mad, så det er nødvendigt at holde igen med energirig mad og lade havre indgå som en relativt stor del af kornfoderet. Tung, flyver nødigt, om overhovedet, men kan godt baske op på hegn og andre gode siddepladser. Lægger store/mellemstore brune æg, cirka 4-6 æg om ugen. Holder gerne pause om vinteren med æglægningen.
Bliver skruk for et godt ord, og er en meget ihærdig, men desværre klodset ruger. Max antal æg under en orpingtonskruk: 8-10, jeg har aldrig haft held med flere, for den træder dem i stykker, hvis der er for mange æg. Super kyllingefører, og jeg har oplevet flere haner hjælpe med i pasningen af kyllingerne. Jeg har oplevet lidt problemer med fjerpilning, men i begge tilfælde var det relateret til et enkelt individ, der til gengæld formåede at pille 5 andre høner helt bare, inden jeg fik stoppet uvæsenet. Har oplevet en enkelt hane, der havde aggressive tendenser, men stik imod al genetik fik den blide og dygtige hanekyllinger som afkom. Det er dog vigtigt at lade børn og ægtefælle deltage i fodringen så ofte som muligt, da det er min erfaring at hanen lærer menneskene at kende.

Lidt blandet fra posen ovenfor, objektivt og subjektivt i én pærevælling...
Orpington er i øvrigt min "første kærlighed", og derfor den bedste race jeg har prøvet, uanset fakta og andres holdninger!

[Hanne Lottrup]

Kommentar til Christians.

Jeg har haft flere orpingtonshaner og aldrig haft en der var agressiv - tværtimod. Det er de haner jeg har haft som var aller mest tålmodige, også over for børn.
Som rugere har de heller ikke været klodsede, tvært imod - men det handler måske om held

Så vil jeg gerne fortsætte med silker

Silker er en meget smuk, charmerende og nem race som fås i stor og dværg. Jeg kender kun til den store.

Hanen er en super leder og har øje for alt. Følger sine høns til reden, lægger sig og laver små lokkelyde til hun overtager. Drøner tilbage til sine andre høner og passer hele flokken perfekt. Også god som hjælper når der er en skruk der går med kyllinger. tager solbær ned fra buske til kyllingerne og kalder.

Den store silke har bevaret alle de gode gængse hønseegenskaber og er super skrukker. Starter ofte i januar/februar måned. Dette kan være en ren pestilens hvis alle ens høner ligger og er punkterede i flere måneder og man således ingen æg får!

Hønen er en god kyllingefører og kan fint udruge omkring 10 - 12 æg under sig (af egen herkomst). Kan ruge og have kyllinger sammen med resten af flokken.

Trods sit noget sarte udseende er silker utrolig robuste og sunde - nogen hævder enddog at de er sundere at spise, end andet fjerkræ
Huden er sort og kødet blåligt, hvilket man skal kunne abstrahere fra hvis de skal spises.

På trods af de lange fjer på fødderne, er de absolut ikke mere beskidte i pløret vejr end andre racer.

Har man ikke ræve eller hunde i nærheden, er silker perfekte i haven. De kan gå bag et 50 cm højt hegn, uden at flyve over - de kan sagtens, men de gør det ikke.

Det var lige det jeg kunne ryste ud af ærmet!

Hvem fortsætter, så Susanne kan få alle de vigtige detaljer med i vores racebeskrivelser i det nye leksikon???

[Lone]

