Selvom jeg har indrettet en stor stald med mange rum, mener jeg også, at det er bedre med lidt, men godt. Jeg tror også, at man kan fremme avlen ved at kende forældredyrene i stedet for "bare at have en flok høns med hane" også selvom dyrene rent faktisk er pæne nok.
Herinde er vi jo tit blevet præsenteret for bemærkninger som, at man skal opdrætte en masse, bare for at få et par enkelte udstillingsdyr.Det skulle ret beset ikke være nødvendigt, hvis avlsmaterialet er i orden.
Det skal man jo nok i opstarten, med mindre man som Susanne har gode hjælpere der er villige til at sælge gode avlsdyr, så man kommer godt fra start.
Nogle racer er desuden vanskeligere at få i korrekt udgave til udstilling, det gælder f.eks. de haleløse Araucanaer, her er der uendeligt mange faktorer der spiller ind og det kræver mange dyr for at opfylde disse.
Jeg har altid haft den politik, at jeg foretrækker at et helt kuld "børn" er af god kvalitet, ikke nødvendigvis af vinderditto, fremfor en enkelt eller to vindere og resten noget skidt.
Måske kan det ikke lade sig gøre med høns, fordi det er så svært at kende baggrunden, men det burde være muligt.
VH Gunni.