Jeg troede, I var ved at være trætte af at høre om mine små mirakler
Men de har det fint, dvs. der er faktisk en, jeg er lidt bekymret for, det er en af de to små, og lørdag syntes jeg den virkede lidt (ganske lidt) langsom, men så overbeviste jeg mig selv om, at alle jo står stille en gang imellem, og at den var ok. I går virkede den så lidt mere træt, men spiste og klattede fint. I dag hænger den synligt med næbbet, den har spist lidt tørfoder, men da jeg kom med maddiker for lidt siden gik den ikke en gang hen til nogen af skålene (jeg fordeler i tre skåle, så alle kan komme til).
Jeg tror, at det måske er skiftet i vejrliget, og at den måske ikke er så god til at regulere varmen, forældrene afviser den, hvis den søger varme hos dem. Men de forsøger dog sporadisk at få den til at spise.
Den har hele tiden været bagefter i forhold til de andre i størrelse og også mere afhængig af de voksne, også mht. at de helst skulle tilbyde de foder, hvor de andre er meget mere selvstændige. Jeg har dog hele tiden regnet med at den nok skulle klare sig, for den fulgte jo med - bare i et andet tempo.
Det nytter ikke at tage den ind, for den vil være dødulykkelig, hvis jeg fjerner den fra de andre, og hvis jeg giver den varme, bliver det endnu sværere at få den akklimatiseret tilbage til drivhuset.
Jeg tror, ikke den er syg og kan smitte de andre, jeg tror bare, den er den lille i kuldet, som heller ikke ville overleve i naturen.
Nu må jeg bare krydse fingre for, at de andre klarer omskiftet til efterårsvejret. De ser nu fine og stærke ud, og mangler kun lidt fjer i hovedet omkring øjnene, så det regner jeg da med.
Lige nu går jeg og overvejer, om jeg bør fange den og aflive den, for den skal ikke dø en langsom og pinefuld død af sult og tørst.
Nyeste
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
Hjemmelavede redekasser a...
Fra Hans-Kurt 
Lille spejl på væggen der
Fra Helle K. 