Araucana! Efter et par år med lyse sussex, blandede dværghøns, welsumere og barnevelder fik jeg min første araucanahane. Han var gratis, men jeg var solgt! Ad flere omveje og med et par tacklinger undervejs har jeg nu haft araucanaer i 6-7 år.
Det helt særlige ved araucana er de blågrønskalllede æg, oven i købet af pæn størrelse, i betragtning af, at hønsene egentlig ikke er ret store. Og der kommer pænt med æg, lige bortset fra november-januar.
Det gav lidt tiltrængt respekt i familien, at mine dumme høns ikke bare lagde æg, men æg med farve. Og når jeg fortæller om mine høns til andre, spidser de lige ørene en ekstra gang, når jeg henkastet fortæller, at jeg har påskeæg - året rundt!
Et andet særpræg ved racen som gumphøns er den manglende hale. Når man slagter, er der ingen gump at fjerne. Nogen mener, det får dyrene til at se amputerede ud, jeg synes mere, at hanerne får en særlig stolt, oprejst holdning.  Og så bør dyrene have som minimum kraftige dun på siden af hovedet, helst rigtige fjer, der stritter vandret ud fra området omkring ørene og gerne bøjer smukt op over issen.
Racens væsen er sit eget, man fornemmer stadig urhønens instinkter, og de ruger først, når temperaturen er til det, men gør det så også gerne og er gode til at passe kyllinger. De er gode flyvere og skal holdes i en gård med net over, hvis man ikke vil have dem i hele haven - og naboens! Tamme bliver de nemt, så man må skubbe dem ind af døren for at komme til at fodre. Men dumme er de bestemt ikke, sammen med kyllinger af andre racer, er det hurtigt araucanerne, der tager føringen. 

[Susanne Ebbe]

Dejligt, bliv endelig ved. Det er de personlige erfaringer der tæller når vi skal vælge race 

[Helle]

Hej

Jeg startede med dværg wyandotter lys Columbia farvede. Det var skønne og nemme høns. Da jeg var nybegynder og uerfaren med omgang med høns, ville jeg have en hane som jeg ikke ville være bange for at gå ind til. Derfor kiggede jeg efter dværg høns. Den smukkeste race var /er efter min mening wyandotter med deres flotte runde former. Desuden havde jeg held af at få kyllinger en gang om året i de 2 år jeg havde dem. Det gik nemt og det var gode mødre. Hanen var nem at omgåes, men passede godt på damerne uden at være aggresiv. Ulempen var at de hurtigt lærte at flyve over hegnet på 1,20, og i stedet gå på jagt efter guf i naboens pyntebed! 

Den ene af gangene hvor jeg havde skrukhøne gav jeg en anden landbybeboer lov til at få ruget nogle orpingtonæg med ud. Der var kun et af disse æg der lykkes, men hun blev en meget køn høne. Ejeren valgt ikke at afhente hende og vi kom hurtig til at elske hende, også over de andre dværg wyandotter. Den lyd hun lavede når hun så os komme vandt vores hjerter. Modsat dværghønsene var hun også meget mere rolig. Hvis der var børn med ude og give kort var hun altid den første ved hånden og selv når der kom pludselige begejrede bevægelser fra børnene blev hun stående, - modsat dværghønsene som fløj op, - med det resultat at de skræmte børnene!
Derfor går min mand også i disse dage og bygger hønsehus og jeg glæder mig til at prøve kræfter med om der kan komme orpingtonkyllinger ud af den rugemaskine jeg har lånt mig til og de æg jeg håber på at få i løbet af påsken  Tidligere har jeg haft sorte orpingtonner da jeg synes de olielignende farver på hanen er noget af det smukkeste, men i denne omgang bliver det gule, da min datter og mand (som jo skal have noget af sige, - især oven på byggeriet af hønsehuset) begge stemmer for gule opringtonner. 

[Brita]

Jeg er så forelsket i mine små landhøns. Har 18, heraf halvdelen haner. De er så smukke og sejge! Kan slet ikke blive træt af at kikke på dem.
Når min lille spelsauvædder går ind i sin boks om aftenen, sidder hønsene på kanten, og han hopper op og nusser dem. De gider dårligt flytte sig. De hopper rundt på ryggen af fårene og hesten og piller i pelsen. Det kan de godt lide.
Når der mangler en høne, tæller jeg dagene, indtil hun dukker frem med sin flok, hvis ikke jeg har fundet hende forinden og holder øje med hende. Hun er bare helt fantastisk til at passe på æggene og de små og kan skræmme katte og hunde væk.
Jeg lukker hende inde et par dage i hønsehuset. Så går hun selv ind om aftenen. Når kyllingerne bliver store, flytter de ud i stalden til resten af menageriet. Utroligt som de hygger sig sammen hele banden!

[Brita]

Jeg har også bevidst valgt landhønsene og mine grå gæs, fordi det er gamle racer, der gennem århundreder har vænnet sig til vores klima. De er sejglivede og selvstændige.
Mine grå gæs er meget fredelige og sociale og følger mig, når jeg er ude.
Sidste år holdt jeg stor fødselsdag i haven, og gæssene kom og lagde sig i nærheden og nød selskabet.
Lige nu er de mere aggressive, fordi de har lavet en flot rede i hønsehuset oven på fyret, så der er gulvvarme, og lægger en masse æg. Det er 3. gang, de prøver. Så jeg håber, det lykkes denne gang at få gæslinger. Vil fjerne nogle af æggene, så der ikke bliver alt for mange. De plejer at lægge mere end 30, og så kan de slet ikke styre det.

[Susanne Ebbe]

I skal have mange tak for jeres små historier om høns og gæs. Jeg glæder mig til at få flere små bidder om jeres liv med fjerkræ.
I kan se i leksikon at jeres tekster er sat ind. Til glæde for kommende fjerkræholdere.

[Alex]

Jeg har selv Antwerpner dem er jeg meget gladfor for de er meget selvstændige og tror de er nogle rigtige store nogle som man bliver bange for så har jeg chabos men det er mest for min lille piges skyld de er meget rolige så dem kan hun komme indtil og ta op og snakke med ellers har jeg sumatra i dværge det er mest for de er utrolig pæne når de går rundt på grasplænen og har det rigtig godt de skinder meget grøn/blå sort utrolig pæne dyr

[ina.....]

Jeg har i mange år haft stor gul Orpington, og været meget glad for den store rolige og ikke mindst meget omgængelige race.
Nu har jeg også fået en lille flok Lys Sussex og det er også en rar og stor race.

Ind imellem er jeg faldet for en høne af anden race og har købt et enkelt eksemplar eller to, feks. silke, Maran og barnewelder, men hanerne har altid været den gule Orpington, og nu altså den lyse sussex.
Det har jo givet nogle blandinger henad vejen, og de har både været smukke og og store og de fleste af dem fredelige at have gående, med nogle få undtagelser, det er jo en af de ting der sker når man blander tingene sammen, så kommer der jo noget man ikke helt er forberedt på.
I dag har jeg nogle af blandingshønerne, og dem er jeg egentlig rigtig glad for. De lægger flere æg end de racerene, og de ruger gerne, og så er de rigtig pæne at have i haven.

[Susanne Ebbe]

Hvad med din race?

Hvad gør den speciel?

[Annette S.]

Så Susanne - her kommer mit bidrag 

Dværgkochin er rolige, omgængelige og tamme. Min lille flok består p.t. af 1 hane, 4 høner og 1 hønekylling. Det er lige få nok til at holde os (2 voksne, 1 stor teenager og 1 udeboende fattig studerende) med æg, så min ambition er, at flokken op på 1 hane og 8 høns.

De lægger fine lysebrune æg og blommerne er forholdsvis store. Jeg har indtil nu haft problemer med befrugtning af æggene. Dette skulle kunne skyldes dels hønsenes facon samt de mange dun omkring kloakken (begge dele gør, at hanen har svært ved at ramme ”plet”), så derfor får mine høns nu plukket ”måsen”. Til orientering protesterer de forbavsende lidt over den behandling.

Hønerne lægger sig skruk for et godt ord og gerne flere gange hen over forår og sommer. Ruger stabilt/stædigt og er gode kyllingeførere. Jeg har flere gange lagt ”fremmede” kyllinger under en skruk og skrukken har ikke med så meget som et pip protesteret over hverken, at antallet af kyllinger med et snuptag er ændret fra 1 til 8 eller at kyllingerne har været af en anden race.

Hanen er en rigtig flink fyr, han hjælper gerne hønerne ind i redekassen. Han kan såmænd også finde på at lægge sig derind og putte lidt sammen med en høne. Skræpper hønerne op, kommer han ilende for at se, hvad der er galt.

Hønsene flyver ikke og kan derfor gå frit i min have. For mig er det en daglig glæde at nyde synet af min lille flok, som tuller småsnakkende rundt og eftersom hønsene har fjer på løb og fødder, ødelægger de ikke hverken græs eller bede med deres skraben.

[Susanne Ebbe]

Så Susanne - her kommer mit bidrag 

Rigtig godt 

[Hanne Lottrup]

Det er bare blevet super godt i leksikon!!